Søgning efter vægter i København ~1787-1801

Startet af Mikkel Eide Eriksen, 06 Jan 2015 - 16:33

Forrige emne - Næste emne

Mikkel Eide Eriksen

Hej

En af mine ane Peder Hansen (Tofte) har jeg ikke kunnet finde afdød i kirkebøger/skifter, men jeg ved fra FT 1801 at hans kone da er enke, og han kaldes afdød i skiftet efter hende 1805. I FT 1787 er han 50 år gl. og vægter, ved børns dåb 1765+69+72 er han blot "Arbeidsmand".

Er der en der ved hvor man skal søge for evt. at finde udnævnelse/afskedigelse som vægter, måske en slettelse fra lønningsrenskaber eller lignende for at indsnævre dødsdatoen?

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Anna N Rasmussen

Hej Mikkel,

Hverken Rigsarkivet eller Stadsarkivet ser ud til at have noget umiddelbart brugbart, sidstnævnte har dog en enkelt serie som måske kan bruges, nemlig vægtervæsenets regnskaber. Det københavnske vægterkorps' arkiv ser ud til at være noget mangelfuldt.

http://www.starbas.net/arkivserie.php?arkivserie_id=15618

Hmm, jeg ved ikke om der måske kan ligge noget under politiets arkiver på RA eller Stadsarkivet? Vægtervæsenet hørte jo, såvidt jeg ved, derunder?

På Danpa findes et trykt skrift som du måske kan bruge: Mandtal over Kiöbenhavns og Christianshavns Nattevægtere deres Poster og Landterner. Den kan ses på læsesalen på Kongl.Bibl.

http://www.danpa.dk/record.php?id=532151&free_search_values=&place_search=&region_search=&subject_search=&material_search=&freetekst=k%F8benhavn+v%E6gter&subject=&place=&materialtype=&institution_id=&year_from=Fra&year_to=Til

Med venlig hilsen
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Anna

Tak for de gode forslag!

Vægterregnskaberne kan være interessante, jeg prøver at bestille to pakker samlet dækkende 1777-1800, der er forhåbentlig noget. Men du har ret, der er ikke meget i vægterkorpsets arkiv.

Jeg havde ikke tænkt på at kigge i politiets arkiver, så jeg har prøvet at blade igennem RAs arkivregistratur hvor denne dukkede op: "Regnskabsprotokol for politibetjentenes ligkasse  1756 - 1812". Den bliver bestilt i Daisy :)

Den folio på det kongelige bibliotek ser spændende ud, men ved at kigge efter i Rex:
http://rex.kb.dk/KGL:KBH01000005580
er der link til Gigas:
http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/719/dan/204/
hvor der står "ud. Aarstal (maa være c. 1730)" så det er nok for gammelt.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Til orientering:
Vægterregnskaberne indeholder blandt andet pensionerede vægtere, så hvis man har sådan én i familien kan det nok være værd at kigge på. Desværre så jeg ikke "min" mand.

Politibetjentenes ligkasses regnskabsprotokol var der ikke meget navnestof at hente i.

I borgerskabsprotokollerne på Københavns stadsarkiv fandt jeg disse tre mænd der aflagde ed som vægtere, ingen med tilnavnet Tofte:

Citat14 mar 1763 Peder Hansen, Jylland
18 oct 1775 Peter Hansen, Sjælland
28 jun 1784 Peder Hansen, Nattevægter, Jylland

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986