Lægdsrulle 1821 - finde en person

Startet af Henriette Diana Krøger Hansen, 04 Feb 2015 - 19:45

Forrige emne - Næste emne

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej

Jeg har personen, Niels Edvard Horstmann, født 14-4-1821  i København.

Sidste registrering af familien inden hans fødsel er hans storebrors dåb i Vor Frelser i 1818 og hans lillesøsters dåb i samme i 1823. Dvs. jeg gætter på at familien boede i Laxegade eller Hummergade ved Niels Edvards fødsel.

Jeg vil gerne finde Niels Edvard i lægdsrullerne, men ved ikke helt hvordan jeg griber det an.
Efter hvad jeg har læst mig frem til, så skulle Niels Edvard være registreret ved fødslen under udskrivningskreds 1 i hovedrullen.  Er det korrekt, og hvordan finder jeg Niels Edvard? Eller skal jeg kigge på tilgangslisten.
Jeg har prøvet at kigge i en hovedrulle, men kan ikke rigtig se systemet.

Jeg ved, at han i FT 1840 var i Sølvgadens Kaserne - Kronens Regiments 2det Compagnie.

Er der mon nogen, som vil hjælpe mig med lidt råd om, hvor og hvordan jeg skal starte?

På forhånd tak for al hjælp.


Mange hilsner
Henriette

Kate Nielsen

Hej Henriette

Indtil 1848 var det kun bondestanden, der blev opført i lægdsrullerne - http://sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/lagdsruller_-_en_vejledning/hvem_var_varnepligtige
så før 1848 kan du ikke finde en københavner.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Kate

Tak for svaret.

Jeg havde desværre misforstået, hvem der var værnepligtig :-(

Jeg har en stærk tro på, at han var med i krigen 1848-1850. Er der mon nogen steder, hvor jeg kan tjekke dette?

På forhånd tak.


Hilsen
Henriette

Claus Nissen

Hej Kate

Jeg vil foreslå at du går i Daisy systemet og finder det materiale der findes på det omtalte regiment.

Det ser ud til at det også kaldes "Kongens regiment til fods" omkring det tidspunkt du nævner

Hvis du i Daisy under arkivskaber skriver "Kongens Regiment til fods"  og angiver år fra 1830 - 1860

Kan du se en lang række arkivalier der findes fra dette regiment

Det du skal finde først er stambøgerne hvor navnene på alle regimentets soldater findes, så må du se om han findes der.

Det ubehagelige ved alt dette er at alt dette arkivmateriale skal bestilles til gennem syn på et af vore Rigsarkiver, så bestil det i god tid.

Fortsat god søgning.

mvh

Claus

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Claus

Tusind tak for dit svar.
Jeg vil straks bestille de respektive arkivalier, og håber på at kunne finde Niels Edvard Horstmann.

God weekend.


Hilsen
Henriette