Danske Slægtsforskeres Forum

For alle => Slægtsforskning - metode og teknik => Emne startet af: Jonna Kristiansen Sædding Dato 03 Feb 2011 - 16:13

Titel: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Jonna Kristiansen Sædding Dato 03 Feb 2011 - 16:13
Min tip-oldemor Ernestine Vilhelmine Andrea Aarøe f. Petersen døde d. 26. august 1924..

Men jeg ved ikke hvor.. Er der nogen der har en ide til hvordan jeg finder ud af det?
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Chris Juhl Dato 03 Feb 2011 - 16:40
Hvis du kan komme frem til hvor hun boede, da hun døde kunne det nok give lidt hjælp.
Derudover så find ud af hvor hendes børn blev født/boede.
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: bente lindhardt Dato 03 Feb 2011 - 16:48
Hvor og hvornår er hun født?
Hvor og hvornår er hendes mand født?
Ved du hvor og hvornår de er gift?

Hilsen
Bente Lindhardt
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: svenn chr. trønning Dato 03 Feb 2011 - 17:34
Da du har dødsdatoen og hvis du mener at hun boede et sted i København så bør du gå ind på Københavns Stadsarkiv. Her kan du finde hende i deres bøger og så får du også dødsårsagen samt fra hvilken kirke samt hvor hun er begravet samt hvad de kostede.

mvh

Svenn
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Anette Eriksen Dato 03 Feb 2011 - 20:21
Hej,

På dette registerblad finde du familiens adresse i 1912. Men det giver dog ikke, hvor de boede i 1924.

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1487046&limitstart=10 (http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1487046&limitstart=10)

Mange hilsner
Anette Eriksen
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Jonna Kristiansen Sædding Dato 04 Feb 2011 - 00:34
Chris: Det er også en del af problemet, jeg aner ikke hvor de boede da hun døde.. men kan forestille mig det var et sted i Købehavn eller omegn.
Deres børn var alle født i Vor Frue sogn, men der døde hun ikke (har tjekket)

Bente: Hun var født 29. januar 1858 i Garnisons sogn, København, hun blev gift 22. marts 1883 I Frederiksberg Sogn, København, med Johan Anton Carl Frederik Aarøe. (født 7. april 1854 ved Cappeln, Slesvig) jeg har tjekket både Garnisons og Frederiksberg Sogn, her døde hun heller ikke.

Anette: Jeg har tjekket det sidste sogn de boede i, uden held og der er desværrre ikke afgangs og tilgangslister der er så nye  :(

Svenn: Det ender nok med at jeg må tage en tur til Staden for at finde ud af om jeg har ret i at de blev boende i København til deres dødsdage.  Eller også skal jeg håbe på at en eller anden vil slå det op for mig hvis de alligevel skal derind.
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Vagn Altmann Dato 04 Feb 2011 - 10:59
Mojn Jonna,

Du er heldig, det er en bofast familie. Adressen Evaldsgade 10, som du ser på pol. registerblad, er også deres adresse ved FT1921. Du finder dem på opslag 40.
Iflg. Fogsgaard hører de til Hellig Kors sogn.
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Jonna Kristiansen Sædding Dato 05 Feb 2011 - 01:15
Jeg har endnu ikke fundet ud af hvor Ernestine døde.. men...

Takket være dit indlæg fandt jeg ud af at hendes ene datter var enke i både 1916 og 1921 hvilket hjalp mig til at finde ud af at hendes mand var død i 1915.. (dvs. kan man sige det er hendes mand når de tilsyneladende var skilt  ::) )
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Jonna Kristiansen Sædding Dato 06 Feb 2011 - 00:10
Så lykkedes det mig at finde Ernestine's begravelse.. Efter at have tjekket sognene i København i alfabetisk rækkefølge, fandt jeg hende i... Sion...  :D Her boede hendes enkemand også i 1925 ved FT. men han er ikke selv begravet der umiddelbart.. Det bliver næste opgave at finde ham...

Tak for hjælpen allesammen...  :)
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Steen Thomsen Dato 12 Feb 2011 - 03:02
Ja du kunne også have betalt dig fra det: Folkeregisteret (oprettet 1923) oplyser for 52 kr adressen på folk man kan identificere nogenlunde præcist. Hvis adressen nu er under mulde, får man dødsadressen. Og hvis personen er flyttet til en anden kommune kan man betale 52 kr til den også, indtil man får adressen (resp dødsdato og -adresse).
Titel: Sv: Hvordan finder man et dødsfald, når man ikke ved hvor det skete?
Indlæg af: Jonna Kristiansen Sædding Dato 22 Feb 2011 - 15:34
Ja, det ved jeg, Steen.. :) Men manden sad alligevel bare og kiggede fodbold så jeg havde tiden til at finde det.. ;)