Knud Jørgen Larsen født Johannisson 16 Juni 1920 København

Startet af Louise Friis, 09 Feb 2015 - 00:03

Forrige emne - Næste emne

Louise Friis


Hej med jer  :)

Jeg er i gang med at lave stamtræ, men må smide håndklædet i ringen omkring et par af mine familiemedlemmer. Jeg er gået i stå, så jeg har meldt mig ind i DIS-Danmark i håb om at I dygtige slægtsforskere kan hjælpe mig videre.

Jeg opretter et emne for hvert medlem som I beder om i "Spillereglerne", og jeg vil være yderst taknemmelig for nye oplysninger som hjælper mig videre.

Første person drejer sig om min biologiske morfar

Knud Jørgen Larsen - født Johannisson - d. 16/6 1920 i København. (Jeg har vedhæftet kirkebogen)

Jeg kan se hans mor hedder Anna Maria Johannisson, og at hun gifter sig med en Larsen 3 år senere min morfar blev født. (Derfor tror jeg heller ikke at manden i kirkebogen er min biologiske oldefar, men mere at han adopterer min morfar)

Det eneste jeg ved herfra omkring ham er, at han bliver gift med min mormor Ninette Mary Anna Elizabeth Frimann d. 24/10 1941 men ikke hvor de bliver viet desværre.

Han får 2 børn med min mormor som er min mor Kirsten Anne Larsen og min onkel Kurt Larsen.

Det eneste jeg har fået fortalt om ham er, at han bliver slået ihjel i en trafikulykke som involverer en traktor, (I København) og at det er sket senest 1950.

Ovenstående er alt hvad jeg hvad jeg finde på ham, så jeg håber at nogen kan bidrage med yderligere, eller på anden måde kaste nyt lys over dette for mig. Jeg ønsker enhver form for information nogen måtte kunne hjælpe med, fra fødsel til grav.

Jeg takker mange gange på forhånd, og ønsker jer alle en god dag.

Med venlig hilsen

Louise Friis.

[vedhæfting slettet af admin]

Anne Mortensen

Hej

Husk at oplyse kirkebog og opslagstal så vi selv kan se:

København
Rigshospitalet 1920-1921
opslag 46

Ved moderren står:
Anni Marie Johanisson
og u. B. (udlagt Barnefar) Gravør Svend Peter Lar-
sen

Om moderen bliver gift med ham eller en anden Larsen ? så er han blevet udlagt som barnefader ved fødslen.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770




Anne Mortensen

Har du fødslen/dåben af

Han får 2 børn med min mormor som er min mor Kirsten Anne Larsen og min onkel Kurt Larsen.

der kan stå i kirkebogen hvor forældrene er gift.

Hvis du ved hvor din mor eller onkel er vokset op - søg deres konf.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Inge Nissen

#6
Med det registerblad Anne fandt ser det ud til at det er den udlagte barnefader hun gifter sig med - det passer jo både med stilling og navn.

Du har forhåbentlig også læst det om ikke at nævne personer, der lever.

Hilsen Inge

Stina Kirkegaard Hansen

Jeg har tjekket Politikens e-arkiv. Knud Jørgen Larsen dør i 1945. Han begraves d. 16. august 1945 fra Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegaard.
Venlig hilsen
Stina

Louise Friis


Jeg ved ikke om det er sådan her jeg kan svare jer alle sammen, men hold da helt op det gik stærkt! Det må jeg sige, det havde jeg ikke regnet med. Af hjertet 1000 tak til jer.

Jeg er ikke kommet til Knud Jørgens Forældre endnu... hahaha der er I allerede, I må have adgang til mange spændende sider.

Jeg er kun interesseret i Knud Jørgen, fordi jeg mangler alt info omkring ham.

De andre laver jeg et nyt oplæg omkring, og henviser selvfølgelig til denne her tråd også.

Jeg kunne se at Stina Hansen har fundet min morfar (Knud Jørgen)  på Politikens Eakiv, og det vil jeg starte med at kikke på. Måske kan jeg finde ud af noget mere om ham den vej igennem:)

Det er virkelig overvældende det her, tak!


Jeg vender tilbage,

Med venlig hilsen

Louise Friis.

Stina Kirkegaard Hansen

Fandt en notits i Politiken. Han bliver dræbt i forbindelse med en vandretur i Randers. Adresse: Ved Klosteret. Hans død findes således i Aldersro 1940-1950, opslag 56.

Venlig hilsen
Stina

Louise Friis


Jeg har mange mange gode ting at gå efter nu, mange mange tak.

(Jeg tillader mig at vende tilbage senere)


En god aften til alle,


Louise Friis.

Leif Thor Olsen


Er du opmærksom på, at Anna er født 15/2 1862 ifølge registerbladet - og ikke 1892 på renskriften.

Mvh. Leif

Louise Friis


Hej Leif,

Nej så langt er jeg ikke kommet endnu, jeg er fortsat ved min morfar Knud :)

Jeg er meget ny i alt det her, derfor prøver jeg at starte med én af gangen - for ikke at miste mit overblik. Jeg er meget imponeret over de svar jeg har fået, jeg havde langt fra regnet med så mange svar og oplysninger.

Mange tak Leif, og jeg vil være opmærksom på alle detaljer når jeg kommer til moderen og faderen.

Ligeledes har Inge gjort mig opmærksom på regler vedrørende nulevende personer, (mange tak Inge) så jeg vil gemme de her indslag og tage dem frem når jeg kommer til mine oldeforældre.

Men først morfar Knud. Stina har ligeledes hjulpet mig med dødsstedet og dato fra hvilken kirke han er bisat med mere, så jeg er "good to go".

Mange tak for hjælpen,

Louise Friis.