Modersyge

Startet af Sofie Petersen, 09 Feb 2015 - 20:32

Forrige emne - Næste emne

Sofie Petersen

Min oldefar, født 1839, fortæller, at hans mor somme tider led af "Modersyge". Jeg kan godt finde en forklaring i ODS, men synes ikke, det er dækkende- jeg ville snarere tro, at det var en form for depression. Men er der nogen, der ved det?
Venlig hilsen, Sofie
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk

Lise Gorgone

Hej,

Hvis du slår op i Jørgen Greens Slægtsforskerens  ABC side 306, så står der ved modersyge=hysteri.

Med venlig hilsen
Lise Gorgone

Jan B. Hansson

Modersyge; især med.) nervøs sygdom, især hos kvinder, kendetegnet ved voldsomme reaktioner over for indtryk (tidligere sat i forb. m. sygdomme i livmoderen); ogs. (dagl.) i al alm. om sindstilstand, følelsesudbrud, meningstilkendegivelser osv., der er præget af urimelighed, særhed, uligevægtighed, affektation olgn. (?skaberi?).
vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Sofie Petersen

Tak skal I have- det svarer jo nogenlunde til ODS, men jeg synes alligevel, at betegnelsen "hysteri" ikke er helt dækkende. Men en form for humørsvingninger er det vel? Man ved jo heller ikke, hvordan omgivelserne har opfattet folks (kvinders) opførsel. Man kunne sige om en mand, at han var hidsig eller uligevægtig på en eller anden måde. Kvinderne- ja, det var så fordi de var kvinder og havde en livmoder.
Nej, det er ikke let at forklare begrebet "modersyge" for en undrende eftertid!
Den tipoldemor havde for øvrigt haft et meget hårdt og fattigt liv, men deltog dog i de åndelige vækkelser i 1800-tallet.
Venlig hilsen, Sofie   
Venlig hilsen
Sofie Petersen
6780
sofienederby@mail.dk