Aalborg Amt, Fleskum Herred, Gunderup Kirkebog 1854-xx opslag 280-281

[Lars Flyge Østergaard]

Jeg har - efter bedste evne - kopieret teksten fra Gunderup KB 1854 opslag 280 og 281, hvor der beskrives lidt fra slaget ved Lundby, hvor min anes ældste bror døde 3/7-1864. (Carl Heinrich Wilhelm Flyge). Ville være taknemlig, hvis en med lidt mere trænede øjne lige fik afluset mine misforståelser og hvad jeg ikke kunne finde ud af.
Her er min "version":
Aalborg Amt, Fleskum Herred, Gunderup Kirkebog 1854-xx opslag 280-281 (s.597-600)

I den ulykkelige saakaldte anden ??? Krig, som i Aaret 1864 førtes mellem Danmark paa den end Side og de to tysk ??? Preusen og Østrig paa den anden ??? det krige Jylland! Gunderup og Nedsling? Sogne ??? ???edligede af fjendtlige Tropper og belastede med. Indkvartering samt med betydelige Udskrivninger af Forplejningsgjenstande ??? Brød, Kjød i levende Kreaturer, Hø og Halm, der alt blev ført til Aalborg hvor Fjenden havde et stort Magasin og hvor der desuden var en  Xxgorpa K i brødkorn i Sognenes Befordringer efter mange Dage ad gangen ??? faa ??? at let Fjendens Afbenyttelse til alletraande Kjirke. En 6 Ugers Vaabenhvile, der ikke førte til Fred endte den 26.nde Juni, da Krigen atter udbrød og flere tyske Troppemasser ovenforxxxxerede hele Jylland. Da skete det, at en fjendtlig Styrke paa omtrent 240 Mand, Hestefolk og Fodfolk under Anførsel af en Major Krüg von Nidda Loverdag Aften den 2 Juli syd fra raskride?? Ind i gunderup By og lejrede sig i Præstegaarden, hvor den barikerede???. Efter adskjeldige Rekvisationer og navnlig Frokost til fjendtlige Fodfolk over 130 Mand, rykkede den hele Styrke henved Klokken 3 Søndag Morgen 3 Juli igen ud af Præstegaarden og begav sig nordpaa ad vejen til Aalborg. Den ?? ?? ?? i Fjendere at teltragte. Ved den for Byens og Præstegaardens Beboere var i ??? Grad pinlig og angstfuld blev desværre afløst af en Morgenstund der medførte en ???, ?rgalig og rædselfuld Begivenhed. Omtrent en halv Time efter Af??ersen kom nemlig vestenfra danske Tropper ilende gjennem Byen for at indhente Fjenden. De bestode af 1.st. Regiments 5.te Compagni med 16 Dragoner, noget over 200 Mand under Anførsel af Oberstleutnant Brosh?. ?are?jære danske Soldater, der brændte af glødende Kampslyst styrtede ved Lundby heltemodigen ind paa Fjenden, men Hærskarennes ??? ??mede ikke deres tappre Angreb med Sejer. Ak! De skulde lide og lide i en kortvarig Kamp et sønerleligt? Nederlag. Kun omtrent 80 Mand indkom til Aalborg paa Vejen gjennem Sædderup og Nousling. Af de øvrige faldt mange som Fanger i Fjendens Haand, mange bleve saarede og 21 bleve fundne døde paa ???pladsen som drak deres unge varme Hjerteblod. Af disse faldne Krigere bleve ved en overilet Foranstaltning 8 førte til Aalborg, men de øvrige 13 bragte til Gunderup Kirke, hvor de midlertidig lagdes ind i Vaabenhuset, dog blev paa følgende Dag ?? af disse 13 onjuredist? 2 Candidat Sørensen, Præstesøn fra Sjælland, afhentet af Udsendige fra hans Familie, for andetsteds at jordes. De tilbageblivende 12 fik den 6 Juli en i al Maade hæderlig Begravelse, der bivaanedes af mange Hundrede af Omegnens Beboere, der alle ???? nedbøjet af ????, vare kunne til som men for at bevise dem den sidste Ære ved at bære og ledsage dem til deres tidlige Xxx. De indføres nu her i Kirkebogen i den Orden hvor de ved ???? deres Side, fra Nord til Syd, i en rigt bekranset Fællesgrav blive stedede til Hvile paa den nordre Del af Gunderup Kirkegaard, hvor Graven vil blive omfredet og prydet med et mindemærke! Der anbefales til Efterslægters Kjærlige Omsorg og Bedring.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17123244#163100,27397928
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17123244#163100,27397929

Med venlig hilsen
Lars Flyge Østergaard

[Poul F. Andersen]

Spændende læsning!!

Her er mit bud:

I den ulykkelige saakaldte anden Slesvigske Krig, som i Aaret 1864 førtes mellem Danmark paa den ene Side og de to tyske Stormagter Preusen og Østrig paa den anden, bleve det øvrige Jylland, Gunderup og Neufling Sogne hyppigt foruroliget af fjendtlige Tropper og belastede med Indkvartering samt med betydelige Udskrivninger af Forplejningsgjenstande navnlig Brød, Kjød i levende Kreaturer, Hø og Halm, der alt blev ført til Aalborg hvor Fjenden havde et stort Magasin og hvor der desuden var en  Vognpark i hvilken Sognenes Befordringer efter mange Dage ad gangen maatte staa parate til Fjendens Afbenyttelse til alletraaende Kjørsler. En 6 Ugers Vaabenhvile, der ikke førte til Fred endte den 26.nde Juni, da Krigen atter udbrød og flere tyske Troppemasser oversvømmede hele Jylland. Da skete det, at en fjendtlig Styrke paa omtrent 240 Mand, Hestefolk og Fodfolk under Anførsel af en Major Krüg von Nidda Loverdag Aften den 2 Juli syd fra rykkede Ind i Gunderup By og lejrede sig i Præstegaarden, hvor den bivuakerede. Efter adskjeldige Rekvisitioner og navnlig Frokost til fjendtlige Fodfolk over 130 Mand, rykkede den hele Styrke henved Klokken 3 Søndag Morgen 3 Juli igen ud af Præstegaarden og begav sig nordpaa ad vejen til Aalborg.
Den saaledes i Fjendens vold tilbragte nat der for Byens og Præstegaardens Beboere i høy grad pinlig og angstfuld blev desværre afløst af en Morgenstund der medførte en højst sørgelig og rædselfuld Begivenhed. Omtrent en halv Time efter Afmarsen kom nemlig vestenfra danske Tropper ilende gjennem Byen for at indhente Fjenden. De bestode af 1.st. Regiments 5.te Compagni med 16 Dragoner, noget over 200 Mand under Anførsel af Oberstleutnant Buch. Vore kjære danske Soldater, der brændte af glødende Kampslyst styrtede ved Lundby heltemodigen ind paa Fjenden, men Hærskarerne kronede ikke deres tappre Angreb med Sejer. Ak! De skulde lide og lide i en kortvarig Kamp et ??..ligt Nederlag. Kun omtrent 80 Mand indkom til Aalborg paa Vejen gjennem Sædderup og Neufling. Af de øvrige faldt mange som Fanger i Fjendens Haand, mange bleve saarede og 21 bleve fundne døde paa Valpladsen som drak deres unge varme Hjerteblod. Af disse faldne Krigere bleve ved en overilet Foranstaltning 8 førte til Aalborg, men de øvrige 13 bragte til Gunderup Kirke, hvor de midlertidig lagdes ind i Vaabenhuset, dog blev paa følgende Dag een af disse 13 en juridisk Candidat  Sørensen, Præstesøn fra Sjælland, afhentet af Udsendige fra hans Familie, for andetsteds at jordes. De tilbageblivende 12 fik den 6 Juli en i al Maade hæderlig Begravelse, der bivaanedes af mange Hundrede af Omegnens Beboere, der alle dybt nedbøjet af Smerte, vare komme tilsammen men for at bevise dem den sidste Ære ved at bære og ledsage dem til deres tidlige Grav. De indføres nu her i Kirkebogen i den Orden hvor de ved hinandens Side, fra Nord til Syd, i en rigt bekranset Fællesgrav blive stedede til Hvile paa den nordre Del af Gunderup Kirkegaard, hvor Graven vil blive omfredet og prydet med et mindemærke! Der anbefales til Efterslægters Kjærlige Omsorg og Bedring.

[John Damm Sørensen]

Hej,

Oberstleutnant Buch læsert jeg som:  Oberstleutnant Bæch.
Det manglende ord læser jeg som: smerteligt (Nederlag)

Slaget er i øvrigt omtalt i Tom Buk-Swientys bog Dommedag Als i kapitlet Massakren.

Her kaldes oberstløjtnanten Hans Charles Beck. Han blev som 14-årig landkadet og blev i Treårskrigen dekoreret med Ridderkorset for sin indsats i flere af de berømte slag. I tiden mellem de to krige tilbragte han mest bag skrivebordet.
I bogen gengives Becks afrapportering nogle dage efter slaget:
"Kampen ved Lundby den 3. juli var et dristigt foretagende. Ekspeditionen var et forsøg på at gengælde den forsmædelse, som den overmægtige fjende havde påført os. Og uanset, hvordan udfaldet var, så må det fremhæves, at der næppe i denne krig er blevet udført noget angreb med større mandsmod og dødsforagt end det ved Lundby. Selv fjende har udtalt sin udelte beundring; hver mand var sig øjensynligt bevidst om betydningen af det enstemmige 'ja', kompagniet lidt før angrebet havde udtalt efter opfordringen om at kaste sig over fjenden, uanset i hvilket tal han måtte vise sig."

