Data på nettet - hvordan?

Startet af Svend Eriksen, 15 Jul 2015 - 09:14

Forrige emne - Næste emne

Svend Eriksen

Hej
Jeg har haft meget glæde af at finde oplysninger om min familie på nettet.
Jeg har samlet alle mine oplysninger om ca. 5000 personer på min egen PC med programmet Brothers Keepers.
Hvordan får jeg disse oplysninger lagt på nettet, så de er tilgængelige for andre?
Mvh
Svend

Aase Madsen

Hej Svend.

En af måderne til at dine oplysninger ikke går tabt er, at lave en Ged-com fil og sende den til Family Search.
Her skal du først oprette dig som bruger. Fordelen ved denne måde er, når du finder mere om din slægt kan du gå ind, og smide den gamle Ged-com fil i en skraldespand, og så sende den nye.
Dine oplysninger kan ses på Family Search samme dag.
Husk at indstille din Ged-com fil til kun at tage de nøgne data.
Hilsen Aase
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Kim Melchior

Svend,

Vaer opmaerksom paa at andre kan gaa ind og aendre eller skal vi sige adjustere paa de oplysninger du laegger ind paa Familysearch (Family Tree) hvis de mener deres oplysninger er mere rigtige end dine oplysninger.

Mvh,

Kim Melchior (USA)

Henrik Brandt

Hej,

En nem løsning er at sende en gedcom-fil til den store database WorldConnect:

http://wc.rootsweb.ancestry.com/

Fordelen ved WorldConnect er, at man kan slette eller opdatere sin fil, hvis man ønsker det. Andre brugere kan ikke ændre i dine data.

Aase Madsen


Det er ikke Family Tree jeg mener, men de personer der står nederst på siden, når man søger en person. Dem kan andre IKKE rette i, for dem har man selv sat ind via sit Sign in.

Det ser sådan ud.

Hilsen Aase

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Aase Madsen


Jeg glemte at fortælle det bedste af det hele.
Det er GRATIS både at sætte Ged-com filen ind og at søge i de mange oplysninger, der er i Family Search.
Hilsen Aase
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Arne Feldborg

Hej Svend.

Hvis det for dig først og fremmest handler om at gøre data tilgængelige for dine vener og for din familie, og i mindre grad om at deltage i sociale netværk, udveksling af data, kopiering af data, osv., så vil du efter min mening være bedst tjent med eet af de systemer du selv sætter op, og hvor du selv har fuld kontrol over tingene.

Pt. er det vel systemer som TNG og Webtrees der ligger i front på det område.
http://www.tngsitebuilding.com/
https://www.webtrees.net/index.php/

Det kræver så til gengæld, at du har adgang til et web-hotel, og at du har en smule erfaring i at sætte web-sider op (eller kan alliere dig med een der har det).

Den første koster et mindre beløb som en eengangsudgift. Den anden er så vidt jeg husker gratis. Begge er meget brugte, og du kan rundt omkring se mange eksempler på hvordan de kan anvendes.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.