Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => AneEfterlysning => Emne startet af: Bodil Andersen Dato 13 Dec 2017 - 07:12

Titel: Peter Hansen, 04.02.1916, Græsted sogn, hvor er han efter 1930?
Indlæg af: Bodil Andersen Dato 13 Dec 2017 - 07:12
Kære alle.
Jeg søger Peter Emil Hansen, født den 04.02.1916, døbt i Græsted kirke, Frederiksborg amt:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17115433#150542,24964872
I FT 1921 bor han med far og mor i Græsted sogn:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=78547#78547,13498491
I FT 1925 bor han samme sted:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=91454#91454,15229932
Og i FT 1930 også samme sted:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=101974#101974,16168230
Efter FT 1930 kan jeg ikke finde ham - forældrene bor i FT 1940 samme sted, men han er der ikke.
Jeg har set i Family search uden held.
Rygterne siger, at Peter rejste til Island under krigen, og aldrig kom tilbage til Danmark, selv om han var forlovet med en pige her i Danmark.
Jeg har prøvet at bede om hjælp ang Island andet steds her i Forum -  uden held - men jeg har været så fokuseret på, at han tog til Island - måske er det ikke sandt, i virkeligheden har han måske hele tiden været her i Danmark?
Mon nogen kan finde ham?
Venlig hilsen Bodil Andersen.
Titel: Sv: Peter Hansen, 04.02.1916, Græsted sogn, hvor er han efter 1930?
Indlæg af: Lis Petersen Dato 13 Dec 2017 - 13:25
Hej Bodil.

Ved hjælp af Google, kom denne side frem: http://skovhusvand.dk/files/2016/02/Skovhuse-2.pdf

Det handler om beboerne i Esbønderup Skovhuse.

Side 36 + 37 er om Peter Emil Hansen født i Græsted 1916 - død i 1980

Navnet Emil er understreget, og kan tyde på at han kalder sig Emil Hansen.

Vh Lis.

NB. På side 35 er der ovenikøbet et billede af ham og broderen.
Titel: Sv: Peter Hansen, 04.02.1916, Græsted sogn, hvor er han efter 1930?
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 13 Dec 2017 - 13:31
Viet i Nødebo i 1939

øverst

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=154276#154276,25731604
Titel: Sv: Peter Hansen, 04.02.1916, Græsted sogn, hvor er han efter 1930?
Indlæg af: Gitte Johansen Dato 13 Dec 2017 - 13:33
Får barn i Søborg i 1942 (opslag 91)

Og i 1946 (opslag 53)
Titel: Sv: Peter Hansen, 04.02.1916, Græsted sogn, hvor er han efter 1930?
Indlæg af: Bodil Andersen Dato 13 Dec 2017 - 18:54
Kære Gitte og Lis. Mange tusind tak for hjælpen, så ved jeg da, at denne Peter ikke tog til Island - måske er der en anden Peter fra egnen, der tog til Island, det vil jeg prøve at finde ud af.
Venlig hilsen Bodil