Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Om brug af forum => Emne startet af: John Thomsen Dato 23 Sep 2014 - 00:56

Titel: Forældelse
Indlæg af: John Thomsen Dato 23 Sep 2014 - 00:56
Når man går ind på fx AneEfterlysning, så siger den, at der er 170.000 indlæg, og det oplyses, at den tæller vistnok 471 sider - med 50 ? på hver.

Burde man ikke indføre nogle regler om at fx sager, man har fået afklaring på, bliver slettet?
Og kan der ikke skabes præcedens for, at gamle sager slettes, fx når seneste reaktion er eksempelvis 12 måneder gammel?

Altsammen for at skabe en mere dynamisk platform, hvor kun "levende" frem- og efterlysninger optræder.
Det er jo aldrig værre end at de enkelte indlægsforfattere kan skrive deres indlæg igen, når fristen er udløbet, ja de kan blive tvunget til en fornyet overskrift og evt. formulering.

Mens det er en ørkenvandring uden lige, at løbe de mange indlæg igennem! Hvoraf mange måske allerede er besvarede og/eller opklarede.

Venligst
John
Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: Arne Feldborg Dato 23 Sep 2014 - 01:34
Citat fra: John Thomsen [20087] Dato 23 Sep 2014 - 00:56
Burde man ikke indføre nogle regler om at fx sager, man har fået afklaring på, bliver slettet?
Og kan der ikke skabes præcedens for, at gamle sager slettes, fx når seneste reaktion er eksempelvis 12 måneder gammel?
Det ville da være totalt ødelæggende for hele ideen med forum.

Hvorfor i alverden skulle man dog slette flere hundredetusinde værdifulde oplysninger, bare fordi den oprindelige spørger mener at have fået sit problem løst.?


CitatMens det er en ørkenvandring uden lige, at løbe de mange indlæg igennem! Hvoraf mange måske allerede er besvarede og/eller opklarede.
Der er der da heller ingen der har bedt dig om. Du kan jo bare læse de nye indlæg hver dag, og så glemme alt om resten, hvis det ikke interesserer dig.

Og for dem der gerne vil se om et emne allerede har været behandlet har man søgefunktionen.

Modsat hvad du måske tror, så er der faktisk stadigvæk ganske meget trafik på det gamle forum, selvom det stoppede for 4 år siden. Og der ses da også jævnligt henvisninger til indlæg der, her i det 'nye' forum
Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: Alita Tind Dato 23 Sep 2014 - 09:52
Jeg har haft stor hjælp af gamle indlæg i Forum, og mener det vil være helt forkert at slette disse gamle indlæg.

At det kan tage tid at gennemse de gamle indlæg hvis man søger på et almindeligt navn (søgning på "Tind" giver f.eks resultater på Ves"tind"iske Øer, så der er mange! men heldigvis er søgeordet fremhævet så det er ret hurtigt st danne sig et overblik om indslaget er relevant)  ja, det er vel ikke værre end trævle kirkebøger og folketællinger igennem? Vi ved jo godt at slægtsforskning er tidskrævende, og at vi ikke altid har succes 😉

Vh
Alita
Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: Peter Bøjesen Jensen Dato 23 Sep 2014 - 16:25
Hej John
Jeg har haft stor gavn af, at gamle tråde dukker op, når jeg f.eks. googler efter oplysninger om nogle af mine aner. Har oplevet flere gange, at der her eller på det gamle forum har været indlæg om dem, hvor forskellige problemstillinger har været diskuteret.

Har også nogen gange fået henvendelser fra andre, som har set en af mine gamle indlæg.

Så de skal endelig ikke slettes.

Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 23 Sep 2014 - 16:39
Jeg har også haft god gavn af gamle indlæg - og bruger af og til et af mine egne - specielt far det gamle forum -  som henvisning til et nyt hvis jeg vil ruske op i det igen.

Jeg synes det er en dårlig ide at slette dem
Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: John Thomsen Dato 23 Sep 2014 - 18:43
Okay, okay, okay....

Det var bare en tanke, eller måske et oplæg til en debat.

Det behøver I ikke rive hovedet af mig for, men tage det op i samme ånd.

Venligst
John
Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: Lise Østerberg Bahr Dato 28 Sep 2014 - 14:17
hej



enig, dem har vi da i allerhøjeste grad brug for.

Det vil da være ligesom at fjerne Karnow og Retsplejeloven fra biblioteket -

Som at klippe en kjole over på midten....og fjerne stykket - osv. osv.

Benytter du dem da ikke selv - de/dine gamle indlæg i det gamle Dis Forum?

Med venlig hilsen
og god søndag
Lise Østerberg Bahr
Titel: Sv: Forældelse
Indlæg af: Lise Østerberg Bahr Dato 28 Sep 2014 - 16:22
Hej

Ville egentlig have nævnt, at jeg med stor taknemmelighed forsker i trådene/sporene omkring slægtsforskning af bl.a.

nu afdøde Per Schrøder, og ligeså efter Kirsten Østerberg Volden, og ophavsmanden bag slægtsbogen i Bahr slægten, Georg Bahr.

Tak.
Med venlig hilsen
Lise Østerberg Bahr