Jens Sørensen, Rårup, 1787 - "Har besiddet gård"

Startet af Marianne Kiel Hein, 13 Mar 2016 - 11:17

Forrige emne - Næste emne

Marianne Kiel Hein

Hejsa

Er stødt på denne folketælling i min farfars familie - og jeg er blevet ret nysgerrig.

http://www.danishfamilysearch.dk/cid106357

I folketællingen står der, at Jens Sørensen førhen har besiddet gården, som han bor på med familien - men at han nu er daglejer.
Gården er overtaget af en Jens Andersen.

Er der nogen måde, hvorpå jeg kan finde ud af, hvad der er sket, siden han ikke har gården længere?

På forhånd tak for hjælpen

/Marianne

Mikkel Eide Eriksen

Hej Marianne

Via digdag.dk fremgår det at retsbetjenten for Rårup sogn indtil 1852 var Boller birk (derefter Bjerre-Hatting herred).

I Daisy ser jeg desværre først skøde- og panteprotokoller/fæstebreve fra 1832 og frem. Der er en auktionsprotokol, måske kan gården findes deri hvis den fx. har været på tvangsauktion.

Det er også muligt at handlen findes i birketingsprotokollen eller foged-/notarialprotokollen.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Marianne Kiel Hein

Hej Mikkel
1000 tak - så har jeg lidt at gå videre med :)

/Marianne

Birthe Eis Grøndahl

Hej Marianne.
Ikke fordi jeg har lyst at sige superhjælperen Mikkel imod, men det er jo 1787, og der er stor chance for at gården stadig er en fæstegård.
Prøv at finde ud af hvem der ejede området på den tid, og så find fæstet på den nye fæster, der vil stå om den gamle fæster havde overgivet gården frivilligt (nye fæster var måske hans svigersøn), eller om han er blevet fradømt gården på grund af for megen gæld. At han bliver på gården tyder på det første.
Der kan nemt være flere godser, der ejer ejendomme i landsbyen, du må igennem dem indtil du finder det rigtige.
God fornøjelse, hilsen Birthe

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Tak for de pæne ord Birthe, og du har da helt ret i at der kan være flere godser end Boller der havde gårde i sognet.

Ved at se i FamilySearch's catalog nævnes nogle stykker:
Søgning

De fleste bevarede fæsteprotokoller fra danske godser er online både på FamilySearch og Arkivalier Online.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Marianne Kiel Hein

1000 tak for hjælpen til jer begge :)
Glæder mig til at gå i gang med arbejdet :)