Jeg påbegyndte min slægtsforskning, fordi der i min familie var en vag historie om, at der skulle være spanske aner på min farmors side. Der er mange meget mørklødede og mørkøjede både nulevende og afdøde slægtninge, der kunne tyde på, at der var noget om dette. Min faster (der lever i bedste velgående) mener, at hendes oldemor var en spansk sigøjnerpige, og mener at hendes egen forkærlighed for flamenco-musik og Andalusien også 'beviser', at der ruller spansk blod i vores årer. Jeg har altid fundet tanken yderst romantisk, og som sagt var det mit første formål med slægtsforsking at finde 'den spanske forbindelse'.
Jeg har nu fundet frem til min farmors slægtninge i begge led (hvilket på sin vis var unødvendigt, da det utvivlsomt er på hendes mors side, at det mørke udseende findes) tilbage til omkring 1800 (og nogle linjer lidt længere tilbage), men der er intet spor overhovedet på den mindste lillebitte spanske forbindelse. Jeg havde forventet, eller i hvert fald håbet, at støde på en spansk soldat eller sigøjner, der var kommet herop i 1808 som en af Napoleons soldater, men ak, desværre ... intet fundet.
Min farmor og hendes familie var fortrinsvis fra Skanderborg Amt (Tyrsting og Nim) og langt tilbage fra Vejle og Svendborg. Er der nogen, der har en idé om, hvor man evt. kan søge på spanske 'besøgende' i området i historiens løb? Eller i øvrigt har andre gode råd til, hvordan jeg på nogen måde skal kunne finde den spanske forbindelse, når alle kirkebøgerne har registreret danske navne?
Gitte :)
http://www.dr.dk/Regioner/Trekanten/Nyheder/Kolding/2007/06/04/093640.htm
Hej Lars
Tak for linket. :)
Os med myten om spanske aner i familien lader os ikke så let slå ud. Vi lever jo med 'fakta' i form af de mørklødede medlemmer af familien. Jeg er jo sikker på, der må være en konspiration et sted, Fx en dansk pige, der blev gravid med en spansk soldat og så blot blev gift med en dansk mand, der gav barnet sit navn. Det er bare så pokkers svært at finde beviser for. ;D
Gitte
Ikke for at punktere en hyggelig familiemyte, men de har nu sjældent noget på sig.
Uffe Ellemanns påståede spanske oprindelse er således blevet skudt i sønder. Og jo, Uffemanden har været sorthåret engang.
Venlig hilsen
Niels Bjøreng 9400
Hej Niels
Ja, den historie har jeg også læst. Men hvem siger, at det samme ikke skulle være tilfældet i hans familie? Altså at der ER en spansk forbindelse, men at den bare ikke kan findes i kirkebøgerne.
Kirkebøgerne afspejler jo kun, hvad folk har sagt til præsten, ikke sandt?
Gitte :)
Når du specifikt nævner Nim, så tror jeg, det er dem her, du søger:
Skanderborg, Nim, Underup, Torp Bye, et Huus, 42, FT-1834, C4978
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Rasmusen 46 Gift Huusmand
Gabrielle Codron 40 Gift hans Kone
Kiersten Andersdatter 15 Ugift deres Børn
Caroline Andersdatter 13 Ugift deres Børn
Rasmus Andersen 10 Ugift deres Børn
Maren Andersdatter 7 Ugift deres Børn
Gabrielle Andersdatter 3 Ugift deres Børn
Karen Andersdatter 1 Ugift deres Børn
Skanderborg, Nim, Underup, Terp By, Boelsted, 50, FT-1845, B7657
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anders Rasmussen 57 Gift Boelsmand Hansted sogn, Skanderborg amt
Gabrielle Codron 53 Gift Hans hustru Due i Frankrig
Caroline Andersen 24 Ugift Deres barn Her i sognet
Regina Andersen 21 Ugift Deres barn Her i sognet
Maren Andersen 18 Ugift Deres barn Her i sognet
Gabrielle Andersen 14 Ugift Deres barn Her i sognet
Maren Andersdatter 12 Ugift Deres barn Her i sognet
Altså ikke fra Spanien, men fra Frankrig. Hvis det lyder rigtigt, så prøv at få fat i Blichers novelle om Messing Jens.
Venlig hilsen
Bente Feldballe
Hej Bente
Tak for forslaget, men næh, jeg tror desværre ikke, at det er 'min' udlænding.
Jeg undlod at nævne hele slægten, fordi jeg netop har navne på alle 'officielle' parter flere slægtsled tilbage. I fald nogen skulle kunne kaste lys over 'sagen', så ser det således ud:
Min oldemor med det spanske udseende hed Jensine Madsen (f. 1880 i Grædstrup, Skanderborg, d. 1955 i Horsens) (født 6 år før moderens og den udlagte faders ægteskab, så måske er der noget her?)
Tipoldeforældre:
Mads Jakob Madsen (f. 1857 i Vinding, Skanderborg, d. 1933 i Horsens)
Ane Kathrine Jensen (f. 1851 i Grædstrup, d. 1944 i Horsens)
Tiptipoldeforældre:
Hans Madsen (f. 1830 i Naulhale Mølle, Hvirring, Skanderborg)
Johanne Marie Hansdatter (f. 1835 i Hillerslev, Svendborg)
Jens Nielsen (f. 1822 i Hovedskov, Grædstrup, d. 1882 samme sted)
Maren Frantzdatter (f. 1829 i Brædstrup, Skanderborg)
Tiptiptipoldeforældre:
Mads Jacobsen (f. ca. 1780 i Harte, Vejle, d. 1863 i Hvirring, Skanderborg)
Johanne Jensdatter (f. ca. 1790 i Harte, d. 1874 i Hvirring)
Hans Rasmussen (f. ca. 1806 i Gestelev, Svendborg, d. 1891 i Vinding, Skanderborg)
Else Pedersdatter (f. ca. 1801 i Hillerslev, Svendborg, d. 1874 i Vinding)
Niels Jensen (f. ca. 1793 i Grædstrup, d. 1876 i Grædstrup)
Anna Cathrine Michelsdatter (f. 1798 i Grædstrup, d. 1879 i Grædstrup)
Frands Nielsen (f. 1803 i Grædstrup, d. 1876 i Grædstrup)
Mette Andersdatter (f. 1804 i Brædstrup, Ring, Skanderborg, d. 1873 i Grædstrup)
Måske skal jeg bare søge endnu længere tilbage? I første omgang fokuserede jeg nemlig på det med Napoleons soldater...
Gitte :)
Citat fra: Gitte Hovedskov Hansen Dato 05 Mar 2011 - 11:49
Ja, den historie har jeg også læst. Men hvem siger, at det samme ikke skulle være tilfældet i hans familie? Altså at der ER en spansk forbindelse, men at den bare ikke kan findes i kirkebøgerne.
Kirkebøgerne afspejler jo kun, hvad folk har sagt til præsten, ikke sandt?
Nej, så enkelt er det altså ikke. Datidens præster var absolut ikke så nemme at snøre, og da slet ikke hvis det drejede sig om et barn født af en ugift pige. Faktisk var de ret så gode til at få sandheden frem, måske ikke lige den første dag, men så senere. Præsterne boede jo også i landsbyen, og de kendte udmærket godt deres sognebørn, og de viste også udmærket godt, hvad folk sådan gik og snakkede om i krogene.!
Historien om ægtemanden der påtog sig fadderskabet for et barn han ikke var far (pater est...) er jo også kun mulig, hvis barnet er født indenfor de første 8 måneder efter brylluppet, ellers ville faderskabet jo blevet afgjort allerede før han kom ind i billedet (medmindre altså at konen har været ude på et sidespring).
