Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Knud Erik Balle Dato 15 Nov 2013 - 08:51

Titel: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Knud Erik Balle Dato 15 Nov 2013 - 08:51
Hej

Jeg har mødt en stopklods i form af en manglende kirkebog.
Laurbjerg sogn, Galten herred, Randers Amt mellem 1705 og 1814.

Jeg leder efter forældrene til Jens Jensen (senere daglejer i Randers), som skulle være født ca. 1807 i Laurbjerg.
Jeg har forsøgt med konfirmation 1821-22, men uden resultat.
Konfirmation i Randers (Sankt Morten) er også forsøgt.

Er der andre muligheder for at identificere forældrene?

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Kim Melchior Dato 15 Nov 2013 - 09:41
Hej,

Du kan prove at se om du kan finde ham i laegdsrullen. Du skal soge i 1807 enten hovedrulle eller reserve rulle. Hvis han er der saa faar du hans fodselsdag samt faderens navn og mange gange oplysninger om hvad stedet han bor hedder. Hvis han er fodt udenfor aegteskab saa er det moderens navn der er naevnt.

Hvis du finder ham der saa er der maaske en mulighed for at finde brodre til ham og maaske nok oplysninger saa du er i stand til at finde familien i 1801 Folketaellingen.

mvh,

Kim Melchior (USA)
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Hans Poulsen Dato 15 Nov 2013 - 09:45


Hej Knud Erik

født ca. 1807 i Laurbjerg

- Har du prøvet, om du kan presse noget ud af ft. 1834, ft. 1840 og ft. 1845?

Navnlig ft. 1845 skal du hæfte dig særlig ved. Dit udsagn: som skulle være født ca. 1807 i Laurbjerg, efterlader tvivl om, hvorvidt Laurbjerg nu også var fødesognet

Er du i stand til ved hjælp af kirkebogen at bygge en søskendeflok til Jens op? Måske er der dér spor, der kan føre dig tilbage til deres forældre.

To muligheder skal du lige have i baghovedet, hvis alt andet svigter: Nygårds Sedler og lægdsrullen.

Venlig hilsen
Hans
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Knud Erik Balle Dato 15 Nov 2013 - 10:53
Hej Kim og Hans

Tak for forslagene.

Det er netop fra FT 1845, at jeg har opslysningen om fødesognet Laurbjerg. (DDD Randers Købstad 1845)

Jeg er derimod kommet langt med hans kone Karen Laursdatter.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Peter Kristiansen Dato 15 Nov 2013 - 11:22
Hvis han er født 1807 bør han være konfirmeret o. 1821 - og da kirkebogen vel er bevaret fra 1814, så burde du kunne finde konfirmationen. Her bør stå hans fødselsdato.
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Knud Erik Balle Dato 15 Nov 2013 - 11:33
Hej Peter

Se venligst begyndelsen på denne tråd.
Her kan du se, hvad jeg har undersøgt.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Christian Konstmann Autzen Dato 15 Nov 2013 - 11:44
Hvis han er kommet ud at tjene før konfirmationen, kan han være konfirmeret i det sogn, hvor han så tjente.

Jeg har så ikke tjekket under konfirmation i Laurbjerg, men kan han have heddet noget mere end Jens Jensen ?

Hilsen
Christian
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Lis B. Jensen Dato 15 Nov 2013 - 12:46
Hej

Var han gift? og ved du da hvor? Hvem er forloverne er det faderen, en bror eller måske en svoger?
Havde han børn? i så fald hvem er faddere ved hans børns dåb - er det søskende eller måske søskendes ægtefæller?

Kan du ikke sætte folketællingerne ind i denne tråd eller fortælle os hvor og på hvilket opslag vi kan finde dem?
Titel: Sv: Når kirkebogen mangler (1807)?
Indlæg af: Knud Erik Balle Dato 15 Nov 2013 - 14:54
Hej alle

Jeg spurgte efter alternativer til kirkebogen med hensyn til dåb.

Jeg har fået tilfredsstillende svar.

Tråden er ved at udvikle sig til en aneefterlysning, og det var jo ikke meningen.

Tak for indsatsen.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle