Mellemnavn - hvorledes går dette igen igennem familien

Startet af Henriette Diana Krøger Hansen, 22 Nov 2014 - 08:52

Forrige emne - Næste emne

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej

Jeg leder efter tidligere generationer i min familie på den gren, der hedder Krøger til mellemnavn.
Dog syntes jeg at det skifter mellem at børnene er døbt med og uden dette mellemnavn.

Foreløbig har jeg fundet:

Min morfar - døbt 1916 med mellemnavnet
Min oldefar -døbt 1884 uden mellemnavnet
Min tipoldefar - døbt 1852 med mellemnavnet
Min 2x tipoldefar - døbt ca. 1816 uden mellemnavnet (så vidt vides, idet jeg ikke har fundet hans dåb endnu, men kun hans navn flere steder, bl.a. På min tipoldefars dåb)

Mit spørgsmål er, hvorfor dette mellemnavn "kommer og går".
Jeg har hørt noget om, at døtre ikke får mellemnavn i familien - passer det?
Er der noget om at det kun er førstefødte søn, der får mellemnavnet ? Dette kan passe på min oldefar, da han var 2. Søn... Og min tipoldefar var 1. "Fællessøn", så vidt det vides.. :)

Hvis der er nogen, som ved noget om videregivelse af mellemnavne, håber jeg at I vil hjælpe mig.

På forhånd tak.


Hilsen
Henriette

Christian Konstmann Autzen

Hvor i Danmark er vi ?

Krøger (Krüger) er vel en kromand (?)

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Christian

Tak for dit svar.

Min morfar - døbt 1916 med mellemnavnet - født i København
Min oldefar -døbt 1884 uden mellemnavnet- født i København
Min tipoldefar - døbt 1852 med mellemnavnet - født i København
Min 2x tipoldefar - døbt ca. 1816 uden mellemnavnet - født i området omkring Næstved

Hvad jeg har fundet frem til, så skulle de alle have været arbejdsmænd. Der har intet stået om "kromand".

Er det noget du tidligere har stødt på? Eller set et sted?

Hilsen
Henriette

Eli Lothardt Dahl

Hej Henriette

Min oldefar (1847/1925) fik en søn, som blev døbt Lothardt Dahl (1876).
Han døde i 1878 førend min farfar (1878/1961) blev døbt Lothardt Knud Aage Dahl.
Min far (1903/1984) blev døbt Knud Aage Lothardt Dahl.

Min storebror og jeg blev begge døbt med Lothardt som mellemnavn, men ikke min søster, da det var et drengenavn :D.

Min brors to børn og mine to børn (begge hold dreng og pige) er alle fire døbt Lothardt som mellemnavn. Så reglerne er lavet om med tiden.

NB. jeg bruger min farfars dør-navneskilt. Det er af porcelæn og håndmalet "Lothardt Dahl"
Venlig hilsen

Eli-Grenaa

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Eli

Tak for din besked.
Jeg må se hvad jeg kan finde ud af :)

Hilsen
Henriette

Lars Erik Bryld

Der fandtes mig bekendt hverken love, regler eller sædvaner for tildeling af mellemnavne tilbage i tiden. Mellemnavne fik først legal status ved navneloven af 1961 og blev før da i al væsentlighed ignoreret eller opfattet som fornavne ud fra et juridisk synspunkt.
I ODS blev mellemnavne i 1932 blot opfattet som de mellemste navne - og de to eksempler http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=mellemnavn havde henholdsvis fornavnskarakter og efternavnskarakter.
Hvad der måtte være af sædvaner indenfor de enkelte familier har ikke så vidt jeg ved været gjort til genstand for egentlige studier, og jeg har personligt aldrig hørt om, at der skulle findes alment udbredte mellemnavnstraditioner her i Danmark.

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Lars Erik

Tak for din besked.

Hilsen
Henriette

Christian Konstmann Autzen

Hej Henriette

Ja - jeg har en ane som hed Krüger til efternavn, efter hans beskæftigelse. Vi er så her i hertugdømmet Slesvig og i 1700-tallet.

Men ellers er disse mellemnavne jo noget, som forældrene tildeler deres børn. Jeg hedder så Konstmann til mellemnavn, 2 af mine søskende hedder Nansen til mellemnavn, en hedder det samme som min farfar, og en har så ingen egentligt efternavn.

Min morfar hed Jacob Friedrich Hansen Konstmann, min oldefar Boy Peter Hansen Konstmann, tipoldefar Adam Hansen Konstmann, tip-tip oldefar Hans Jürgen Kunstmann; og det er så herfra patronymet "Hansen", dog som mellemnavn, kommer.

Og sådan er det givet i mange familier.

Desværre, så har min kone og jeg ikke givet vore børn et mellemnavn - men her burde vi nok have givet dem mellemnavnet "Mærsk". I min kones Mærsk-slægt er der flere som har taget Mærsk som efternavn, ved et egentligt navneskift (PS: Ikke den meget kendte Mærsk-slægt, selv om der synes at være en forbindelse tilbage til Hybjerg i Mjolden sogn, hvor skibsreder-Mærsk slægten kan føres tilbage til, og herfra givet til landsbyen Merck, som kendes fra 1200-tallet).

Jeg håber, at du har fået besvaret dit spørgsmål.

Mange hilsener
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Christian

Tak for din besked.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt Krøger i vores familie betyder "kromand", men vil prøve at gå videre med det.

Hilsen
Henriette

Søren Agersnap

Se f. eks. http://genealogy.about.com/library/surnames/k/bl_name-KRUEGER.htm

Krüger kan komme fra to sammenhænge. I det nordlige Tyskland kan det være afledt af Krug i betydningen kro, som allerede nævnt. I Sydtyskland kommer det af Krug i betydningen krukke, så Krüger er en krukkemager. I min egen slægt findes der en familie Kryger, som formentlig er af den sidste slags, da de er "kartoffeltyskere".

Vh. Søren

Henriette Diana Krøger Hansen

Hej Søren

Tak for din besked.

Hilsen
Henriette

Lise Gorgone

I 1950'erne kunne jeg ikke få min fars mellemnavn.
Med venlig hilsen
Lise Gorgone