Hvilke online redskaber til at finde relationer ?

Startet af Tilia Hansen, 19 Jul 2015 - 22:47

Forrige emne - Næste emne

Tilia Hansen

Hej,

Håber I vil hjælpe mig.

Jeg er helt ny i stamtræsforskning og er startet med både MyHeritage og Geni, men kan ikke helt gennemskue, hvordan det virker og hvad man kan med det.

Jeg forestillede mig, at programmet selv ville finde oplysninger på mine relationer, når jeg har indtastet oplysninger på mig selv, mine forældre og evt. bedsteforældre, men det ser ud til, at man selv skal indtaste alle oplysninger i stamtræet osv. Kan det passe ?

Og jeg tænkte også, at programmets funktion var at skabe forbindelse mellem de forskellige registrerede stamtræer, så man kunne koble sig op på et større stamtræ, der allerede er lavet.

Og hvis jeg går ind på en specifik person og vælger "Udforsk denne person" i Geni, så kommer jeg til MyHeritage og i dette program kommer der over en million resultater. Kun en enkelt gang er der dukket et præcist resultat op på personen som det første. Men når jeg så klikker på det, så skal jeg betale ca. 1500 kr. årligt for at få adgang til oplysningerne ??!

Anne Marie Holck

Så let er det heldigvis ikke :D

Prøv at læse her https://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/introduktion-til-slaegtsforskning/hjaelp-til-nybegyndere-i-slaegtsforskning-1 og se i øvrigt under den fane, der hedder Værktøjer.

Ja, det koster penge at bruge MyHeritage, og som ny i slægtsforskningen, vil jeg stærkt fraråde at bruge den mulighed, da langt de fleste hits man får, ikke kan bruges til noget som helst. Vælg hellere et af de programmer, der downloades lokalt til din egen PC (se igen under værktøjer). Når du har fået lidt mere rutine omkring slægtsforskningen, så kan du på et senere tidspunkt beslutte at lægge det på nettet, og når eller hvis du gør det, så overvej, hvordan du vil gøre det, så du selv har kontrol over dine slægtsdata, dvs. overvej om det ikke er bedre at have din egen hjemmeside i stedet for at betale år efter år til MyHeritage/Geni. Det, de programmer tilbyder, kan du ofte finde gratis andre steder, f.eks. i https://familysearch.org/

God arbejdslyst med en spændende hobby :)

Kirsten Ørum

Hej

Helt ening! MyHeritage er den rene fup og optrækkeri.

Hilsen
kirsten Ørum

Michael Hedeman

Danskeaner er nok det som kommer tættets på det du søger, med det forbehold at personerne til din slægt selvfølgelig skal være indtastet i databasen af andre før der kan sammenkobles.

Så du kommer til at lave noget arbejde selv, men nu kan du prøve at se om danskeaner skulle være noget for dig.

Venligst
Michael Hedeman
http://www.danskeaner.dk/