Hvor bliver Anne Cathrine Christensdatter Uvelse af?

Startet af Birthe Vendelbo, 20 Okt 2014 - 12:51

Forrige emne - Næste emne

Birthe Vendelbo

Dette burde være nemt, men det er det åbenbart ikke.

Hvem kan hjælpe mig med at finde ud af, hvor Anne Cathrine Christensdatter dør?

Her er det sidste, jeg har om hende:

Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Uvelse, Uvelse Sogn, Huus, 81, FT-1834, B6838
Navn:     Alder:     Civilstand:       Stilling i husstanden:       Erhverv:       Fødested:
Lars Nielsen Gad    45    Enke       Huusmand og Væver    
Anna Catrine Christensdatter    70    Enke       Hans Moder    
Karen Marie Larsdatter    14    Ugift       Pleiebarn

I 1940 bor sønnen der uden hende!

Hendes mand Anders Larsen Gad dør i Uvelse og har ligeledes boet hos sønnen der.

Han dør i 5/11 1832 og begraves i Uvelse, opslag 375, nr. 6 gl 1828-42.

Jeg har ledt i folketællinger efter Anne Cathrine i 1840 og naturligvis i Uvelse kirkebog. Ingen held!

Jeg ville blive glad for hjælp til at finde ud af, hvor hun blev af?

Venlig hilsen

Birthe Vendelbo

Sanne Andersen

#1
Hej Birthe

Er det ikke hende som dør d. 14/9-1836 nr. 5 i samme kirkebog på opslag 415?

Med venlig hilsen
Sanne

Birthe Vendelbo

Hej Sanne

Jo, det er det da selvfølgelig, ingen tvivl. Tænkte nok det var noget, der lå "lige for" som man siger.

Mange tak for hjælpen.

Jeg læser ude i bemærkningerne at hun er født i Trønninge. Men hvad står der så mere?

Kan du eller en anden hjælpe med det? Det kan være, det kan hjælpe mig videre.

Jeg er ikke så gode venner med datidens skrift!

Mange hilsner

Birthe




Sanne Andersen

Jeg læste det som Holbæk Amt, Kundby Sogn men jeg kan ikke finde hendes fødsel dér - desværre.

Birthe Vendelbo

Hej Sanne og andre

Jeg tænkte lige at jeg ville slå op i den nye udgave, hvor jeg fandt hende under opslag 310 nr. 37, men død og begravet i september, hvor er det mærkeligt??

Nogle bud på, hvad man skal regne med?

Venlig hilsen en undrende

Birthe

Birthe Vendelbo

Hej Sanne, ja det tror jeg også.

Men hvad står der mere, kan du læse det?

Mange hilsner

Birthe

Sanne Andersen

Hun er død d. 14. september - du har nok læst mit indlæg inden jeg rettede fra oktober til september.

Jeg har fundet en Anne Catrine i kirkebogen for Kundby Sogn 1720-1769 opsl. 112 venstre kolonne øverst men jeg kan ikke tyde hvad der står. Måske andre kan og ellers kan du sende den til tydning i forummet "Hjælp til tydning af tekster".

Sanne

Birthe Vendelbo

Mange tak for hjælpen, Sanne.

Jeg synes, det var lidt svært at se, at der stod oktober i den gamle udgave.

Venlig hilsen

Birthe

Sanne Andersen

Det var så lidt. Du må have en af de dygtige tydere i gang i forbindelse med dåben - den findes i den nye udgave på opsl. 119 og der står en temmelig lang smøre, som jeg ikke kan tyde.

Sanne

Sanne Andersen

Hej Birthe

Jeg ser lige i den nye udgave at hun her nævnes som Anna Catrine Andersdatter så nu bliver jeg i tvivl om det er den rigtige vi har fat i.

Sanne

Kaare Grodal

Hej

Sognefoged Christen Nielsen i Trønninge får en datter Anna døbt 1 aug 1764 ops 118 i den gamle, det må være hende som dør 1836 i Uvelse, der ingen Ane Catrine i skiftet Christen, så Katrine må være kommet på efter dåben og præster har vel aldrig lært at regne  ;D
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Birthe Vendelbo

Hej Sanne og Kaare, mange tak for at I vil hjælpe og undskyld forsinkelsen.

Sanne, jeg er faktisk sikker på, at det er den rigtige vi har fat i, det passer i hver fald både med manden og sønnen, som hun bor hos. Her er hvad jeg har om hende ved død:

Af reg. i kirkebog i Uvelse Sogn, Frederiksborg Amt, gl. opslag 415, fremgår: Død d 14 September 1836, begravet d 21 September, Anne Cathrine Christensdatter, Enke efter Aftægtsmand  Anders Larsen Gad i Lystrup hos sin søn Huusmand Lars Andersen Gad i Lystrup. 73 Aar 6 Uger 5 Dage. Født i Trønninge i Kundby Sogn, Tudse Herred ved Holbæk af Sognefoged Christen Nielsen.    

At det så ikke helt passer med fødselsdatoen, hvis man begynder at regne.


Kaare, jeg tror du har fat i den rigtige, hun har fået et ekstra navn, men jeg synes ikke rigtigt jeg kan finde Anne eller den rigtige Christen ved FT i 1787.

Jeg kunne godt tænke mig at se hendes konfirmation, men kan ikke finde den. Har du mulighed for at hjælpe med det?

Hvor fandt du skiftet efter Christen?

Mange hilsner til Jer to fra en taknemmelig

Birthe

Kaare Grodal

Hej Birthe

Skiftet efter stedfar Mads Larsen fra Aurelia er i virkeligheden meget bedre til at fastslå  familieskabet:

Mads Larsen hmd i Kundbye      1790 22 Oct   pg 342
2WIFE - Kirsten Andersdtr       begravet 4 trin 21 jun 1812 død i Hospitalet
1WIFE:   Margrethe Larsdtr
CH:      Ane Madsdtr    15
         Bodil Madsdtr    8
2WIFE.1HUSB: Christen Nielsen
HER.CH:  Anders Christensen      i Thorslunde
         Ane Christensdtr    = Anders Larsen hmd i Kiobenhavn          
         Hans Christensen      7
         Karen Christensdtr    22 tien i Hored
         Mads Christensen      20 tien to Christen Nielsen i Tronninge
         Kirsten Christensdtr    16 with bro Niels Christensen i Kiobenhavn
         Niels Christensen      26
wgd: - sadalmager Joseph Bruun i Kundby
guard - Peder Johansen gmd i Tronninge
[Vognserup gods; 1718-1765 & 1766-1838; films 41406 & 41407]

Far sognefoged Christen Nielsen afstod universitetsgården inden OE, hvor han var husmand i Trønninge. Da han blev begravet 30 jul 1784, står der Hmd. forhen sognefoged. Karen Andersdatter dør 1812 i Hospitalet i Kundby som fattiglem som i FT 1801.

Og så deler vi aner, da Christen var storebror til min tip 4 Hans Nielsen i Sandby. du finder Christen her på min hjemmeside med min sjællandske storfamilie http://www.grodal.dk/grodal/3403.htm

Præsten har vel for øvrigt kun regnet 1 år forkert på Anna :D
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Birthe Vendelbo

Hej Kaare

Tusinde tak, det kræver lige lidt tid at få alt det til at sætte sig. Det prøver jeg.

Morsomt, at du og min mand har samme aner. Christen Nielsen er min mands 3 x tip.

Jeg vil glæde mig til at se lidt nøjere på din hjemmeside.

Mange hilsner

Birthe