Valg af dato?

Startet af Alan Sejrbo-Petersen, 21 Aug 2015 - 18:15

Forrige emne - Næste emne

Alan Sejrbo-Petersen

Hej

Jeg ved ikke rigtigt hvordan man skal takle indskrivningen af f. eks. hjemmedøbt på en dato, derefter døbt i kirken en anden dato. Skriver i ind bege datoer i Sf-programmet, eller kun den første dåb (hjemmedåben) eller kun dåben foretaget i kirken (hvis der foreligger både hjemme og kirkedåb)?
Det ser ud til at forekomme ret så frekvent når man kommer en del tilbage i tiden.
Vil blive glad for at høre hvad i andre bruger for strategi.

På forhånd tak for evt. hjælp med spørgsmålet.
Mvh. Alan
It´s nice to be important, but more important to be nice.

Lis B. Jensen

Hej

Jeg skriver datoen for hjemmedåb som dåb og dåbsstedet er det samme som fødestedet- og har et ekstra felt til den dag barnet bliver fremvist i kirken
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Ole Munk

Jeg synes det er lidt ligegyldigt, om man vælger den ene eller den anden, bare det tydeligt fremgår, hvilken dato, der er tale om.

Jeg vælger datoen for fremstilling i kirken, da det er den dato faddere med videre er troppet op i kirken. Skriver hele teksten fra kirkebogen (hvis hjemmedåb og fremstilling er spredt over flere indførsler, skrives begge) ind i det "memofelt", der tilhører dåben. så kan alle detaljer altid findes der.

De gamle kirkebøger varierer iøvrigt en del på det punkt. I nogle er der utroligt mange hjemmedåb, mens der ingen findes i andre. Man må nok gå ud fra, at nogle præster ikke førte hjemmedåb ind i kirkebogen, men ventede til fremstilling i kirken.

Hvis man er krakiler, kan man sagtens hævde, at der skal oprettes en handling i slægtsprogrammet for begge, men ovenstående dækker efter min mening behovet for de fleste slægtsforskere.

vh Ole

Lars J. Helbo

Der er ikke nogen, der er hjemmedøbt på en dato og så døbt i kirken på en anden dato !!!

Den danske Folkekirke tillader nemlig ikke dobbelt dåb. Derfor starter præsten altid med at spørge "Er barnet hjemmedøbt?" For hvis det er det, så kan det ikke døbes igen.

Henning Mortensen

Jeg vælger mellem følgende 3 felter i slægtsprogrammet:

Dåb (i kirken)
Hjemmedøbt
Fremstillet i kirken (efter hjemmedåb)

så udfylder jeg det der er aktuelt for den pågældende person
Henning Mortensen
e-mail: bjerrevej325@hotmail.com

Peter Bøjesen Jensen

Som Lars J Helbo skriver, så er dåbsdatoen den dag, hjemmedåben finder sted. Nogle børn dør jo før de når at blive fremstillet i kirken. Men derfor er de jo døbt alligevel. Det er jo netop pga. denne risiko, at der dengang fandt så mange hjemmedåb sted. Der var jo en højere børnedødelighed end vi har i dag.

Jeg skriver altid hjemmedåbsdagen som dåbsdagen. Fremstillingsdatoen i kirken skriver jeg ind som en note til dåben.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Mikkel Eide Eriksen

#6
Hej!

Bare for god ordens skyld, så brugtes også udtrykket at "dåben blev confirmeret" i kirken, altså bekræftet. Men det dækker så vidt jeg ved stadig blot over at barnet fremstilles og præsten så gør menigheden opmærksom på at barnet er hjemmedøbt, der foretages ikke endnu en dåbshandling.

Jeg tror iøvrigt godt man kan formode at hjemmedåben er samme dag eller dagen efter fødslen. Det er naturligvis ikke 100%, men er en udmærket ting at holde in mente når man fx. skal regne frem og tilbage imellem søskendeflokke, introduktionsdatoer, osv.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Alan Sejrbo-Petersen

Mange tak for al information, yderst informativt og så blev der ryddet en misforståelse af vejen. Nu ved jeg hvordan jeg skal takle den.

Tak skal i ha´
Mvh. Alan
It´s nice to be important, but more important to be nice.

Kim Melchior

Hej,

Jeg er godt klar over at hjemmedaab mange gange fandt sted samme dag eller dagen efter et barn var fodt. Men jeg er uenig med Mikkel i at det er noget man forholdsvis ofte kan regne med. Dertil er der for mange eksempler at hvor baade fodselsdatoen og hjemmedaabsdatoen er naevnt og hvor det ikke var tilfaeldet.

Mvh,

Kim Melchior (USA)

Lars J. Helbo

Men det kommer så an på tiden. Før 1828 var Danske Lov gældende, og ifølge den skulle alle børn døbes senest 8 dage efter fødslen.

Alan Sejrbo-Petersen

Hej

Og endnu en gang tak for al hjælp :-)

Mvh. Alan
It´s nice to be important, but more important to be nice.