Aarhus sindssygehospital i 1890

Startet af Ejvind Hansen, 20 Okt 2014 - 16:49

Forrige emne - Næste emne

Ejvind Hansen

Hej med jer.

Er der nogen der kan fortælle mig hvordan jeg finder oplysninger
om en patient på Aarhus sindssygehospital i 1890 hvor hun døde.

og hun døde af noget der hedder Morb. mentalis hvad betyder det.

Og hvordan finder jeg Skifteretten for Aarhus eller Skanderborg.

Jeg ved at det er lidt rigeligt, den øverste er den vigtigste.

Håber at i kan hjælpe mig.

Mvh. Ejvind.

Mikkel Eide Eriksen

Hej Ejvind

Så vidt jeg ved betyder morbus mentalis generel "sindssyge" så den reelle dødsårsag må være en følge af sindssygen - selvmord?

Aarhus Sindssgehospital er her i Daisy. Jeg ville nok starte med "Protokol over optagne patienter" for at finde hendes indlæggelse. Her kan formentlig findes et journalnummer der kan bruges til at finde den rigtige patientjournal.

Skifteret findes således: Eksempel på søgning

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ejvind Hansen

Hej Mikkel

Mange Tak for hjælpen, jeg vil se på det
selv om jeg ikke forstår det hele.

MVH. Ejvind. PS. Det ser ud til at Jubii er gået helt ned det sidste døgn

Hilsen Ejvind.

Birgitte Hansen

Hej Ejvind.

Bare lidt opmuntring. Jeg har med held været i Viborg og læst journalerne fra Sindssygehospitalet i Århus og fundet hvad jeg søgte. Hvis dødsfaldet var i 1890, har vedkommende nok været indlagt før den tid, så du skal nok også bede om journalerne fra et stykke før den tid.

For mit vedkommende var journalerne ikke i samme "bog".

Mange hilsner

Birgitte