Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Hjælp til tydning af tekster m.v. => Emne startet af: Mette Marlene Olesen Dato 25 Apr 2017 - 17:00

Titel: Tydning af tysk dåb 1877 Broager
Indlæg af: Mette Marlene Olesen Dato 25 Apr 2017 - 17:00
Hej alle  :)

Kan nogen hjælpe med at læse dåben for Christina Maria Andreasen 29 maj 1877, 2.øverste på 2.side.
Hendes mor skulle gerne være Margaretha Maria Andreasen, men hvem er faderen ?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216142#201131,38094645 (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216142#201131,38094645)

mvh
Mette
Titel: Sv: Tydning af tysk dåb 1877 Broager
Indlæg af: Inger Toudal Dato 25 Apr 2017 - 17:57

Navnet på barnets far står ikke i kirkebogen, så vidt jeg kan se. Det fremgår heller ikke af personregistret:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16520844#37565,5276894 - nr. 89

Sønderjyske personregistre: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/3

Venlig hilsen
Inger Toudal
Titel: Sv: Tydning af tysk dåb 1877 Broager
Indlæg af: Mette Marlene Olesen Dato 25 Apr 2017 - 19:31
Okay tak Inger :)

Nu er jeg ikke lige den skarpeste til tysk, så jeg kan ikke lige se hvordan navnene  Anna Maria Margretha Johansen, og Christian Petersen passer ind, da det ikke er hendes forældre. Er det nogle faddere eller på anden vis beslægtede ?

mvh Mette
Titel: Sv: Tydning af tysk dåb 1877 Broager
Indlæg af: Cay-Erik Geipel Dato 25 Apr 2017 - 19:46
I fødselsattesten står der, at hun, da fødslen blev anmeldt, ikke havde fået et navn endnu.
Anmærkningen til venstre siger at barnet den 23.6.1877 fik fornavnene Christina Maria.
Det er jordmoderen Anna Margaretha Maria Johannsen født Kronika som meddeler dette overfor personregisterføreren.
Faderen nævnes ikke.
Titel: Sv: Tydning af tysk dåb 1877 Broager
Indlæg af: Inger Toudal Dato 25 Apr 2017 - 19:50

Anna Maria Margretha Johannsen er den jordemoder (Hebamme), der anmeldte fødslen og senere barnets navn  til personregisterføreren.

Christian Petersen er ejer af det teglværk i Egernsund, hvor fødslen fandt sted.

http://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Personregister

I kirkebogen står der, så vidt jeg kan læse, at moderen er datter af arbejder Hans Andresen i Graasten (Gravenstein), og at hun er 23 år gammel.
Der er ikke nævnt nogen faddere ved barnets dåb 24. juni 1877.  

Forhåbentlig er der andre, der kommer på banen med en mere fyldestgørende transskription/oversættelse.

Venlig hilsen
Inger