Fattig. Født og døbt i Odense. Reg. i Almindeligt Hospital?

Startet af Majken Elmarsdatter, 01 Feb 2015 - 10:05

Forrige emne - Næste emne

Majken Elmarsdatter

Hvad kan den dybere forklaring være på, at et barn fødes og døbes i Odense, men står opført i Kirkebogen Almindeligt Hospital i København?

Almindeligt Hospital, 1891-1903, opslag 2:
Født 05.09.1891 i Odense, Skt. Knuds Sogn
Døbt 02.09.1894 i Odense, Skt. Knuds Sogn
Barnets navn: Peder Jørgen Pedersen
Far: Skrædder Oscar Villiam Pedersen
Bemærkninger: Ved Barnets Fødsel nøde Forældrene Hjælp af Kjøbenhavns Fattigvæsen
(Magistr. Skrivelse af 12/2 1892 og 2/5 1895).

Kirkebogen Odense, Skt. Knud (Ny udgave), 1888-1891, opslag 129, lb.nr. 246:
Her ses Peder Jørgen Pedersens dåb.
Bemærkninger: Indf. i Almindeligt Hospitals Kirkebog i Kjøbenhavn iflg. Sognepræstens Attest af 15.02.1892.


Fattighjælpen ses i Københavns Stadsarkiv, Københavns Fattigvæsens oversigt, 1888 - 1895, side 177:
(Far) Oscar Villiam Petersen, født 12.10.1855, Stiftelsen. A1 160/88.

I Kirkebogen, Almindeligt Hospital ses registreret fødsels- og dåbsoplysninger på mange børn født og døbt uden for Københavns Amt.

Hvorfor?
Skulle fattighjælpen altid ydes i København uanset bopæl?
Kunne man ikke få fattighjælp i f.eks. Odense?

Venlig hilsen
Majken