Christine Dorthea Jensen

Startet af Peter Kroman, 06 Mar 2011 - 13:11

Forrige emne - Næste emne

Peter Kroman

Hej

Kan nogen hjælpe mig med at finde Christine Dorthea Jensen i 1890.

Jeg ved at hun bor i Allégade 8, Kvisten i 1885, og at hun bliver gravid i 1889 på Frederikssundsvej 13, og at hun føder barnet på Fødselsstiftelsen den 29.12.1889, og at barnet fremstilles i Skt. Stefan Kirke 7. januar 1890 (Skt. Stefan 1883-1891, opslag 105 nederst).

Jeg ved også at hun sætter sit barn i pleje på Fyn den 26.1.1890, og at det i protokollen herfra fremgår at Christine Dorthea er "... af Bakkegården, Svaneke", hvilket er lidt uforståeligt for mig, for hun er født i Kbh, og lever hele sit liv i Kbh, bortset fra at hun konfirmeres i Neksø (Neksø 1876-1891, opslag 45), og som sagt sætter sit 1 måneder gamle barn i pleje på Fyn - hvor barnet iøvrigt bliver hele sit liv.

Alt hvad jeg ved om Christine Dorthea kan du finde samlet i et dokument i mappen der hedder Leif, på denne adresse:
https://public.me.com/peterkroman

Håber nogen kan hjælpe :)

Mange hilsener
Peter Kroman

Hans Poulsen


Hej Peter

Er det Christines ophold lige præcis i året 1890, du leder efter, for det bugner jo med oplysninger om hende helt frem til 1917 - eller har jeg misforstået noget?

Fra linket, som du bringer i slutningen af dit indlæg, citerer jeg:

"Her er Christine Dorthea registreret 1. Februar 1917 (47 år gammel). Hun er opgivet til at opholde sig på Alm. Hospital den 16.12.1916. Det er det sidste vi ved om hende p.t. Hun er formentligt død på Alm. Hospital ml. 16.12.1916 og 1.1.1917 (dette skal findes på Landsarkivet Sjælland – præcis denne periode findes ikke online)".

Er der noget, jeg har misforstået, må du endelig protestere - jeg lover på forhånd at forsøge at forbedre mig.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Peter Kroman

Hej Hans

Ja, du har ret. Det er præcis året 1890 jeg er ude efter. Det er et ret vigtigt år/tidspunkt ifm med netop Christine Dorthea, og den slægt hun efteralder sig via Carla Margrethe. Derfor er jeg gået lidt i "selvsving" med netop dette år :)
Undskyld forvirringen.

Mange hilsener
Peter

Hans Poulsen



Hej Peter

Jeg er begyndt på forbedringsprocessen. Frederikssundsvej 13 er så lavt et nummer, at Christine selv sandsynligvis har opfattet Nørrebro som sin bydel - det var kun få år før, at Brønshøj blev lagt ind under Københavns Kommune - det var vistnok i 1906.

Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45, blev først indviet i 1895, så dåben fandt - naturligvis havde jeg nær skrevet - sted i Skt. Stefans Kirken på Nørrebrogade. Desværre siger kirkebogen bogstaveligt taget intet.

I dag er kvarteret omkring Frederikssundsvej 13 præget af nyere bygninger,  men spørgsmålet er, hvad nr. 13 rummede i 1890? Et hjem for unge piger, som *ikke rigtigt kunne finde ud af det*?

Måske ligger Københavns Museum med et billede af eller informationer om nr. 13. Det sker dig nok ikke noget ondt ved at ringe og spørge:

Københavns Museum
Vesterbrogade 59
1620 København V

Telefon, fax og e-mail
Telefon: +45 33 21 07 72
Fax: +45 33 25 07 72
E-mail: sekr@bymuseum.dk


Måske er det Brønshøj Museum, der véd noget. Det museum er en  del af Københavns Museum, men her er et link med den smukke bygning - en gammel rytterskiole:

http://www.copenhagen.dk/dk/besog_museet/broenshoej_museum

Mere kan jeg ikke forbedre mig lige i øjeblikket.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Peter Kroman

Hej Hans

Med din indstilling er der overhovedet ikke behov for forbedringsanstalter i verden længere :)

Tusinde tak for dine input, som jeg vil arbejde videre med.

Mange hilsener
Peter Kroman