Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Om brug af forum => Emne startet af: Ulla Kristensen Dato 17 Okt 2014 - 16:59

Titel: Links - Hvordan?
Indlæg af: Ulla Kristensen Dato 17 Okt 2014 - 16:59
Jeg ville meget gerne kunne lave links til den side i kildematerialet, mine spørgsmål drejer sig om, i stedet for at opgive f.eks. kirkebog, årstal og opslag.

Jeg har set ,at der sådanne links i flere spørgsmål, men jeg kan ikke finde ud af, hvordan man gør.

Er der nogen der kan forklare det for mig, der ikke er specielt teknisk begavet.

vh
Ulla
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Inger Buchard Dato 17 Okt 2014 - 19:01
Det kan du kun gøre, hvis kilden har en www:.... adresse. Kirkebøgerne på www.arkivalieronline.dk har ikke en sådan www-adresse, mens kirkebøger hos https://familysearch.org har.

Du sætter musemarkøren i feltet med http.... øverst på siden
klikker een gang, så alt bliver blåt
klikker på musens højre klik-tast, dér, hvor din lillefinger er
vælger 'kopier'
(nu ligger web-adressen/linket på 'klippebordet')

Så går du til den side, hvor du vil sætte linket ind
På det valgte sted klikker du med musen
højreklikker
vælger 'sæt ind' eller 'indsæt'
og så skulle linket gerne stå på siden

Prøv et par gange på et Word-ark, så du har proceduren i fingrene

Inger

PS: på forhånd undskyld, hvis jeg ramte forkert i måden at beskrive proceduren

Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Georg Brandt Christensen Dato 17 Okt 2014 - 19:28
Citat fra: Ulla Kristensen [9470] Dato 17 Okt 2014 - 16:59
Jeg ville meget gerne kunne lave links til den side i kildematerialet, mine spørgsmål drejer sig om, i stedet for at opgive f.eks. kirkebog, årstal og opslag.

Jeg har set ,at der sådanne links i flere spørgsmål, men jeg kan ikke finde ud af, hvordan man gør.

Er der nogen der kan forklare det for mig, der ikke er specielt teknisk begavet.

vh
Ulla

Hej Ulla
Det er en nem måde at gemme kildeangivelsen på, men den holder som regel ikke længe.
Ofte sker der det at den side som linket peger på ændrer placering og så er din kildeangivelse ikke meget værd.

Det er heller ikke sikkert at opslagsnummeret er uforanderligt. Der er desværre ofte sket fejl ved fotograferingen af kirkebøgerne så der enten mangler sider, eller sider er fotograferet flere gange.
Når disse fejl bliver rettet ændrer alle opslagsnumrene på de efterfølgende sider sig og så er din kildeangivelse upræcis.

Den sikre vej er at angive Kirkebog med amt og herred angivelserne, samt årstal og sidenr. og nummer på siden, hvis disse oplysninger er tilgængelige.
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Ulla Kristensen Dato 18 Okt 2014 - 08:41
Det er lykkedes for mig. Jeg blev først forvirret, fordi linket ikke blev blåt i teksten. Men jeg fandt ud af, at det gjorde det, når jeg sendte.

Det er ikke nødvendigvis kirkebøgerne, jeg ønsker at lave link til, men lægsrullerne. Her er det vanskeligt at beskrive, hvordan den side man har spørgsmål til findes frem.

Lægsrullerne og Folketællingerne vises i arkivalier onlines billedviser og her er der www-adresser.

Det bedste må være ,dels at beskrive hvor "siden" findes med alle de oplysninger man har, dels lave et link.

Jeg er meget glad for, at det med jeres hjælp er lykkedes for mig. Tusind tak.
vh
Ulla
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Niels Andersen Dato 29 Nov 2014 - 18:38
Had gør man så hvis man ikke har Family search eller andet slægtsforskningsprogram ?

mvh Niels Andersen.
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Peter Kristiansen Dato 29 Nov 2014 - 19:53
https://familysearch.org/ er ikke et program, men et link til en hjemmeside, som er gratis for alle.

Hvis du graver lidt ned i siden så kommer du her til:
https://familysearch.org/search/image/index#uri=https%3A%2F%2Ffamilysearch.org%2Frecords%2Fcollection%2F2078555%2Fwaypoints

hvor der er adgang til Danmarks kirkebøger (det er ikke alle amter, som er lige godt dækket).
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Niels Andersen Dato 29 Nov 2014 - 20:08
Rigtig mange tak.
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Lis Petersen Dato 29 Nov 2014 - 21:12
Hej Niels.

Her er alle de danske sider:

https://familysearch.org/search/collection/list#page=1&countryId=1927025

Vh Lis.
Titel: Sv: Links - Hvordan?
Indlæg af: Niels Andersen Dato 30 Nov 2014 - 09:44
Hej Lis, og rigtig mange tak, jeg interreserer mig ikke meget for edb, jeg har det sådan ligesom når jeg sætter mig ind i en bil og drejer nøglen, så skal det kører.

mvh Niels Andersen.