Hjælp til tydning af uægte drengebarn Christen døbt 1723 i Højslev

Startet af Poul-Erik Dahl, 05 Feb 2015 - 14:31

Forrige emne - Næste emne

Poul-Erik Dahl

Hej Alle

Mon en venlig sjæl med vante øjne for de gotiske gloser kan hjælpe mig med tydningen af denne dåb.

Højslev sogn 1709-1737 (Højslev-Dommerby-Lundø) , Fjends herred, Viborg Amt
ny udgave opslag 30 , venstre spalte midtfor.

Jeg læser det meste, men desværre måske ikke det mest interresante :

1723: Dom 1. Trinit. Mette Sørensdatter af Stårup hendes uægte barn til Daaben baaren af Maren Schytte og kaldt Christen
Faddere: Chr. Mortensen Chr. gaardmand af Stårup, Inger Gregersdatter, Else Vistisdatter og Mette Sophie ? , Anders Larsen ibid.
Til Barnefader blev udlagt den samme som førhen med ? ? ? ? ? disiplin, nemlig en Soldat tjenende Jens Jacobsen i Baadsgaard ved navn Christen Jensen

Jeg tror at det er en af mine tip-tip-tip-tip-oldefædre Christen Christensen vi har her (1723-1762)

På forhånd 1000 tak

Poul-Erik
9620

Ole Ingvordsen

Hej

Dom. 1 Trinit. Mette
Sørensdatter af Starup
hendes uægte Barn
til Daaben baaren
af Maren Schyttis,
og kaldet Christen.
Faddere: Chr. Mortens(en)
Chr. Guldsmid af Starup,
Inger Holgersdatter,
Else Vestisdatter, og
Mette Sophie hos
Anders Larsen ibid.
Til Barnefader blef
udlagt den samme
som forhen med hende
havde efter sin Be-
kiendelse udstaaed Kir-
kens Disciplin, nem-
lig Een Soldat tien-
nende Jens Jacobs(en)
i Badsgaard ved nafn
Christen Jens(en)

Venlig hilsen
Ole

Poul Eriksen

#2
Nå, Ole Ingvordsen fik svaret først - og med nøjagtig samme læsning.
Så jeg nøjes med at gøre opmærksom på den følgende indførsel:

Samme dag blef be-
mlte  Mette Sørensdat-
ter af Starup begravet,
som døde strax efter
Barnefødslen

Venlig hilsen,
Poul

Ole Ingvordsen

Hej

Ja men det var rigtigt Poul, når du skrev egen Bekiendelse i stedet for sin Bekiendelse som jeg skrev.

Venlig hilsen
Ole

Poul-Erik Dahl

Hejsa igen

Jamen jeg siger mange mange tak til såvel Ole som Poul, og også en ekstra tak for næste indførsel som jeg ikke havde fanget, om at den stakkels besovede quinde var bortgået efter fødslen .

Super så har jeg ligesom hende på plads. Soldaten bliver jo nok det sværere at følge...

mvh
Poul-Erik