et par spørgsmål om publice absolveret og introduktion i starten af 1700-tallet

[Erik Pilgaard Vinther]

Hej,

Jeg har tre tilfælde af publice absolveret (samme mand og hvinde).

I de to første tilfælde findes en tilhørende dåb med udlagt barnefader i kirkebogen. Kun kvinden blev  publice absolveret.

I det sidste tilfælde findes hverken en tilhørende dåb eller død (i tilfælde af at barnet var dødfødt). Her blev både manden og kvinden publice absolveret (med ca. 3 mdr. imellem).

1) Blev dødfødte børn født uden for ægteskab ikke registreret under døde i kirkebogen?

2) Hvis en mand og kvinde havde seksuel samkvem uden at være gifte (og det blev opdaget), men kvinden ikke blev med barn, skulle de så stadig publice absolveres?

3) I ingen af de tre tilfælde blev moderen introduceret - var det kun gifte kvinder det blev introduceret?

Godt nytår til alle.

Mvh
Erik

[Lis Ekelund Nielsen]

Hej Erik!

Svaret på dit 3. spørgsmål, om introduktion, er, at ja, det er på det tidspunkt kun gifte kvinder, der introduceres. I bondesamfundet var der en stor skelnen mellem de ærbare koner, der kunne introduceres og så de andre kvinder, og derved blev statusforskellen mellem disse kvinder tydelig for hele menigheden.

Der var dog en enkelt gruppe i samfundet, der ved lov allerede i slutningen af 1600-tallet var blevet fritaget for introduktion og andre grupper tog sig selv den frihed, først i byerne og blandt overklassen.

Der står en del om netop introduktionens historie i Birgit Kaisers bog "Historien om barnedåben", men desværre ikke meget om den offentlige absolution, blot at åbenbar skrifte efter lejermål blev ophævet i 1767 (det erstattedes af noget andet).

Venlig hilsen

Lis Ekelund Nielsen

[Erik Pilgaard Vinther]

Hej Lis,

Mange tak for dit svar. Du skriver at der var en enkelt gruppe der ved lov blev fritaget for introduktion i slutningen af 1600-tallet. Hvad var det for en gruppe?

Jeg har fundet en forklaring på hvorfor kun kvinden står åbenbart skrifte i de to første tilfælde. Manden var nemlig soldat og tidspunkterne passer med den store nordiske krig - først i Sverige (sidste forsøg på at vinde Skåne, Halland og Blekinge tilbage) og dernæst i Nordtyskland. Så manden har ganske enkelt være i krig, og derfor ikke kunnet stå åbenbar skrifte.

Mvh
Erik

[Lis Ekelund Nielsen]

Hej igen!

Den gruppe, der blev fritaget for barselskonens introduktion var "Kongens Livgarde til Hest" og det skete d. 13. nov. 1688 i forbindelse med, at det også blev tilladt samme gruppe at blive viet i hjemmet uden trolovelse og uden lysning i kirken. Dette fremgår ligeledes af bogen "Historien om barnedåben".

Venlig hilsen

Lis Ekelund Nielsen

[Erik Pilgaard Vinther]

Tak Lis

[Bendt Spendrup Mathiasen]

Forordning om Militaires Leiermaal af 29. december 1696

De militaire Personer af Under-Officerer og Gemen, som enten tiene til Lands eller Vands, maae, naar de ikke ere Gifte, for den første Gang de sig med Leiermaal forsee, være frie for aabenbare Skriftemaal samt de i Loven anmeldte Leiermaals-Bøder; men anden Gang skal de baade betale Leiermaals-Bøderne, og desuden paa Skarpeste Maader udstaae Kirkens Disciplin, og hvis de det tredie Gang giøre, da skal de, foruden forskrevne Straf, endogså sluttes i Jern til Skubkarren og arbeide i 3 Aar ved næste Fæstninger; Saa skal og deslige Militair-Personer, som have deres ægte hustruer og sig i Leiermaal forsee, 1ste Gang udstae Kirkens Disciplin, men 2den Gang skal de baade udstaae Kirkens Disciplin og deuden slaaes i Jern til Arbeid ved Skubkarrerne udi næste Fæstninger, indtil Kongen anderledes derom tilsigendes vorder. Skulde nogen af bemeldte Militair-Personer, gift eller ugift, paatage sig faktelig at være Barnefader, da, om han er gemeen Soldat, Rytter eller Dragon, skal han løbe igiennem Spidsroden af 100 mand 6 Gange, og siden sluttes i Jern paa Vand og Brød i 4re Uger; og er han Baadsmand, da skal han springe 6 Gange fra Raaen og iligemaade sluttes i Jern paa Vand og Brød i 4 Uger; Men er han Under-Officeer, skal han straffes paa pælen 8te Dage efter hinanden og miste een Qvartals Gage, som til Qvæsthuset skal erlægges.

