slægtsforskning i England

Startet af Jette Elkjær, 21 Feb 2015 - 10:17

Forrige emne - Næste emne

Jette Elkjær

Et familiemedlem er gift med en englænder, født og opvokset i England. Han er barn af en englænder  (far) og en svensker (mor). Jeg har tilbudt at forsøge grave hans slægt frem og foreløbig kan jeg konstatere, at moderens familie formentlig er til at finde, da hun er opvokset i Sverige, men det er straks værre med faderens. De "hits" jeg får er alle fra Ancestry og jeg har ikke lyst til at betale for det her. Det lidt jeg pt. ved er, at deres efternavn har skiftet stavemåde - som så mange andre - Streader/Stredder - og det burde jo være til at grave frem. Jeg har forsøgt i første færd blot at google nogle relevante navne og der dukker naturligvis mange hits frem fra mærkelige steder, men jeg studser over, at de "træer" eller folketællinger jeg støder på ikke har fødselsdato, men blot årstal og fødeby/adresser. Så før jeg går i gang med det her, må jeg vist lige vide lidt om, hvordan jeg griber det an. Så jeg tænker:
1. Kan det overhovedet lade sig gøre at slægtsforske i England online fra Danmark uden at betale medlemsskaber af diverse databaser? Jeg er medlem af DIS, så jeg ved, at jeg kan få slået op i DIS/Ancestry, men det ville jo betyde, at jeg skal have det hele slået op og det er måske liiige meget nok ;-)
2. Findes der folketællinger som vi har i Danmark - og hvis der er forskel på hvad man kan finde, hvad er så forskellen? Og hvor leder jeg?
3. Nogen forslag til, hvordan jeg griber det her mest konkret an?
Venlig hilsen
Jette Elkjær

Anne Marie Holck

Så dyrt er Ancestry jo heller ikke, og du kan jo nå at finde en hel del på en måned. Måske vil ham, hvis slægt du søger, endda værevillig til at betale de ca. 100kr, det koster :) jeg har med jævne mellemrum købt adgang en måned. Det giver ingen problemer med opsigelse overhovedet.

I øvrigt koster det vist også penge at få adgang til data i Sverige!

Elisabeth Nielsen

Hej Jette
England har foletællinger, men jeg synes det er svært at forske i England. Jeg bestilte en dødsattest og betalte for den, men desværre stod der kun fødselsår og dødsår. Det var jo hans fødselsdata og sted jeg ville have for at være sikker på at det var ham jeg søgte.
Mvh Elisabeth

Jette Elkjær

Anne Marie: Ok - troede det var ret meget dyrere ;-)
Elisabeth: Ja, det er jo det jeg fornemmer..... og det undrer mig lidt...
Jette

Birthe Hollingbery

Min mand er englænder, og han har en del erfaring med at søge GRATIS i diverse fora, bl.a.

Ancestry.co.uk, Findmypast.co.uk og FreeBMD.org.uk

Man kan ikke finde alt uden at betale, men rigtig meget.

Desuden findes folketælling (census) for 1881 på familysearch.

Venlig hilsen og god jagt

Birthe Hollingbery