Men, vi har jo alle, eet eller andet sted i anerækken, udenlandsk blod i årerne. Og at der helt spontant bliver født en meget mørkhåret pige i en lyshåret familie er ikke mere usædvanligt, end at der ligeså spontant bliver født feks. en meget rødhåret mand.
Dermed ikke sagt, at netop din historie ikke kunne være sand. Men sandsynligheden er forsvindende lille. Og ideen om, at "det der står i kirkebogen er nok bare forkert" holder yderst sjældent.
"Men sandsynligheden er forsvindende lille" skriver Arne.
Ja, så lille, mener jeg, at det ikke er værd at spilde genealogisk krudt på det.
Venlig hilsen
Niels Bjøreng 9400
Hej Arne og Niels
Øv, hvor kedeligt ;D
I min familie er det ikke blot en enkelt person med brune øjne og sort hår, det er en hel række af 'slagsen', min storebror den seneste på stammen, der ser så udenlandsk ud, at han konsekvent bliver stoppet i enhver paskontrol, får gennemrodet al bagage og sat mistænksomme spørgsmål ved sit danske pas.
Man o.k., det lyder som om, I har langt bedre forstand på og erfaring med slægtsforskning, end jeg har (jeg har kun været i gang med dette i et par måneder), så jeg vil tage jeres ord til efterretning og ikke forvente at finde noget 'spændende' udi den spanske genre i min slægt.
Øv da ... Men det er jo sjovt at 'opdage' sin familie alligevel, pæredansk eller ej.
Mange tak for jeres input
Gitte :)
Hej Gitte,
Historien er spændende, men sandt er det, at det kan være vældig svært at få styr på, da det sjældent fremgår af officielle kilder.
Jeg har selv præcis samme udfordring. I min familie har det altid heddet sig, at vi stammer fra "spanierne på Koldinghus". Og sandt er det, at min morfar, hans brødre, min mor og hendes fætre og kusiner havde kulsorte øjne og meget mørkt hår. På ungdomsbilleder af min morfar og hans brødre ligner de mest sigøjnere, små, spinkle og med meget mørke udtryk. Deres forældre var forholdsvis lyse. Desværre har jeg ikke styr på om nogen af mine older havde brune øjne. Det må man da håbe, for der er vist noget med at blåøjende forældre ikke kan få brunøjede børn.
Jeg har nu ganske godt styr på alle aner langt forbi spanierne på Koldinghus. Jeg er stødt på svenskere og tyskere, men ikke det mindste spor at en spanier. Men det bliver den genfortalte historie jo ikke dårligere af.
Er der noget med, at dna kan afsløre om man har sydlandkse gener?
Mange hilsner
Anette Eriksen
Hej Anette
Det luner at høre, at du har samme 'udfordring' i din slægt. Så er jeg måske alligevel ikke helt galt på den.
Det med dna har jeg faktisk også kort spekuleret på, men det er vist temmelig dyrt. Og man vil jo alligevel ikke kunne finde frem til konkrete personer ad den vej.
Har du set/læst bogen 'Da spaniolerne kom'? Den handler netop om Napoleons soldaters indtog i Danmark sammen med de sigøjnere, der fulgte med dem i 1808. Den er sjov at læse og bladre i, man kan jo ikke lade være med at forestille sig, at nogle af de folk, der er afbildet, på en eller anden måde måske havde en forbindelse til en fjern forfader/formoder.
Gitte :)
Jeg tror, at alle familier har noget lignende.
Min mor er islænding, men som noget lidt atypisk for resten af familien er hun ret lav, mørk og sorthåret.
Den i familien anvendte forklaring var, at nogle af de hjemvendte fra Tyrkerranet i 1625 var besvangrede med nordafrikanske mænd, og nogle af disse linier var at finde i vores slægt.
