Ane Nielsdatter - hvor og hvornår døde hun?

Startet af John Vidførle-Pedersen, 16 Jun 2015 - 00:12

Forrige emne - Næste emne

John Vidførle-Pedersen

Jeg har gennem meget lang tid ledt efter min 2x tipoldemor, Ane Nielsdatter,men må konstatere at jeg ikke har evnet at finde frem til,hvor hun er født samt ikke mindst, hvornår og hvor hun døde. Jeg har følgende oplysninger om hende:

Ane Nielsdatter føder den 12. januar 1844 datteren, Ane Dorthe Olsen. Af dåbsattesten fremgår det, at hun er uægte barn af Ane Nielsdatter i Landerslev, Gerlev Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt samt af tjenestekarl Ole Olsen i Roskilde. Datteren, Ane Dorthe Olsen, bliver døbt den 4. februar 1844 i Dråby Kirke, Dråby Sogn, Horns Herred, Frederiksborg Amt.

Hvad Ane Nielsdatter foretager sig i perioden 1844-1849 ved jeg ikke, men Ane Nielsdatter flytter på et tidspunkt til Vigersted by/sogn,Ringsted Herred, Sorø Amt, hvor hun den 24. februar 1849 bliver gift med Peder Larsen i Kværkeby Kirke, Kværkeby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt.

Så forsvinder hun igen fra mig, men jeg har fundet familien i folketællingerne fra 1860 samt 1870.

FT-1860(Vigersted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt):

Peder Larsen, 34 år, indsidder, daglejer, husfader, Vigersted
Ane Nielsdatter, 43 år, Kundby, Holbæk Amt(der burde have stået Kyndby, Horns Herred, Frederiksborg Amt)
Ane Dorthe Olsen, 16 år,Gjerlev
Maren Jensen, 4 år, plejebarn,Kundby, Holbæk Amt(der burde have stået Kyndby, Horns Herred, Frederiksborg Amt)

Ved FT 1870(Vigersted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt): står der følgende:

Peder Larsen (Vigersted Sogn) 43 år, arbejdsmand, indsidder
Ane Nielsen (Kyndby i Horns Herred) 50 år
Maren Jensen 13 år(ibd)(=samme sted)

Og så forsvinder både Peder Larsen samt min 2x tipoldemor ud i den blå luft. Hvor er Ane Nielsdatter i perioden 1870 og til sin død i år???? Jeg ved det simpelthen ikke, men håber at I kan hjælpe mig. På forhånd tusinde tak!

PLYS 53

Hans Peter Christiansen

#1
Hej John.

Velkommen til DIS-Forum.

Måske Pet/der Larsen  ???

Sorø, Ringsted, Kværkeby, Kværkeby By og sogn, gaard, Adamshøi, 1 F1, FT-1880, B0472

Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Christian Amon Amonsen   39   Gift   husfader, proprietær      St. Croix
Karen Oline Katrine Amonsen født Thi??   35   Gift   hans hustru      Frederiksborg Landsogn, Frederiksborg Amt
Ady Simone Amonsen   12   Ugift   børn      Slaglille sogn, Sorø Amt
Alexander Carl Amon Amonsen   8   Ugift   børn      Frederiksborg, Frederiksborg Amt
Julius August Amon Amonsen   5   Ugift   børn      Qværkeby sogn, Sorø Amt
Carl Ove Amon Amonsen   4   Ugift   børn      do [Qværkeby sogn, Sorø Amt]
Villy Amon Amonsen   3   Ugift   børn      do [Qværkeby sogn, Sorø Amt]
Emilie Oline Amonsen   1   Ugift   børn      do [Qværkeby sogn, Sorø Amt]
Cathrine Juliane Brodersen   22   Ugift   lærerinde      Kjøbenhavn
Ane Marie Clausen   29   Enke(mand)   barnepige      Sørbymagle sogn, Sorø Amt
Birtha Ewald   26   Ugift   syjomfru      Sverrige
Wilhelmine Henriette Christine Nielsen   22   Ugift   stupige      Kjøbenhavn
Caroline Henriette Henriksen   53   Ugift   husjomfru      Kjøbenhavn
Johanne Jensen   32   Ugift   kokkepige      Kirkehelsinge sogn, Holbek Amt
Sophie Christine Johansen   41   Ugift   hjælpepige      Sverrige
Wilhelm Prehn   32   Ugift   forvalter      Vadum sogn, Hjørring Amt
Niels Andersen   22   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      Hyllerup sogn, Sorø Amt
Niels Peter Jensen   26   Enke(mand)   tjenestekarle i agerbruget      Qverkeby sogn, Sorø Amt
Jens Nielsen   28   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      Vetterslev sogn, Sorø Amt
Hans Christiansen   25   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      Finnerup sogn, Holbæk Amt
Ditlev Andreas Johansen   22   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      St. Peders Landsogn, Sorø Amt
Christopher Hansen   29   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      Ringsted Landsogn, Sorø Amt
Niels Peter Hansen   24   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      Kirkehelsinge sogn, Holbæk Amt
Sophus Hørdum   19   Ugift   tjenestekarle i agerbruget      Thirstrup sogn, Randers Amt
Jens Peter Andersen   28   Gift   tjenestekarle i agerbruget      Næsby sogn, Præstø Amt
Niels Christian Hansen   37   Ugift   staldkarl      Sæby sogn, Holbek Amt
Peter Larsen   55   Gift   kreaturpasser      Vigersted sogn, Sorø Amt
Mvh HP

Anna N Rasmussen

Hej John,

Også velkommen på DIS her fra mig  :)

Her har jeg et bud på Ane og Peder ved FT-1890:

Hun har i så fald fået "tildelt" sin husbonds efternavn – men det ses jo ganske ofte fra det sene 1800-tals folketællinger og frem, så den går sagtens an.

Men fornavnet er jo helt forkert  ??? Det kan dog være en indtastningsfejl – jeg har ikke tjekket originalen på AO.

Fødestedet er også ændret. Men Dalby ligger jo i Krogstrup sogn, som er nabosogn til Kyndby sogn i Hornsherred. Så måske?

Sorø, Ringsted, Ringsted Landsogn, Ringsted Sct.Bendts Landsogn, Torpet, , 9, FT-1890, C9721
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Peder Larsen   63   Gift   Husfader   Arbejdsmand   Vigersted Sorø
Karen Larsen   64   Gift   Husmoder      Dalby Frederiksborg

Med venlig hilsen
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Hej igen,

Peders hustru ved FT-1890 hedder rent faktisk Karen til fornavn.

Han er blevet gift med hende den 16/9-1884, Ringsted Landsogn – "Enkemand Peder Larsen og Pigen Karen Nielsdatter, 59 Aar gammel" – kan hun mon være Anes ugifte søster?
http://www4.sa.dk/ao/billedviser?bsid=154842#154842,25847916

Peder Larsens hustru Ane Nielsdatter er død året forinden, 18/9-1883 i Torped, Ringsted Landsogn:
http://www4.sa.dk/ao/billedviser?bsid=154843#154843,25847969

Så skal vi bare have bekræftet at det er de rigtige personer, og ikke bare nogle med de samme navne.

Måske findes der et skifte under Ringsted herred.

Med venlig hilsen
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

John Vidførle-Pedersen

Hej Anna!
Jeg er lige kommet ind ad døren og har konstateret, at du er fremkommet med nogle meget interessante oplysninger omkring min 2x tipoldemor Ane Nielsdatter. Jeg har kun haft tid til at skimme oplysningerne fra dig igennem, men jeg tror, du har fat i den lange ende - og det er jeg dig taknemmelig for, da jeg har brugt ufattelig mange timer på Ane. Du skriver, at Peder bliver gift med en Karen Nielsdatter - og det glæder mig, fordi jeg ved, at Anes plejedatters mor hedder Karen Nielsdatter og er formodentlig søster til Ane. Ja, jeg er helt sikker på det, men har dog ikke fundet frem til fødselsattesterne - endnu!
Mange venlige hilsner og tak
John Vidførle-Pedersen
Humlebæk
PLYS 53

John Vidførle-Pedersen

Hej Hans Peter Christiansen!

Tusind tak for dit engagement og dine oplysninger, som jeg dog ikke har fået tid til at gennemgå endnu, da jeg lige er kommet ind ad døren. Men jeg glæder mig til at gennemse folketællingen og tror, du har fat i den rigtige Peder Larsen - og TAK for det!

Mange venlige hilsner og tak
John Vidførle-Pedersen
Humlebæk
PLYS 53