Jens Sørensen f. i Gylling 1802 - død i Odder?

Startet af Alita Tind, 04 Feb 2015 - 14:52

Forrige emne - Næste emne

Alita Tind

Har jeg mon fat i den rigtige Jens Sørensen?

Jeg forsøger at udrede min tipoldefars søskendes liv og færden – se min tråd om Søren Jensen og Dorthe Nielsdatters børn

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,91331.0.html

og det har givet mig hovedbrud.

For overskuelighedens skyld starter jeg nu en ny tråd med Jens alene  ;)


Jeg er gået kirkebøgerne igennem endnu en gang – for at klarlægge Jens Sørensens liv og levned og har fulgt ham gennem lægdsrullerne fra 1802 til han afskediges 1848. Der var  lidt besværligheder idet der i lægdsrullerne var sket en forveksling af fædrene til 2 "jenser" - hhv Hans Jensen og Søren Jensen – begge døbt 27.12.1802 i Gylling, men det skulle være klarlagt så min Jens opholder sig i Odder sogn fra 1828 indtil han afskediges i 1848.

Der er en Jens Sørensen i FT 1845 (DFS) i Odder som måske kunne være den Jens jeg søger:

FT år 1845 Amt Århus Herred Hads  Sogn Odder Stednavn Odder By
 
Fødselsdato
1802
Fødested
Gylling, Aarhuus
 
Stilling i husstanden

Erhverv
tømmermand
Civilstand
Gift
 
Husstanden
152 Jens Sørensen Mand 43 1802 Gift tømmermand
153 Mette Cathrine Laursdatter Kvinde 37 1808 Gift hans kone
154 Søren Jensen Mand 11 1834 Ugift deres søn
155 Ane Margrethe Jensdatter Kvinde 6 1839 Ugift deres datter
156 Hans Jensen Mand 1 1844 Ugift deres søn

Sønnen Søren Jensen er født 25 april 1833 – KB 1803-1834 Odder Hads Århus opsl 71 nr. 372 – han kunne være ophaldt efter Jens´s far. Ved hans dåb er der ingen faddere der umiddelbart falder i øjnene som slægtninge til Jens.

Datteren Ane Margrethe – måske opkaldt efter Jens`s søster Margrethe. Ved hendes dåb 5 maj 1838 er en af fadderne Rasmus Sørensen af Odder, som kunne være Jens´s bror.

Sønnen Hans kan jeg ikke lige finde en relation til

Jeg har fundet Jens og Mette Cathrines vielse i KB Odder Hads Århus opsl 231 :

d.6 oktober 1837 viet  ungkarl Jens Sørensen, 34 år, indsidder af Odder Mark og pigen Mette Catrhine Larsdatter 31½ år tjenestepige af Rødstens Eie og datter af matros Lars Knudsen af Århus

Der er ingen hjælp at hente i forloverne: Gunder Mortensen og Bertel Nielsen

Jeg ved ikke hvordan jeg skal tolke bemærkningen om vaccination: Brudgommen vaccineret og  bruden ligeledes vacc. d 4. marts 1816 af sognepræst Blicher i Randlev?

Hvis det betyder at de begge er vaccineret i 1816 er det den forkerte Jens – men det kan måske også betyde at præsten ikke lige han en dato for Jens vaccination?

28. november 1855 dør Jens Sørensen (Blæsborg) husmand og tømrer af Odder sogn 53 år gammel.

Jeg ved ikke hvor "Blæsborg" kommer fra – men da Rasmus Sørensens hustru (Jens´s svigerinde) dør er hun "arbejdsmand Rasmus Sørensen Blæsborgs kone"

Alt dette peger jo hen på at jeg har funden min Jens - men kan jeg med god samvittighed og overbevisning regne med det? Jeg vil gerne have et eller andet, som fjerner min tvivl, men hvad -  og hvor skal jeg lede?

Mvh
Alita
Med venlig hilsen
Alita Tind