I Øster Starup sogn var der i begyndelsen af 1700 tallet rigtigt mange fødsler udenfor ægteskab, hvor soldater blev udlagt barnefader.

Var det fordi soldater var nogle flotte fyre der kunne charmere pigerne?

Eller blev de betalt - det var jo risikofrit for den?

Øster Starup var en del af Kolding rytterdistrikt, med en stor militær forlægning.

Mvh

Bendt Spendrup Mathiasen

[Grethe Leerbech]

Der mangler desværre svar på spørgsmål nr. 1.
Jeg har flere gange set en kvinde skullet give åbenbart skriftemål og lejermåls bøde uden at barnet blev døbt. F. eks. i et tilfælde dør barnet først 4 år efter dets fødsel og er altså ikke navngivet.

Karen Munch:
Se bl.a. Aalborg, Gislum, Strandby kirkebog 1694-1750 opslag 31 ny fotografering (58 gammel) , barnet begraves
11 maj 1710,  barnet er født 14 september 1704  opslag 23 øverst og lidt midt på Anne Jensdatter også og samme kvinde Karen opslag 40 ny foto og 39 : afhørt den 3 april 1714 barnet dør den 16 sept. 1714

blot eksempler

mvh og godt nytår

[Egon Hansen]

Der var en del piger som angav "en rytter" som far til deres barn - intet navn ! det skulle vel så udlægges som en voldtægt - pigen ville have svært ved at klare sig mod en soldats tilnærmelser, og kæresten klarede frisag !
bare et forslag!
Mvh Egon

[Erik Pilgaard Vinther]

Tak Bendt, Grethe og Egon for jeres indlæg. Det er spændende sager det her

I mit tilfælde begås lejermål 3 gange, så ifølge Bendts citat så har det medført både skriftemål, lejermålsbøde, "Jern til Skubkarren" (1) strafarbejde i 4 år på en fæstning, spidsrod, fængsel på vand og brød. Uha!

(1): En skubkarre er en tohjulet arbejdsvogn, som blev trukket/skubbet. Blev som straf anvendt i forhold til fæstningsslaver som blev lænket til skubkarren, der blev anvendt ved jordarbejder.  (http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=808)

Skriftemål og lejermålsbøder formoder jeg var et rent kirkeligt anliggende og at der derfor ikke kan findes yderligere information herom end det der står i kirkebogen under "Absolverede"?

Med hensyn til evt. strafarbejde på en fæstning, spidsrod mv - kan man så finde en domsafsigelse i en justitsprotokol eller tingbog?

Så vidt jeg kan se opholder bemeldte mandsperson sig fortsat i sognet efter tredje skriftemål, for han optræder som fadder ved flere dåb efterfølgende, men måske har han fået eftergivelse pga. flere års krigstjeneste?

Grethe, hvad stod der i kirkebogen ved begravelsen af det 4-årige barn du nævner? "begravet unavngiven barn"? Nu er jeg ikke ekspert i dåbsritualer, men er det ikke sådan, at dåben netop ikke har noget med navngivning at gøre. Så vidt jeg husker spørger præsten (i hvert fald i dag) "Hvad er barnets navn". Altså barnet er navngivet inden dåbshandlingen. Men det kan selvfølgelig have været anderledes i 1700-tallet.

En uidentificeret "rytter" som fader har jeg også set Egon. Jeg havde ikke lige overvejet at det kunne være en måde at friholde en evt. kæreste fra straf - smart

mvh
Erik

[Erik Pilgaard Vinther]

@Grethe, nå, jeg kan se der bare står "Karen Munchs barn

mvh
Erik

[Bendt Spendrup Mathiasen]

Offentlig skrifte og lejemålsbøder var skam ikke et kirkeligt anliggende, der var et retsligt forhold, som blev behandlet ved herredsretterne o.l.

Her dommen i en sag fra 1716, som oprindelig handlede om voldtægt, men endte med sex udenfor ægteskab:
Altså efter dessen beskaffenhed skal Peder Mikkelsen og Maren Christensdatter begge for deres letfærdige sammenhold og forargelig liv og levneds fremdragelse udstå kirkens disciplin og afbede menigheden deres forseelse. Desuden skal de betale mulkt til deling mellem Starup sogns fattige nødtrængende inden 15 dage, 2 rdl. hver. Processens omkostninger ophæves på begge sider. -

Peder Mikkelsen stod offentlig skrifte i Øster Starup kirke.

Mvh

Bendt Spendrup Mathiasen

[Erik Pilgaard Vinther]

Tak Bendt. Så er der håb om at kunne finde mere spændende om min sag.

mvh
Erik

[Grethe Leerbech]

Hej

Den med ryttere og soldater er faktisk en spændende tanke -ligeledes er der åbenbart forskel på om en ung kvinde /pige "blev besovet" eller hun blot har fået et barn med een eller anden. Jeg har tolket dette, som, at hvis hun blev besovet så var der tale om en slags voldtægt. 

Det er muligvis du har ret vedr. at dåben ikek umiddelbarthar noget med navngivningen at gøre. Der står jo ofte "Ført til Daaben navnet Christen , eller "Christnet nafnet Christen" og lign. udtryk. Men jeg mener at barnet skal have eller have fået et navn når det bliver døbt. Vi ser jo ofte hjememdåb som så senere bliver bekræftet i kirken.
Og efter min mening så betød det virkelig meget, at et barn fik et navn så tidligt som muligt, netop fordi det skulel have et navn hvis det gik hen og døde.  Jeg mener endda at have set, at et ikke navngivet eller døbt barn kunne komme i indviet jord.

Vedr. Karen Munchs børn. Begge gange står der nævnt, hvem der er fader til barnet-faktisk får hun 3 børn udenfor ægteskab, men de to første dør altså. Den første gang 1704 står der, hun blev besovet hos Peder Vestergård, hvor hun tjener, og en ung karl Søren Jacobsen fra Salling angives som fader. Barnet dør som sagt i 1710 og der står blot "Karen Munchis barn begravet".
2 gang angives en Hendrik Sørensen fra samme sogn Grynderup  og han er ikke til offentlig skrifte, for der står intet herom. Også her var det for hende kun det offentlige skrifte, der blev angivet-ingen dåb og ved begravelsen blot "at Karen Munchis barn begravet"  1714
og 3 gang en Laurids Sørensen Rytter fra Grynderup, her døbes barnet og navngives Christen og manden står heller ikke til offentlig skrifte mv.  6.10 1715 -strandby kirkebog opslag 83 og 85

Nu nævner jeg blot hende som eksempel, da hun får flere børn med forskellige fædre, men altså en del af de andre kvinder, der står til offentlig skrifte i denne kirkebog, nævnes børnenes navne ikke og fædrene kommer sjældent til skrifte, samtidig kan jeg se, at det er endda meget tit disse børn dør...

Hvis man kigger nøjere efter i andre kirkebøger i 1700tallet ser man ofte, at det er de uægte børn der dør hurtigt og oftere end andre børn, mange gange kort tid efter fødslen.....Det kunne ligne en tanke.

Mvh
Grethe

[Lene Søgaard Pedersen]

Jeg har også bemærket den store børnedødelighed blandt de uægte børn og ligeledes er der påfaldende mange uægte børn der er dødfødte, det gælder ikke kun Bringstrup-Sigersted sogne, som jeg arbejder mest med, jeg er også stødt på det i andre sogne og har tænkt mit.
Der findes en bog der hedder "Et barnelig i kufferten" den er tankevækkende og grufuld læsning, men kan bestemt anbefales.
Venlig hilsen Lene

[Bendt Spendrup Mathiasen]

I begyndelsen af kristendommen i DK, blev børnene døbt udenfor kirken, man ville ikke have hedninge børn i kirken, senere sattes døbefonden umiddelbart indenfor indgangsdøren.

Det var ytroligt vigtigt af få børn døbt hurtigt efter fødslen, da udøbte børn ikke havde arveret, denne bestemmelse bestod indtil 1854.
Det var katestrofalt, hvis faderen skulle dø inden barnet var døbt, det meste af arven kunne da gå til fjerne slægtninge. Så det var ikke alene en plads i det hinsidige det drejede sig om.

I DK var det lovbundet at alle skulle døbes, excl. Jøder.

Mvh

Bendt Spendrup Mathiasen

[Egon Hansen]

Lejermålsbøder kan ses i lensregnskaber, som "uvisse indkomster", og atter tibageført hvis bøden ikke har kunnet indrives, eller er blevet eftergivet!.
Mvh Egon

[Erik Pilgaard Vinther]

Endnu engang tak til alle for jeres bidrag til at belyse denne spændene og - for mit vedkommende - indtil nu oversete - kilde til ny information om "uægte" børn og deres forældre.

@Egon, i mit tilfælde befinder vi os i Galten herred i perioden 1711-1721, og der var Dronningborg Len afløst af Dronningborg amt, men der synes ikke at være nogle  "Amtsregnskaber" for Dronningborg af finde i daisy.

Mvh
Erik