Hjælp til at finde Søren Sørensens dåb i Malling kirkebog ca. 1777.

Startet af Knud Erik Balle, 09 Jun 2015 - 11:43

Forrige emne - Næste emne

Knud Erik Balle

Hej Forum

Jeg har nu stirret mig fuldstændig blind i gamle kirkebøger. Jeg kan simpelthen ikke finde Søren Sørensens dåb cirka 1777 i Malling sogn
(AO: Aarhus, Ning, Malling (Ny), 1724-1805, døbte 1777 begynder på opslag 18.

Her er han sammen med forældrene i FT 1787:

Aarhus, Ning, Malling, Elmose, , 120, FT-1787, A7634
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Søren Jensen   51   gift   Husbonde      
Johanne Mikkelsdatter   48   gift   Madmoder      
Jens Sørensen   22   -   Barn      
Mikkel Sørensen   11   -   Barn      
Søren Sørensen   10   -   Barn      
Niels Sørensen   8   -   Barn      
Kirsten Mikkelsdatter   22   ugift   Tjenestepige      
Sidsel Nielsdatter   80   enke   Mandens mor   

Jeg håber at der findes friskere øjne end mine.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Gitte Johansen

Er det ikke ham her, klemt godt sammen mellem 2 andre.

Nr. 2 i 1777, Søren Jensen fra Elmose.

Husk du skulle til Malling, og ikke Beder.

http://www4.sa.dk/ao/billedviser?bsid=160038#160038,26904652
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Knud Erik Balle

Hej Gitte

Mange tak! – Hvad skulle jeg dog gøre uden dig!

Jeg har åbenbart alt for travle med at slå op i kirkebøger (er ved at finkæmme slægtshistorien for huller og skønhedsfejl), så jeg kastede mig bare over det første det bedste opslag der indeholdt 1777.
Havde jeg blot kigget i indholdsfortegnelsen først.

Ja, det må være ham. Og dåbsdagen "Dom. Septuga." (Dominica Septuagesima) kan så oversættes til 26. januar.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle