Højby sogn, Åsum herred, Odense amt

Startet af Annelise Emmler, 08 Apr 2015 - 19:41

Forrige emne - Næste emne

Annelise Emmler

Jeg har en ane Maren Pedersdatter der blev trolovet med Lars Nielsen i Højby sogn (1752-1814) gl. opslag 84, de blev Corpuleret 1. dec. 1797 i Højby kirke.
De blev skilt, det mangler jeg også bevis på.
Hun giftede sig igen i 1819 i Højby sogn med Hans Olsen af Højby, Højby sogn (1814-1846) gl. opslag 100 nr. 5 nederst. Ham blev hun også skilt fra.
Hun døde 28 dec. 1851 i Højby sogn.

Jeg ved ikke, hvem hendes forældre er, mon nogen kan hjælpe? Der var 8 børn.

Venlig hilsen Annelise
Venlig hilsen
Annelise Emmler

Ole Dorch

Ved den første vielse, nævnes det at en af forloverne er Niels Knudsen.

Det betyder sandsynligvis, at du har Maren her i 1787:

odense, Aasum, Højby, Højby, , 9, FT-1787, B3878
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Niels Knudsen 30 Gift Husbond Bonde og gårdbeboer
Sophia Pedersdatter 39 Gift madmoder
Maren Pedersdatter 11 Ugift hendes børn af første egteskab
Ane Pedersdatter 9 Ugift hendes børn af første egteskab
Peder Pedersen 5 Ugift hendes børn af første egteskab
Johane Nielsdatter 2 Ugift Deres datter af sidste egteskab
Maren Madsdatter 25 Ugift tjenestefolk
Hans Pettersen 14 Ugift tjenestefolk

I Højby 1752-1815 ny, opsl. 29 kan læses at Niels Knudsen blev viet med Sophie Pedersdatter d. 11 nov. 1782.

Ifølge ft 1845 og ft 1850 skulle Maren være født i Højby ca. 1776.
Jeg har dog ikke kunnet finde hende, så måske var hun i virkeligheden født i et nabosogn, og tilflyttet Højby meget tidligt?


mvh.
Ole Fabricius Dorch

Annelise Emmler

Tak Ole for dit store arbejde, jeg har også søgt efter Marens fødsel i 1776 i Højby, men kan heller ikke finde hende, ej heller hendes første vielse, for på folketællingen står der (hendes børn af første ægteskab) så måske skal hun findes i et nabo sogn. Tak for hjælpen endnu engang. Hilsen Annelise
Venlig hilsen
Annelise Emmler