Er det Niels Gjern, der er far til Jens Nielsen født 1737 i Gjern ?

Startet af Peter Pedersen, 15 Mar 2015 - 23:32

Forrige emne - Næste emne

Peter Pedersen

Indrømmet - jeg er kørt fast  ???

Jeg har tidligere haft en tråd hvor Jens Nielsen er indgået, men der var pile i forskellige retninger, håber jeg at få tilgivelse for at starte en ny - nu med en del flere opdaterede informationer.

Alle de opslag jeg refererer til stammer fra kirkebogen 1757-1800 Gjern,Gjern Skanderborg.

Nuvel Jens Nielsen af Gjern, bliver den 27/11 1767 gift med Mette Marie Nielsdatter ops 104. Som forlovere ses bla Anders Andersen og Niels Gjern. Jvf oplysning fra Gjernarkivet (stor tak til Carl-Johan) sidder Anders Andersen i salgsjordbogen 1766-1769 for Skanderborg Rytterdistrikt på gård nr. 1 - Niels Gjern, kunne være Niels Jensen Gjern, der har gård nr. 9. Mette Marie har været forlovet tidligere med Niels Sørensen, der dør under brøndgravning og begraves den 14/7 1767. Ved forlovelsen overtager Jens Nielsen sikkert den nu efter Niels Sørensen ledige gård nr. 10. Efter Jens har overtaget gården får han knyttet Møller til sit efternavn og efterfølgende optræder han i kirkebøgerne som Jens Møller  ???


Niels Sørensen og Mette Maries fælles barn - Niels døbes 1767 ops 19
Jens Møller og Mette Maries fælles børn - Niels 1768 ops 21, Rasmus 1772 ops 27, Ane ops 31, Niels Christian 1776 ops 37, Dorthe 1779 ops 43, Niels 1780 ops 45 og Søren 1784 ops 50.

Ved samtlige børn også Niels Sørensens Niels, med undtagelse af Niels Christian dåb - står Niels Gjern som fadder. Ved Niels Christians står Niels Gjerns datter.

I lægdsrullen for Silkeborg 1792 står Jens som Jens Møller og far til Niels Nielsen (Niels og Mette søn) samt sine egne Niels, Christian og Niels med efternavn Jensen.

Jeg er derfor meget fristet til at tro, at denne Niels Gjern kunne være far til Jens, men kan ikke finde nogen dåb, der underbygger det. Jeg tror, at Jens Nielsen Møller, dør den 27. juli 1787 i Gjern 50 år gammel, for  efterfølgende bliver Mette Marie gift igen i 1790 med Hans Jensen.

Niels Gjern var angiveligt gift med Sidsel Pedersdatter ops 30 neders til højre.

Med denne forklaring, som jeg ikke håber har været for lang, venlig hilsen og med håb om hjælp 

Peter Pedersen
Peter Pedersen

Else Skovbo Jensen


hej

Måske kan du bruge dette skifteuddrag . Det ser ikke ud til, at Niels Jensen har en søn Jens.
http://www.brejl.dk/gjern.html

68 Niels Jensen Gjern i Gjern. 23.7.1784, fol.143B.
E: Sidsel Pedersdatter. LV: Niels Jensen i Mølgårde. B: Anders 25, Mette 23 g.m. Jens Sørensen i Gjern, Birthe 20, Kirsten 15, Anne Marie 10, Anne, død, var g.m. afdøde Peder Nielsen i Gjern [skifte 14.6.1782 lbnr.56]. 2B: Anne 4, Margrethe 3. FM: farbror Peder Jensen Gjern i Truust.


Kig selv denne side med skifter igennem. Der er flere der hedder Gjern. Om de er beslægtede er jo ikke til at sige.

med venlig hilsen
Else


Peter Pedersen

Hej Else,,,

Ævv, men mange tak for henvisningen.

Den kikker jeg skyndsomst igennem.

mvh Peter Pedersen
Peter Pedersen