Er Christen Larsen Kettinge den samme som Christen Larsen viet i Haslev?

Startet af Anne Johansen, 25 Apr 2015 - 11:31

Forrige emne - Næste emne

Anne Johansen

Hej derude
Jeg er lidt forvirret. Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad der sker med Christen.
Jeg kan følge Christen, fra han ved fødslen i 1791 bliver optaget i TR i Ålholm Amt og indtil 1826. (i 1829 er hans løbenr udeladt af rullen). Hvor bliver han af efter 1826?

Jeg synes, det er mystisk, at han i årene 1820, 1823, 1826 står i Hovedrullerne i Maribo Amt men, at det ser ud til, at han har ophold i København. Burde han ikke stå i rullerne i København?

Lidt fakta:
Han hedder Christen Larsen
Christen er født i Kettinge Sogn, Ålholm Amt den 3 maj 1791 søn af Lars Brudt. Optaget i TR Ålholm Amt lægd 35, opslag 119.

I 1820 finder jeg ham i HR Maribo Amt lægd 45, løbenr 94 opslag 131. Anmærkning: ulægelig brystsyge? tror jeg der skal stå.
I 1823 finder jeg ham i HR Maribo Amt lægd 45, løbenr 82 opslag 127.
I 1826 finder jeg ham i HR Maribo Amt lægd 45, løbenr 64 opslag 123.
I 1829 er løbenr 64 udeladt af lægdsrullen Maribo A, lægd 45 opslag 164.

I HR 1812 Maribo Amt, lægd 45 løbenr 214 opslag 42, læser jeg at han bliver reserve soldat

I HR 1814 Maribo Amt, lægd 45, løbenr 172, opslag 117, er reservesoldat overstreget, der står også en hel del mere, som jeg desværre ikke kan tyde. Det samme gælder for HR 1817 Maribo Amt Lægd 45 løbenr 128 opslag 107.

Han bliver gift i Haslev Sogn Sorø Amt i april 1829, og han arbejder på Bregentved gods i Haslev sogn.
Opslag vielse Haslev Sogn Ringsted Herred, Sorø Amt 1814-1865, opslag 260, nr. 1, ny skanning.

Så nu er det store spørgsmål: er den Christen, der er født i Kettinge, den samme, som den Christen, der bliver gift i Haslev?

Jeg er ved at den Christen der bliver gift i Haslev er min 2x tip, at han er født i Kettinge i 1791. Den eneste Christen jeg kan finde i Kettinge, er ham jeg har fulgt i lægdsrullen, så for at være sikker, skal jeg vide hvilken lægdsrulle han står i 1829.

Sikken en smøre, håber så meget, at der er en der kan hjælpe mig.

God weekend
Anne Johansen
Med venlig Hilsen
Anne

Ole Dorch

Ham der bliver viet i 1829 ses her i 1845, og det ser ud til, at han også kun kan være ham, som er født i Kettinge 1791:

praestoe, Stevns, Hellested, Taastrup By, , 48. et hus, FT 1845, A4014
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Christen Larsen 54 gift Skovfoged Kættinge sogn, Maribo Amt
Anne Jensdatter 37 gift hans kone Terslev sogn, Sorø Amt

Anne Marie Christensdatter 16 ugift deres barn Terslev sogn, Sorø Amt
Lars Christensen 12 ugift deres barn født i sognet
Sidse Marie Christensen 10 ugift deres barn født i sognet
Johanne Lisbeth Christensen 5 ugift deres barn født i sognet

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Egon Hansen

Værnepligtig før 1849 - kun drenge af bondestand, Hvis en bondesøn vil flytte til en købstad får han alm amtspas, med forpligtigelse til at møde i et landsogn, når han når sessionsalderen!
I dit tilfælde er manden jo ældre end sessionsaldren, og har tilsyneladende aftjent sin værnepligt, og nærmer sig aldren hvor han bliver slettet af rullen ,bare mærkeligt at der ikke er en bemærkning herom der hvor du sidst har set ham, eller en bemærkning om hvilken rulle han flytter til.
Indtil for få år siden anså jeg også lægdsrullerne for ufejlbarlige! men nu har jeg på kort tid fundet 3 personer inden for min nærmeste slægt (perioden 1801 til 1830) hvor en person ikke opholder sig i den lægd hvor han angives at være!
Sløseri af sognefogeden ? eller hvad?
Mvh Egon

Anne Johansen

jah så er der endelig hul igennem til nettet.

Først mange tak for jeres svar, Christen døde i 1853 muligvis af TB.

Jeg kan ikke finde ham i Sorø Amt lægd 28 hverken i 1828, 1829 eller 1830.

Jeg mener at indtil 1849 er 45 år den øvre grænse som indkaldt.

Han kan vel ikke bare forsvinde ud af lægdsystemet flere år før han bliver for gammel.
mvh
Anne
Med venlig Hilsen
Anne

Ole Ingvordsen

Hej

I hovedrulle Maribo 1826:
https://www4.sa.dk/ao/billedviser?epid=16481031#17395,768540

står:
             F Lars Brudt
82/64    S Christen       Kiettinge       34  63    Kiøbenhavn            1817 Frilod
                                     Udslettet – ei mødt                1820              t.t. Kystmilice
                                                            Ses 1828                               har ulægelig Bryst-
                                                                                                         svaghed

Christen Larsen er altså blevet udslettet af lægdsrullen ved sessionen 1828, og du kan derfor ikke følge ham videre gennem lægdsrullerne.

Venlig hilsen
Ole

Anne Johansen

1000 tak for svaret Ole. Men øv.

Ved Christens vielse og død er forældrene ikke opgivet, kun at han er født i 1791 og fra Kettinge.
Jeg kan godt nok ikke finde nogen anden Christen født i Kettinge det år, men det er jo stadig ikke sikkert, at det er den rigtige, jeg har fat i.

er der nogen andre veje, jeg kan gå, for at blive sikker på, at Christen fra Kettinge er min 2x tipoldefar?

Har tænkt på skifterne, men kan desværre ikke finde hans far, Lars Brudts død. Lars Brudt som er født Jørgensen

/Anne
Med venlig Hilsen
Anne

Ole Dorch

Du skrev: men det er jo stadig ikke sikkert, at det er den rigtige, jeg har fat i.

Man kunne måske også dreje problemstillingen?

Hvis nu ham du har fundet født 1791 i Kettinge, af en eller anden grund, ikke er den rigtige, så er der en fejl i ft 1845 Hellested, med mindre altså, at der er født 2 af samme navn i 1791 +/- 2 år?

Der er ikke fundet noget, som udelukker ham, der er født i 1791? Der er heller ikke noget som indikerer, at der skulle være fejl i ft 1845? Og der er heller ikke født 2 af samme navn i perioden, så mon ikke du er på rette spor? ;)

- Lars Brundt ses død 1806 i Understed, Bregninge, 63 år gl (Bregninge 1794-1814 opsl. 21).
- Datteren Else, som ses boende hjemme i ft 1801, dør i 1805 (Kettinge 1794-1814 ny opsl. 48).

Oplysninger om de andre søskendes skæbne, kan måske være en vej til at finde yderligere indicier om familiesammenhængen?

mvh.
Ole Fabricius Dorch

Anne Johansen

Hej Ole
jeg må nok erkende at det ikke bliver mere sikkert med Christen.
Tak for fundet af Lars Brudts død, synes ellers at jeg havde været Bregninge igennem , men altså ikke godt nok,

/Anne
Med venlig Hilsen
Anne