Christen Andersen, f. o. 1800 i Guddum s., Ringkøbing a., d. > 1870 på Thyholm?

Startet af Erik Høgsbro Østergaard, 07 Jan 2015 - 15:19

Forrige emne - Næste emne

Erik Høgsbro Østergaard

Jeg har forgæves søgt Christen Andersens (CA) fødsel o. 1802 i Guddum s., Ringkøbing a. Jeg har fundet følgende oplysninger på CA:

FT-1845, Thisted amt, Søndbjerg sogn: Christen Andersen 47 ( = født o. 1798) Gift Huusmand, Lever af sin Jordlod Gudum Sogn, Ringkjøbing Amt
FT-1850, Thisted amt, Søndbjerg sogn: Christen Andersen 48 ( = født o. 1802) Gift Huusmand og Snedker Guddum Sogn, Ringkjøbing Amt
FT-1855, Thisted amt, Søndbjerg sogn: Christen Andersen 55 ( = født o. 1800)  Gift Huusmand, Snedker Guddum Sogn, Ringk Amt
FT-1870: Thisted amt, Refs herred, Hvidbjerg sogn: Kristen Andersen 68 ( = født o. 1802) Gift Husfader Husmand Guddum sogn, Ringkjøbing amt

Gift 1. gang 15-aug-1829 i Odby k., Thisted a. (AO opslag 138) med Mette Cathrine Jensdatter
Gift 2. gang 03-okt-1854 i Søndbjerg k., Thisted a. (AO opslag 127) med Karen Laursdatter

Udover CAs fødsel/dåb i Guddum s. har jeg forgæves søgt, hvor og hvornår CA døde. Han er sidst fundet i FT-1870 i Hvidbjerg s., Refs herred, Thisted a., hvor også to sønner af 2. ægteskab (tvillinger) , Nikolaj og Christian Christensen er konfirmeret 07-apr-1872 (AO opslag 202).

CA er ikke fundet død i Thisted a. i sognene Hvidbjerg, Odby, Sønsbjerg, Lyngs og Boddum  > 1870.

Jeg hører meget gerne, hvis én kender familien eller har en god ide til, hvordan jeg finder de manglende oplysninger. På forhånd tak!

Mvh
Erik Østergaard

Birte Wienecke

Hej. Jeg mener jeg har fundet hans fødsel.
Ft 1801 Gudum, Anders Poulsen, enkemand, han er faderen
viede, Gudum 1801, opslag 66
Christians fødsel opslag 261 nederst på siden,
Christians konfirmation, Gudum 1815-1823 opslag 20,
Christians afgang, Gudum 1823-1838 opslag 61-s 167-9
Christians tilgang, Odby 1814-1849 opslag 148-3.
Har du prøvet at følge tvillingerne i lægsrullerne?
Eller jeg tænkte at hele familien emigrerede.
mvh Birte

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Birte

Tak for din indsats. Igen et bevis på, at det kan 'betale' sig at spørge i Forum! – Jeg har nu selv været i kilderne og er enig med dig i alt, hvad du har fundet dog med en undtagelse. Jeg tror ikke, det er den rigtige Anders Poulsen i FT-1801 i Gudum s., Ringkøbing a., der oplyser, at han er 61 år (= født o. 1740). Derimod tror jeg, at vi finder ham (og hans hustru) i FT-1834 i Gudum s., Ringkøbing a. som:

Anders Poulsen 60 ( = født o. 1774) Gift Tømmermand
Ane Magrethe Christensdatter 60 Gift hans Kone

Måske er Anders Poulsen den i nabosognet Resen i FT-1801, Ringkøbing a., Resen s. nævnte:
Anders Poulsen 26 ( = født o. 1775) ugift tjeneste karl?

Jeg føler mig sikker på, at det er den 'rigtige' Christen Andersen, der er født 17-okt-1803, også selv om det ikke passer helt med de senere FT, hvorefter han er født 1798 – 1802.

I FT-1870, Thisted a., Refs h., Hvidbjerg s. er Kristen Andersen 68 år, og jeg tvivler på, at han og familien er udvandret til Amerika. Dit forslag om at følge tvillingerne i Lægdsrullerne er et forsøg værd.

Tak for hjælpen og venlig hilsen
Erik

Kirsten Didriksen

Hej Erik!

Kan det være ham du har her i FT-1801:

  Fkt-1801; Gudum - Sønder Tangs Huus ; 57;
296; Anders Andersen; m; 29; enke(mand),1; ; ; Enkemand / Land Soldat har Jord og er Tømmermand
297; Anders Christian; m; 2; ugift; ; ; Søn
298; Else Marie; k; 1; ugift; ; ; Daatter

Håber ikke du bliver mere forvirret, det var kun et forslag!

Erik Høgsbro Østergaard

Hej Kirsten

Tak for dit input - som det hedder i vore dage! - Jeg tror, jeg har fundet det, jeg manglede om Christen Andersen (se tidligere svar her i strengen), senest fandt jeg:

Ringkøbing, Hjerm, Ølby, Vester Ølby, Ølby Sogn, et Hus - Præstmarkhus, 24 F2, FT-1880, C4390
Christen Andersen 78 ( = født o. 1802) Gift Husfader. Aftægtsmand Gudum Sogn, Ringkjøbing Amt
Karen Lavritsdatter 62 ( = født o. 1818) Gift Husmoder. hans Hustru Bodom [Sogn] Thy, Thisted Amt

og derefter var det ikke svært at finde:

Christen Andersen, død 12-mar-1884 i Ølby sogn, Ringkøbing amt (Ringkøbing amt, Ølby sogns kbg. 1865 - 1890 / 73, # 1884 / 1) og

Karen Laursdatter, død 29-jan-1883 i Ølby sogn, Ringkøbing amt (Ringkøbing amt, Ølby sogns kbg. 1865 - 1890 / 81, # 1883 / 1).

Da de døde boede de på aftægt ved den ældste søn husmand og tømrer Chr. Christensen i Vester Ølby (anført ved Christen Andersens død).

Mvh
Erik