Hvordan endte fætter Helge? Tips modtages ;-)

Startet af John Thomsen, 20 Okt 2014 - 00:05

Forrige emne - Næste emne

John Thomsen

Den er nok svær, denneher, men man vil jo gerne have "bundet sløjfe"...

Jeg havde engang en fætter, dvs. faktisk var det vore fædre, der var fætre, så han må jo ha' været grandfætter. Helge Stensrud blev født i oktober 1947 som søn af (sikkert taxa-chauffør, tidligere politibetjent) Svend Børge Stensrud og sygeplejerske Tove Væver. Ved Helges fødsel boede de i Skelbækgade ved Dybbølsbro.

Allerede inden han fyldte 10, fik han konstateret en hjernesvulst, og blev opereret og efterfølgende behandlet på Rigshospitalet, eller Militærhospitalet som det hed dengang.

Det var formodentlig også her han døde, omkring 1958. Jeg har set Rigshospitalet igennem for flere år bagud og fremad uden at finde ham. Kan der være andre muligheder?

Helge blev begravet, og som jeg husker det, også i 1958 (?) og på Bispebjerg kirkegård, men er der nogen måde at kontrollere det på? En evt. vedligeholdelse af graven må forlængst være ophørt, da der ikke er flere levende slægtninge; faderen døde omkring 2004 og moderen var nogle år ældre end han.

Kan der være andre kirkegårde? Forældrenes opholdssteder dengang kendes ikke helt sikkert, men Helge var i pleje hos sin farfar og bedste i Benløse, men der er det i hvert fald ikke.

Da Helge var syg i 1957 (som jeg husker det), cyklede jeg mindst tre gange om ugen op over Bispebjerg bakke og til Militærhospitalet for at besøge ham, og sammen havde vi nogle hyggelige stunder, så det er klart, at hans minde - og eftermæle - betyder en del for mig. Jeg er og var ca. 4 mdr. ældre.

Venligst
John Thomsen
sir_john@vip.cybercity.dk

Lis B. Jensen

Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Inge Hedal

Hej
Du skrev:
Ved Helges fødsel boede de i Skelbækgade ved Dybbølsbro.

I telefonbogen fra 1958 bor vognmanden stadig i Skelbækgade. Har du undersøgt, om Helges død står i samme kirkebog som hans fødsel og dåb?
http://www.ptt-museum.dk/samlinger_bibliotek/bibliotek/digitale_boeger_registre/telefonboeger_fra_ktas/
Mvh. Inge

Anne Mortensen

Forældrene/faderen bor 1957 og 1958 i
Skelbækgade 36
i følge
http://www.ptt-museum.dk/samlinger_bibliotek/bibliotek/digitale_boeger_registre/telefonboeger_fra_ktas/
------------------------

Har prøvet et par kirker på  Vesterbro - men prøv selv.

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Thestrup-Bjørn

#4
Jeg har uden held tjekket alle kirker i Vesterbro sogn (1957-1958) - (bortset fra Vestre Fængsel)

- http://old.sogn.dk/vesterbro/

---------

Øh, noget, jeg ikke rigtig forstår.
Helge var vel ikke indlagt på Militærhospitalet (Tagensvej)?
Så vidt jeg ved, var det endnu i slutningen af 1950'erne kun for militærpersoner.

Mon ikke du mener på Rigshospitalet?

- http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavns_Milit%C3%A6rhospital


--------------------------

Kunne du ikke lige oplyse, hvor du har fundet hans fødsel - i hvilken kirkebog?
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Inge Hedal

Hej
Min morfar, som ikke var tilknyttet militæret, blev opereret i hjernen på Militærhospitalet i 1953 eller 1954. En af landets dygtigste neurokirurger, Eduard Busch, opererede der. Læs om Militærhospitalet her:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Sygehuse/K%C3%B8benhavns_Milit%C3%A6rhospital
Mvh. Inge

Stina Kirkegaard Hansen

Helge dør d. 9. februar 1960. Du finder ham i Alderso 1950-1960, opslag 101.
Venlig hilsen
Stina


John Thomsen

Tak for alle de mange gode tips.

Det er sikkert rigtigt, at forældrene stadig boede i Skelbækgade en del år, og jeg har da også gennemsøgt de fleste af sognene deromkring; Maria, Absalon, Apostel, Gethsemane, Elias m.fl.

En af Jer spørger til hans fødsel; den fandt jeg i Skt. Markus sogn, på Martinsvej som var Københavns Kommunes fødeklinik, og derfra var det let nok at han blev døbt i Løgstør (moderens hjemsogn).

En anden - Stina - siger, at han er død i februar 1960 i Aldersro; hvor finder jeg det? Overraskende, at det er så sent; min erindring sagde ham død i 1958... 

En sår tvivl om Militærhospitalet, men det er/var nu altså rigtigt; første gang Helge var inde for at blive opereret, var det i den høje skyskraber-bygning, hvorfra man kunne se ud over Fælledparken og Universitetsbygningerne, Tandlægehøjskolen, Pharmaceutisk Højskole etc. Dér hvor jeg besøgte ham, var i de små barakagtige bygninger helt op mod muren ved Jagtvej, næsten hvor Sygeplejekollegiet senere blev bygget. Jeg har ikke noget indtryk af at det var eksklusivt for militærpersonale.

Et særligt tip jeg fik - udenom denne tråd - går på at søge i Citadellet og/eller Garnisons sogn.

Venligst
John


John Thomsen

Undskyld Stina

Jeg har overset den i farten...  ;-)

Venligst
John