Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Dana Pernille Watsham Hansen Dato 01 Mar 2012 - 10:22

Titel: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Dana Pernille Watsham Hansen Dato 01 Mar 2012 - 10:22
- der ved hvilket/hvilke artilleriregimenter, der bemandede Stigsnæs Skanser 1808 - 14?

Min 2xtipoldefar Søren Michelsen står i kirkebogen for Magleby sogn som udlagt barnefader - og nævnt som artillerist på Stigsnæs. Det ville være en hjælp at kunne finde ham i lægdsrulle eller øvrig militær dokumentation.
Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Dana Pernille Watsham Hansen Dato 01 Mar 2012 - 11:48
OK, Den Danske Artilleribrigade.

Kun fysiske arkivalia tilgængelige, jaja. 

Praetera censeo at Daisy er umådeligt uoverskueligt ...
Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Jakob Ramlau Dato 05 Mar 2012 - 18:35
Praetere censeo: Stigsnæs delendam esse -- nej, lad Byen ligge.
Men jeg tvivler lidt paa en "rigtig" Artillerienhed. Landet stander i Vaade og for at forhindre Engelske Landgangsoperationer og støtte Kanonbaadsflotillen byggedes der talrige Skanser med meget varierende Bestykning. De fleste af dem bemandedes med Kystmilitsen: lokale Frivillige, der efter en kortvarig Instruktion gjorde deres bedste. Deres Gerninger paa Læsø er veldokumenterede i en lokalhistorisk Aarbog.
Ved de større Anlæg har man nok haft lidt mere regulære Folk. Efter Flaadens Ran blev Marineregimentet/Corpset overflødigt. Christiansø blev derefter bemandet med disse Folk -- det gav alvorlige Problemer. Delvist beskrevet af en Artillerist fra København -- men fra det borgerlige Artilleri. Altsaa nok en halv-professionel.
Saa hvad enten man kan lide Daisy eller ej: der er alternative Muligheder.
Prøv ogsaa at se paa Kanonbaadskrigen. Der blev etableret et Antal Støttepunkter ved Kysten -- og Storebælt var et af de varme Steder. Besætningen var ofte indquarteret i Land -- om den var stor nok til ogsaa at betjene Kanoner i en Skanse ved jeg ikke. Men Kanonbaadstjenesten indebar jo netop Skydning med 18 eller 24-pundig Kanon -- saa  en vis artilleristisk Baggrund har de haft.
Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Dana Pernille Watsham Hansen Dato 06 Mar 2012 - 22:49
Citat fra: Jakob Ramlau Dato 05 Mar 2012 - 18:35

Han var ikke lokal. Han var fra Sandby i Præstø Amt, og i FT derfra er to af hans ældre brødre også 'Kongens Soldat'. Han blliver gift 1. gang i Sandby, hvorefter han åbenbart havner på Stigsnæs Skanse og laver børn på min 2xtipoldemor. Seje gutter i smarte uniformer, ved du nok ...

