Rasmus Rasmussen, fødested på DDD

Startet af Jørgen Chr., 19 Apr 2015 - 14:22

Forrige emne - Næste emne

Jørgen Chr.

Hej alle sammen.

På DDD FT-1860 Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Horsensvejen, er bl.a. angivet familien Niels Peter Rasmussen's to børn Rasmus Rasmussen, 3, ugift, Barn, fødested Hesselhoed og Anenie Rasmussen, 1, ugift, Barn, fødested Riis.  Da jeg i øjeblikket ikke kan komme ind på Arkivalieronline (opslagene viser hele tiden sort i stedet for grøn) for at tjekke disse to Fødesteder (jeg kan ikke finde dem som byer eller sogne), så vil jeg høre, om der er nogen, der kan vejlede mig, så jeg kan finde de to børn i kirkebøgerne.

Jeg kan fortælle, at jeg har fundet Anenine Rasmussen i DDD's FT-1870, Ribe, Øster Horne, Horne, Stundsig, Gaard, 1.  Her er hun hos Peder Lauridsen angivet som (udøbt pigebarn), 10, ugift, Pleiebarn, Fattigvæsenet, fødested Veile Amt.

Jeg ved ikke, hvorfor Arkivalieronline er nede.

De venligste hilsener.

Jørgen

Anne Mortensen

#1
AO nede for alle.

Søg stednavne på dette link for at finde sognene.

http://www.krabsen.dk/stednavnebase/index.php
------------------

Læs sidste indlæg af Arne Feldborg og prøv der

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,95194.0.html
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Jørgen Chr.

Kære Anne.

Hold da helt ferie hvor er du hurtig.  Tusind tak for dine forslag som jeg omgående vil prøve.

De venligste hilsener og rigtig god dag resten af søndagen.

Jørgen

Henning Vandkrog Jacobsen

#3
Hej,

Du kan finde Anenie Rasmussen "dåb" her (2. Maj  1859) :

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-33558-611-13?cc=2078555&wc=M5K2-N36:357517301,357517302,357555801,357566401

Riis i Givskud Sogn.

Bemærk, at hun i KB kun er indført som
født - ikke døbt.
venlig hilsen
Henning V Jacobsen
7730 Hanstholm

Jørgen Chr.

Kære Henning.

Jeg er nødt til at gentage mig selv.  Hold da helt ferie hvor er også du hurtig.  Stor tak for din hjælp.  Jeg ved ikke, hvordan du gør det ,altså finder ud af det.  Jeg kan se, at jeg mangler altså selv efter 15 års slægtsforskning en del kundskab/kendskab.

Også de venligste hilsener og rigtig god dag resten af søndagen til dig.

Jørgen