Symbol: pund = 500 g

Startet af Inger Buchard, 19 Apr 2015 - 12:01

Forrige emne - Næste emne

Inger Buchard

Kender nogen til talkoden (Windows) for pund-tegnet?
Som Alt + 225 = ß, bare det gennemstregede u for vægten 500 g. Jeg finder det ikke under 'symboler', dér er kun Alt + Ctrl + m =  µ (my)

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Henning Pedersen

Findes, så vidt jeg kan se, ikke i ASCII tegntabeller. Men har fundet denne side, som måske kan hjælpe dig videre.

http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=1801.0

Venlig hilsen
Henning
Venlig hilsen
Henning

Arne Feldborg

Hvis det er på en htmlside vil det her, selvom det ikke er perfekt, dog have en vis lighed med pundtegnet.
<div style="text-decoration: line-through;">&micro;</div>

mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Inger Buchard

OK, så er det ikke mig, der har overset koden; jeg havde også fundet billedfilen på
http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=1801.0
og den kan man jo forstørre og formindske efter behov

Jeg har brug for tegnet ved transkription, dvs i et tekstark, så
div style="text-decoration: line-through;">&micro;</div
går ikke an - men den bliver lagret til anden brug

Tak for hjælpen

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Poul Wachmann

Nederst i tråden på ingeniørdebatten er der et link til Marvosym www.marvosym.de. Så vidt jeg kan skønne tilbyder de gratis download af en True Type Font marvosym.ttf, som indeholder det gamle pundtegn. Med lidt held kan du så vælge det i tekstbehandlingen under Symboler.

Med venlig hilsen
Poul

Henning Pedersen

#5
Det virker, som nævnt af Poul ovenfor.

På siden: http://www.marvosym.com/
kan MarVoSym TrueType-fonten gratis downloades som zip-fil (se download link nederst på siden). Filen udpakkes og derefter kopieres TrueType-skrifttypefilen til mappen c:\windows\fonts

Nu kan bl.a. pund-tegnet indsættes i et tekstdokument, når MarVoSym er valgt som font. Jeg har prøvet det både i MS Office word og LibreOffice writer, og det virker fint.
Venlig hilsen
Henning