Og ja, Storebælts smalle passager omkring Agersø/Omø/Stigsnæs var brændpunkter. Derfor mit spørgsmål om lægdsrulledata, for jeg må indrømme at jeg finder Daisy yderst forvirrende.
Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Jakob Ramlau Dato 07 Mar 2012 - 14:48
Han er jo nok ikke rigtigt helt lokal. Men alligevel --- . Al Søgning er svær, naar man ikke ved hvad man kan finde.
Men hvis vi tror at Kystmilits er værd at se mere paa, er der dog lidt Kød paa Knoglerne. Gaar man ind i Daisy med "Kystmilits" som Søgeord faar man et Anlat, ikke helt irrelevante, Hits. For det første Dokumentation for at der just i disse Aar var Aktivitet i Militsen. Dernæst finder man under Præstø Amt en Fortegnelse over Mandskab ved den lokale Milits.
Paa dette Tidspunkt er Hæren endnu i meget høj Grad hvervet. Blandt Frederik VI´s mere acceptable Tiltag maa regnes hans Indsats for præferentielt at hverve Danske Statsborgere og ikke kun Tydskere. Ved siden af den "profesionelle" hvervede Hær havde man saa Nationalsoldater som var forpligtet til en beskeden Exercitstjeneste ved Kirken efter Højmesse. Forudgaaet af en meget begrænset Grunduddannelse.
Jeg tror ikke man kunde frembringe Artillerister paa den Maade.
Men Spørgsmaalet er rasende interessant -- Bemanding af Kystartilleri har altid været lidt specielt.
Artilleriregimentet havde deres Folk og Piecer fordelt til Batterier (som var mobile og hestetrukne) og havde ogsaa Underafdelinger paa enkelte, befæstede Stillinger.
Der hænger en Tiøre et eller andet Sted og venter paa at falde.
Christiansø var i meget høj Grad bemandet med Menige fra Marinecorpset/Marineregimentet (nej -- det har absolut ingen Lighed med The Royal Marines eller deres Amerikanske Kolleger). Saa denne Afdeling kunde være en Mulighed -- men ogsaa kun en Mulighed.
Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Dana Pernille Watsham Hansen Dato 07 Mar 2012 - 18:44
Citat fra: Jakob Ramlau Dato 07 Mar 2012 - 14:48
Men Spørgsmaalet er rasende interessant -- Bemanding af Kystartilleri har altid været lidt specielt.
Artilleriregimentet havde deres Folk og Piecer fordelt til Batterier (som var mobile og hestetrukne) og havde ogsaa Underafdelinger paa enkelte, befæstede Stillinger.
Der hænger en Tiøre et eller andet Sted og venter paa at falde.
Christiansø var i meget høj Grad bemandet med Menige fra Marinecorpset/Marineregimentet (nej -- det har absolut ingen Lighed med The Royal Marines eller deres Amerikanske Kolleger). Saa denne Afdeling kunde være en Mulighed -- men ogsaa kun en Mulighed.

Jeg ved, at Korsør Søbatteri var befæstet med Marineregimentets artilleri, lige som Christiansø var det. Det findes der fin dokumentation for på Lokalhistorisk Arkiv.

Skælskørs tilsvarende arkiv har meget lidt om bemandingen på Stigsnæs Skanse - men det kunne være jeg skulle prøve at fritte lidt mere dernede. Om ikke andet må de have en eller anden tilknyttet, som finder militær interessant (i modsætning til os gamle pacifister  ;) ).

Tak for dine fingerpeg. Nu er jeg i alt fald hjulpet et stykke på vej, også med Daisy.

Dana
Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Jørgen Green Dato 08 Mar 2012 - 21:38
Hej Dana Pernille

Jeg vil tro, at han er hvervet soldat og uddannet som artillerist. Hvis han er det, så er det ikke sikkert, at du kan finde oplysninger om ham i lægdsrullen. Men det vil afhænge af, hvor han er født. Hvis han er født på landet, så vil han jo blive indskrevet i lægdsrullen omkring 1788-92, selv om han senere melder sig som hvervet, så det vil altid være en god idé at kigge i lægdsrullen, hvis han er født på landet.

En artillerist blev også kaldt bombardier. Det var en underofficersgrad, så det er måske muligt at finde lidt oplysninger om ham i

Arkivskaber: Forsvarets arkiver
Arkivserie: Kartotek over Artilleriets Underofficerer

Herudover kan du kigge i:

Arkivskaber: Det kongelige Artilleri
Arkivserie: Liste over underofficerer

Arkivskaber: Det kongelige Artilleri
Arkivserie: Beedigelsesprotokol - kun hvervet mandskab

Arkivskaber: Hæren (Artilleriet), Kongens Artilleriregiment
Arkivserie: G. Stambøger
Indhold: Nationalt mandskab 1811 - Nationalt mandskab 1836

Arkivskaber: Hæren (Artilleriet), Sjællandske Artilleriregiment
Arkivserie: G. Stambøger
Indhold: Underofficerer 1798 - Underofficerer 1843

Titel: Sv: Er der nogen militærhistorikere derude -
Indlæg af: Dana Pernille Watsham Hansen Dato 09 Mar 2012 - 13:11
Mange tak til jer begge to.

Nu er der bestilt et mindre tårn af arkivalier til en lang dag på læsesalen   :D