Forældere til Peder Pedersen født 20-5-1878 i Ejby.

Startet af Per Meldøgaard, 22 Mar 2015 - 11:34

Forrige emne - Næste emne

Per Meldøgaard

Ved fødslen  er moderen angivet til ugifte Sidse Pedersen.
Hun er født i Ejby sogn 12-1-1858, men jeg kender ikke til hendes videre færden efter fødslen.
Hendes forældere er Peder Nielsen, død 1878 og Ane knudsdatter, død 1880.
Barnefaderen opgives at være Peder Pedersen, enkemand og indsidder i Ølby, Højelse sogn
Hvem han er ved jeg ikke, da jeg ikke kan finde flere spor efter ham.

Det mindste spor om disse forældere modtages med kyshånd! ;) ;) ;)

MVH
Per Meldøgaard

Verner Nielsen

Hej Per
Jeg så lige efter i gl. udgave af kirkebogen
Roskilde,Ramsø, Højelse 1869- 1892
opslag 309 nr. 12
dødsfald Maren Andersdatter 40 år
Hun var gift med Peder Pedersen.
så er der lidt alder, eventuel deres giftemål at finde efter.
m.v.h.
Verner Nielsen

Per Meldøgaard

Hej Verner

Tak for svar
Desværre kan han ikke bruges, da der står at det er Peder Pedersens enke der er død.
DVS at Peder Pedersen er død før dec. 1876 og så kan han ikke være far til barnet da det er født
maj 1878.

MVH
Per Meldøgaard

Annette Kjærsgaard

Hej Per,

hvor har du fra at faderen Peder Pedersen er enkemand og indsidder af Ølby ?

Som jeg ser dåben i Ejby: 1868-1892 Ny opslag 24, står der at faderen er Peder Pedersen Arbejdsmand af Ølby.

Dåben er også indskrevet i Højelse, men det er kun Sidse Pedersdatter der er nævnt.

VH
Annette
Med venlig hilsen
Annette Kjærsgaard

Søger efterslægten for Anders Nielsen og Maren Jensdatter, Stenkelstrupgården, Ejby, Ramsø, Roskilde - begyndende ca. 1737

Per Meldøgaard

Hej Anette

Mine oplysninger stammer enten fra hovedbogen eller kontrabogen ( jeg kan ikke lige se hvad de er hvad ) men det er den indscanning Ejby 1869-1891 under opslag 23 oplysningerne er nævnt.

MVH
Per Meldøgaard :)

Per Meldøgaard

lige en opdatering!

Med mange hjælpende brugere er jeg nu meget klogere på hans forældere. Tusind tak.


Sidse Pedersen er i FKT 1890, Borgergade 10 København flyttet sammen med barnefaderen til hendes
uægte barn Peder Pedersen ( født 20-5-1878 i Ejby ). De får yderligere 2 børn i København.

Anna Dagmar Christine Pedersen 2 -11-1884 Sct Pouls opslag 51
Niels Viggo Pedersen 21-10-1887 Sct Pouls opslag 140

FKT 1890 Borgergade 10 opslag 13

Hans Peter Petersen                   52 år født i København gift
Sine Petersen                            32 år født i Ladager gift
Peter Petersen                           11 år født i Ladager
Anna Dagmar Christine Petersen  5 år født i København
Niels Viggo Petersen                   2 år født i København

Da Niels Viggo Petersen bliver konfirmeret i Ejby sogn i 1901 står der at moderen Sidse Pedersen er død i København.
Familien er flyttet lige efter folketællingen 1890, da de ikke optræder på Politiets mandtaller i maj 1890 på Borgergade 10. Hvor de bor efter 1890 ved jeg ikke.

Følgende spørgsmål mangler stadig :

- Sidse Pedersen er død mellem 1890 og 1901 i København, hvor vides endnu ikke.
- Hans Peter Petersen er født ca. 1838 i København og død efter 1890, hvor vides endnu ikke .
- Hans Peter Petersen og Sidse Pedersen må være blevet gift i perioden 1887-1890, Sidse er stadig
   ugift ved sønnen Niels Viggos fødsel men står som gift i politiets mandtalliste for  Borgergade 10
   i november 1889 og i FKT 1890, hvor vides endnu ikke.

Gode fif og hints til at løse de sidste ubesvarede spørgsmål er meget velkomne. :) :)

MVH
Per Meldøgaard