FT1930 indtastet på myheritage

Startet af Peter Paluszewski, 25 Feb 2015 - 11:16

Forrige emne - Næste emne

Peter Paluszewski

Så er FT1930 blevet indtastet og er søgbar på myheritage (betalingsside).

Der er 3.641.418 poster, hvilket er lidt mere end det officielle folketal, så de må være nået hele vejen rundt.

Det er vist for tidligt at sige noget om kvaliteten af indtastningen, men det er en imponerende hastighed. Det er gået ca. 20 gange så hurtigt, som hastigheden på KIP.

Der går vel så et år før det kommer gratis til gavn for os alle.

Jeg vil lige nævne at jeg ikke har adgang til dataene, kun søgningen som alle andre. Der skal betales for adgangen, så jeg kan ikke vurdere indholdet.

Mvh Peter

PS. Dette indlæg er til info, ikke til mudderkastning.

Arne Feldborg

I henhold til det der tidligere er annonceret er der vel 'kun' tale om en indeksering og ikke en egentlig indtastning:
http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/nyhedsoversigt/folketallinger_og_kirkeboger_indekseres

Men, som du også nævner, uden at have set materialet kan man ikke rigtig forholde sig til det, hverken i kvantitet eller kvalitet.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Jan Andersen

Kvaliteten er meget varierende. Jeg søgte på 8 personer, jeg vidste levede i 1930, før jeg fandt en.
De har ikke check på de danske navne for sogn, herred og amt.

Min mor Elna Elinor Thomsen som i 1930 boede i Helsinge, fandt jeg som
Elna Thomsen  Helsinge-Valby. Herredets navn Holbo var tydeligt skrevet på skemaet.
Alligevel er det tydet som Valby.
/Jan

Lis B. Jensen

Hej

Hvad med så at give en hånd med på KIP?  ;)
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Jan Andersen

Efter at have brugt systemet i 2 dage er jeg bevet meget mere positiv.
Mange af tællingerne er meget sjusket skrevet, men fødselsdatoen har indtil nu være korrekt.
I mine søgninger bruger nu jeg Avanceret søgning og sætter hak i præcis søgning.
Jeg angiver fødselsdato med krav om præcis match.
Jeg angiver køn.
Jeg angiver enten Fornavn eller efternavn med krav om Kun præcis navnematch.
Så får jeg normalt en kort liste hvor den rigtige person er i blandt de første.

Alle de personer jeg ikke kunde finde i første omgang var grundet en sjusket liste.
De personer jeg søgte efter hed Andersen til efternavn, men var alle tastet ind med efternavnet Anders.
Hvis man læser originalen kan man ikke bebrejde indtasterne.

Kvinderne er i 1930 normalt tastet ind med mandens efternavn.

Jeg fandt en person jeg havde ledt længe efter. Jeg  vidste blot at han var flyttet fra Langeland til Københavns området. Jeg fandt ham i Gladsakse.

/Jan


/Jan