Hej
Hvis nogen skulle have interesse for krigen 1848-50, så er jeg kommet i besiddelse med 3 udemærkede bøger, jeg lige har fået ind af døren.
Der er bl.a. bagerst i bind 3 en oversigt over de faldne og invalide på dansk side.
Hej Hans Peter
Har du en Peter Dethlefsen fra Tønder amt i registeret ?
- Men ikke en som er død i 1848, for han skulle gerne kunne være far til en datter født i april 1850.
Peter Lorenzen Dethlefsen, som skulle være blevet dræbt i 1848 kan så ikke komme i betragtning.
Men om nu min Peter Dethlefsen var på dansk side eller på Slesvig-Holstensk side, er så en anden historie (min svigerfars gren).
Hilsen
Christian
Hej Christian
Citat fra: Christian Konstmann Autzen Dato 08 Maj 2013 - 09:49
Peter Lorenzen Dethlefsen, som skulle være blevet dræbt i 1848 kan så ikke komme i betragtning.
Du har helt ret, tror jeg.
Den person, du skriver om, hed ikke Peter Lorenzen Dethlefsen, men Peter Lauritzen Detlefsen, og han var i menig soldat i 3. kompagni under 12. Bataljon. Han døde 23-4-1848 i slaget om Slesvig
Hej Hans Peter
Tak for oplysningen. - Lorens eller Lauritz er givet det samme; Lorenz skrevet af tysktalende præst og Lauritz skrevet af dansktalende præst.
Hvis du i dit værk finder noget om, hvorledes de danske styrker og Slesvig-Holstenske styrker var adskilt rent rekruteringsmæssigt, må du meget gerne oplyse dette.
Hilsen
Christian
Vil lige komme med lidt praktiske oplysninger om bøgerne:
Skrevet af Otto Frederik Vaupell; Kampen om Sønderjylland
Bind I omhandler året 1848
Bind II omhandler året 1849
Bind III omhanler året 1850
Otto Frederik Vaupell deltog selv i "treårskrigen".
Han var søn af oberstløjtnant Johann Wilhelm Ludwig Vaupell (1783-1856) og Margrethe Dorothea Karberg (1788-1860).
Otto Vaupell blev kadet 1837, forlod otte år senere Landkadetakademiet som sekondløjtnant med aldersorden fra 1843, blev ansat ved 3. Bataljon, men rykkede 1848 i felten med 1. Bataljon.
Ved Bov vakte han brigadekommandøren, oberst Frederik Bülows opmærksomhed ved sit mod og sin evne til at rive folkene med; ved Slesvig og Nybøl udmærkede han sig ligeledes; han blev derfor draget frem og i et usædvanligt lynavancement udnævnt til premierløjtnant med forbigåelse af 50 formænd. Han deltog nu som forpostadjudant i resten af felttoget; Hærens stabschef, oberstløjtnant Frederik Læssøe, lagde mærke til den raske og ufortrødne unge officer og fik ham forsat til overkommandoen. Vaupell blev derefter Læssøes ledsager på rekognosceringer og rideture.
Generalstabsofficer blev Vaupell aldrig, men som «Galopin» var han uforlignelig; han opsøgte faren, hvor den fandtes, og i 1849 var han forrest ved enhver Lejlighed, hvor det gik varmt til. Med ikke mindre bravour deltog han i Treårskrigens sidste felttog: 1849 deltog han med udmærkelse i slaget ved Kolding, ved Fredericia 6. juli fik han hesten skudt under sig og deltog til fods i stormen på Treldeskansen. Ved Isted fulgte han F.A. Schleppegrell som adjudant, blev såret og fanget ved Øvre Stolk, men blev snart befriet og bidrog meget til, at divisionen efter generalens fald atter blev samlet. Vaupells tapre og dygtige færd blev påskønnet; han blev fremhævet i rapporten og sprang ved forfremmelsen til kaptajn forbi 100 formænd. Hans navn var på alles læber, i manges øjne var han den ideelle feltsoldat, og krigsminister C.F. Hansen fremhævede ham i Rigsdagen. Skønt Vaupell ikke var højskoleofficer indstillede Christian de Meza ham til indtræden i Generalstaben.
1850 blev han Ridder af Dannebrog.
Hej Hans Peter
Jeg er meget interesseret i at høre om der står noget en af de mange Sibbesen, jeg har. De er alle sammen den samme familie og stammede fra Broager.
Venlig hilsen
Gitte Jonassen
Hej Gitte
Umiddelbart kan jeg ikke se, der er nogen faldne eller invaliderede på dansk side med navnet Sibbesen, så måske kan de have stået på tysk side, eller være forsvundet under kamp.
Hej Hans Peter
Jeg tvivler på de har stået på tysk side, jeg tror familien var meget dansk sindet, jeg ved en af dem var med i slaget ved Dybbøl i 1864. Men du skal have tak for hjælpen, det var forsøget værd ;)
Venlig hilsen
Gitte Jonassen
Hej Gitte
Velbekomme, hjælper gerne hvis jeg kan. Skriver til dig, hvis en Sibbesen skulle dukke op.
