Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Ole Dreier Dato 06 Nov 2018 - 10:47

Titel: Tilgængelighedsfrister Danmark-Sverige
Indlæg af: Ole Dreier Dato 06 Nov 2018 - 10:47
Det er egentligt fantastisk, at man i Sverige kan få online adgang til folketællinger for 1985, og man i det frie og oplyste Danmark kun kan få online adgang til 1940.
Bare et lille suk!
Når vi nu i øvrigt efterhånden har flot adgang til utrolige mange arkiver online og digitalt, hvorfor så denne begrænsning?

mvh
Ole
Titel: Sv: Tilgængelighedsfrister Danmark-Sverige
Indlæg af: Eva Morfiadakis Dato 06 Nov 2018 - 15:14
1985 år är inte en egentlig folkräkning. Det är mantalslistorna för det kommande räkenskapsåret 1986, dvs skattelistorna.

Vi har något som heter taxeringskalendern som ges ut varje år. Boken finns på bibliotek och man får sitta och vänta på den medan folk kontrollerar vad grannen har för beskattningsbar inkomst.

https://sv.wikipedia.org/wiki/Taxeringskalendern

Eva M
Titel: Sv: Tilgængelighedsfrister Danmark-Sverige
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 06 Nov 2018 - 20:25
Citat fra: Ole Dreier [15578] Dato 06 Nov 2018 - 10:47
Det er egentligt fantastisk, at man i Sverige kan få online adgang til folketællinger for 1985, og man i det frie og oplyste Danmark kun kan få online adgang til 1940.
Bare et lille suk!
Når vi nu i øvrigt efterhånden har flot adgang til utrolige mange arkiver online og digitalt, hvorfor så denne begrænsning?

mvh
Ole
Hej Ole Drejer
Nedenfor et uddrag af brugerrådsreferatet af 22/6 2018 i København, som beskriver hvorfor man, indtil videre, ikke oplægger nyere  folketællinger end 1906:

GDPR og vejledningstjenesten v/AV

Den 25. maj trådte EU's nye persondataforordning, General Data Protection Regulation (GDPR), i kraft og samtidig trådte den danske databeskyttelseslov i kraft, som fastsætter bestemmelser på Nationalt niveau, der hvor forordningen giver mulighed for det.  Hvad angår Rigsarkivets brugere så påvirker den danske implementeringsordning, idet man i denne beskytter personfølsomme data i op til 10 år efter deres dødsdato. I arkivloven er det til stadighed 75 år der gør sig gældende. Vi fjerner ikke scanninger der allerede ligger på nettet, men da der f.eks. stadig findes levende personer i folketællingen efter 1906, kan folk, hvis de ønsker, skrive ind til Rigsarkivet og få sig fjernet.


Rigsarkivet stopper oplægning af data fra folketællinger og kirkebøger der indeholder oplysninger om personer, født efter ca. 1900.
Selvom man stopper upload og indtastning så kan man stadig se de originale dokumenter.

Anni Johansen spurgte hvad der egentlig er af personfølsomme oplysninger i folketællinger? Allan Vestergaard svarede, at hvis en person har adresse i eksempelvis et fængsel, i åndssvageforsorgen eller børnehjem, så vil oplysningerne i det store hele blive karakteriseret som personfølsomme.


Jeg kan anbefale dig at bestille Rigsarkivets nyhedsbreve. De giver mange gode oplysninger.
Du kan bestille dem på siden: https://www.sa.dk/da/om-rigsarkivet/rigsarkivets-nyhedsbreve/