Der var desværre ikke fugls føde på dén teori. Vores familie har ingen forbindelse med de hærtagne i 1625, og kun én af disse ganske få hjembragte (Guðríður Símonardóttir) vendte besvangret hjem, og dét med den islandske forhandlingsleder Hallgrímur Pétursson.
Min mors udseende er formentlig blot et resultat af den keltiske tilblanding af hærtagne kvinder fra de britiske øer, som den islandske befolkning på baggrund af genetiske studier er så rig på.
Hej Lars
Tak for historien. :)
Det er altså enormt spændende og lærerigt at høre om, hvad andre har formået at finde ud af om deres familier. Du må have været i gang i mange år for at kende din slægt helt tilbage til 1625. Hold da op.
Og det er jo sikkert rigtigt nok, at gener kan springe generationer over og så pludselig manifestere sig og resultere i 'anderledes' udseende. Men de må jo alligevel komme et sted fra. Måske må jeg slå mig til tåls med, at jeg jo nok ikke kan spore min familie tilbage til de oprindelige mennesker, der udvandrede fra Afrika og spredte sig over resten af jorden derfra. Omend det kunne være sjovt. ;)
Gitte :)
Årsagen til min oldefars brune forførende øjne var i flere generationer en historie om den kulede greve, der drog hærgende op gennem jylland i fordums tid ...
Adskillige ungpigehjerter er garanteret faldet for den beretning. ... og man kan jo som bekendt ikke gøre for at man har charme, vel... :-)
Jeg har endnu ikke mødt den pågældende Greve i min slægtsforskning, men derimod en gren af Kartoffeltyskere der kom til Danmark i 1759. Mon ikke at det mørke hår og de brune øjne er gener derfra ? :-)
Med venlig hilsen Susanne B. Fuglsang.
Citat fra: Gitte Hovedskov Hansen Dato 06 Mar 2011 - 17:53
Det er altså enormt spændende og lærerigt at høre om, hvad andre har formået at finde ud af om deres familier. Du må have været i gang i mange år for at kende din slægt helt tilbage til 1625. Hold da op.
Island er lidt speciel i slægtsforskningssammenhæng - og arbejdet er på ingen måde mit.
Først og fremmest er der gode, velbevarede og ikke så talrige kirkebøger. Dernæst er der bevarede folketællinger tilbage til 1701 !!
Endelig er der gode senmiddelalderlige kilder og kilder for 15-1600 tallet som er meget omfattende selvom de ikke vedrører adelsfolk.
Rimelig troværdig genealogi kan derfor laves helt tilbage til 12-tallet, derfra bliver det lidt litterært (sagaerne), men taget for pålydende, kommer man let 500 år længere tilbage (med godt med forbehold, naturligvis).
Hej Susanne
Dejlig historie. :)
Og ja, jeg ved ikke hvorfor, det er, at det virker så spændende at have udenlandske aner, men der er måske lidt eventyr i nogle af os, og det er jo altid sjovt at være 'lidt anderledes', ik'? Det var man nok mere for år tilbage, nu er verden jo blevet så international. Men jeg husker fx, at jeg var den eneste i min skoleklasse på 20 børn, der havde brune øjne. Så var man da noget. ;D
Gitte
Hej Lars Erik
Hvem der bare havde islandske slægtninge! :D
Det lyder jo som det rene slaraffenland - herligt. Og skidt da med om man 'kommer lidt nemt' til oplysningerne, det må da være herligt befriende i forhold til det slid, det kan være at søge i danske kilder fra før 1800.
Gitte :)
Jeg er direkte efterkommer af den Spanske soldat Isidoro Panduro som blev efterladt i Danmark.
Og jeg er mellemblond og har grå-blå øjne. Mine børn har alle blå øjne og de sidste to er helt lysblonde.
Min mor derimod er mørk brun håret (naturligt) og har mørke øjne, men hun har ikke én forbindelse til nogle spanier eller lignede.
Sååå... ;)
... så vidt hun ved ... hæhæ ;D
Gitte ;)