Hej Hans
Vil du kigge efter en Peter Christensen. Han er født 4. oktober 1825 i Søndbjerg, Refs, Thisted. Han bor i Søndbjerg i 1834 og 1840. Han tjener i Lihme, Rødding, Viborg i 1845 og afrejser herfra til Slesvig den 1. april 1846. I folketællingen 1850 er han fraværende i krigstjeneste, noteret hos sine forældre i Søndbjerg.
Jeg har ikke kunnet finde ham i senere folketællinger.
På forhånd tak for hjælpen,
Mvh
Rikke
Hej
Ud fra dine oplysninger kan jeg ikke finde ham dræbt i 1850
Tak fordi du kiggede. Jeg leder videre :)
mvh
Rikke
Hej Hans Peter
Tak for tilbuddet:
Jeg har en Korporal Niels Magnus Schmidt f. 13-10-1820 i Fole Sogn, Haderslev, gift med Anne Marie Nielsdatter de boede i Fredericia - han er død 25-7-1850 i Slaget ved Isted.
Det kunne være der stod nogle interessante oplysninger ham.
Hej Vivian
Jeg har fundet en underkorporal Niels Magnussen Schmidt, der faldt 25-7-1850.
Han var i 12. Bataljon 2. kompagni, ifølge det jeg indtil nu har fundet, lå denne bataljon mellem Grydeskov, Kathrineskov syd for Isted Sø.
Hej Hans Peter
Mange tak for oplysningen.
Hej
Tror han faldt under angrebet i Grydeskov, der faldt en del af de andre soldater fra 10. Bataljon først under ledelse af generalmajor Frederik Adolph Schleppengrell, der faldt på vejen fra Hostrup gennem Stolk.
Senere overtog oberst Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe, men også han faldt lige udenfor Grydeskov.
Uddrag:
"Kl. 4 formiddag gik Schlappengrells fortrop, 12. bataljon, to 24pundige granatkanoner og en halv eskadron under Læssøes anførdsel igennem Stolk".
Det kommer til en træfning med 2 tyske kompagnier af 4. jægerkorps ledet af der Horst.
"I dette øjeblik hvor alt synes tabt, rammedes han af en kugle i panden, som gik ud gennem issen. Det var klokken 7½ formiddag. "Rask - kun fremad folk!" var hans sidste ord, da han segnede af hesten"
Hej på tråden.
Bare et lille suk:
En af mine aner var dansk, og fam. må have boet på det forkerte sted, på det "forkerte" tidspunkt, for et barnebarn blev tvunget i krig - i Tyskland (1. verdenskrig) - barnebarnet til ham - ville aldrig spise RUSSISK salat !
Sådan var / er det at bo omkring GRÆNSERNE - og så kan man have den ene eller den anden overbevisning omkring dansk-tysk sindethed, dette ændrer sig jo også med årene, og med livsvilkårene der ofte bliver "påført" generationerne.
MVH
Lise Ø Bahr
Hej Hans Peter
Mange tak igen.
Prøver lige igen, da der indsneg sig en fejl:
Læssøe faldt før Schleppengrell.
Den danske hær bestod af henved 39.000 mand fordelt på 32 bataljoner, 19 eskadroner, 96 kanoner, 1 ingeniør korps.
Den var inddelt i to divisioner, et reserverrytteri og et reserveartilleri.
Øversbefalende: Genealmajor Krogh.
Stabschef oberst Flensborg
Souschef: major H. Kauffmann
Anden division:
Ledet af: generalmajor Schleppengrell
Stabschef: oberst Bülow
Herunder:
Anden brigade
Ledet af oberst Baggesen
Stabschef: kaptajn Kranold af staben
Herunder:
12. bataljon
Ledet af: oberst Læssøe
Herunder:
2. kompagni hvor underkorporal Niels Magnussen Schmidt befandt sig.
Slaget ved Isted opdeles i følgende afsnit:
1. Kampen imellem Helligbæk og tværvejen fra Isted til Gammellund
2. Kampen ved Stolk og imellem Isted og Langsøen
3. Kampen imellem Isted Gammelundsvejen og den nordre rand af Isted og Katrineskov
4. Solbro, Skovby
5. Forfølgelsen til Slesvig og Dannevirke
6. Vedelspang
Underkorporal Niels Magnussen Schmidt har dermed deltaget i afsnittet: Kampen mellem Stolk og imellem Isted og Langsøen.
Jeg kunne lide at vide om der var nogle Bonnen eller Bonnén med på en af siderne?
Hej Igen Hans Peter
Så kom der lidt mere om Magnussen Schmidt, tak for det.
Hej Bo
Jeg har ikke kunnet finde nogen ved det navn.
Tak for hjælpen.
Mange tak for dit tilbud.
Står der mon noget om Jens Nielsen Vad, født i Fjelstrup 4.12.1816, Gift 2.10.1841 i Skodborg med Anne Marie Poulsdatter. Han døde 19.12.1869 i Skodborg. Der går en historie i familien om, at han blev ramt af en kugle, men at hans ur reddede ham. Uret findes stadig i familien.
Venlig hilsen
Lili Kress