Da preusserne og østrigerne fortsatte nord på op i Jylland forbrød de sig i øvrigt mod fredstraktaten fra Treårskrigen, og de stater herunder England som garanterede traktaten burde efter normale omstændigheder have kommet Danmark til undsætning. Det skete som bekendt ikke.

Slaget og kirkebogens notat er i øvrigtogså  beskrevet i denne bog "1864: En guide i krigens fodspor"
af Erik Ingemann Sørensen:
https://books.google.dk/books?id=vaavAQAAQBAJ&pg=PT227&lpg=PT227&dq=juridisk+kandidat+s%C3%B8rensen&source=bl&ots=JSkW2KKk9n&sig=OQbw-TL1Tn3Ul6AAkL6xUvqBsG8&hl=en&sa=X&ved=0CEwQ6AEwBTgKahUKEwiTtobz8_jGAhUi73IKHed8CjI#v=onepage&q=juridisk%20kandidat%20s%C3%B8rensen&f=false


John

[Lars Flyge Østergaard]

Vil lige sige tusind tak for hjælpen samt den ekstra info.

//Lars

[John Damm Sørensen]

Hej,

De faldnes fødested og alder fremgår som bekendt ikke af kirkebogen.
Jeg faldt tilfældigvis over et mindeblad for en af de faldne, nr. 573 Niels Larsen, da jeg besøgte Ballerup Museum i anden anledning.
Mindebladet var ledsaget af denne tekst:

Niels Larsen blev født 31. januar 1837.
Faderen var tjenestekarl og jordbruger på
Skovlunde mark. Som 10-årig kom NIels
Larsen i pleje hos en gårdmandsenke i
Skovlunde, og da han blev ældre, blev han
tjenestekarl på hendes gård.

I 1864 blev han soldat. Han var ret høj efter
datidens målestok. På sessionen målte han
68½ fod (178). Det blev desuden
noteret, at han var ugift. Den 16. marts 1864
kom han til 1. infanteriregiments 5. kom-
pagni og fik nr. 573.

Den 3. juli faldt han i krigens sidste træf-
ning, der fandt sted ved landsbyen Lundby
ca. 10 km syd for Aalborg. En større preus-
sisk deling havde gjort holdt i landsbyen.
5. kompagni fik ordre til gå til angreb på
den overtallige modstander, men dansker-
ne led et knusende nederlag. Sammen
med 11 kammerater blev Niels Larsen begra-
vet på Gunderup kirkegård.

Man må formode, at mindebladet, som skul-
le ære den faldne søn og være til trøst for
familien, har fået en hædersplads på væg-
gen i barndomshjemmet.


Hilsen
John

[vedhæfting slettet af admin]

[John Damm Sørensen]

Juridisk kandidat Sørensen blev begravet på Nørresundby Kirkegård.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17125524#167292,28088176

Her er han kaldet Friedleif Sørensen.

I "Krigen 1864 og de faldnes minde" kaldes han Friedleif Edvard Sørensen.
https://archive.org/details/krigen1864ogdefa00cohe

I registeret over de faldne kaldes han forkert Friederich Edvard Sørensen:
http://www.dr.dk/nr/rdonlyres/640de090-2cad-4e01-ba98-13ef5e3d019e/2670215/register_faldne_1.pdf

Her er flere oplysninger om ham:http://gravminder.blogspot.dk/2014_08_01_archive.html

6. Frivillig menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 568 Friedleif Edouardo Sørensen, født 6. september 1837 i Sejling præstegård, Sejling sogn, Viborg amt, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Nørresundby kirkegård 8. juli. Søn af sognepræst Søren Møller Sørensen og Jutta Caroline Cecilie Hasselriis. Ugift.
Student 1856 (Aarhus), cand.jur. 1864.
Ifølge Aalborg Stiftstidende henstod Sørensens kiste i Gunderup kirke, men familiemedlemmer førte den 6. juli kisten til Aalborg, hvorfra det var meningen at sende den til Sjælland, sikkert til Esbønderup kirke, hvor faderen var præst. Af grunde, vi ikke kender, besluttede man dog at begrave Sørensen på kirkegården i Nørresundby. Seks uger senere blev den svenske frivillige Ekström begravet ved hans side.
Cohen 1864/89: Friedleif Edvard Sørensen Kjøbenhavn

Hilsen
John