Web-baseret løsning!

Startet af Jamie Jeanett Jaconelli, 12 Okt 2014 - 16:51

Forrige emne - Næste emne

Jamie Jeanett Jaconelli

Det er ikke fordi jeg skal stå til dommer for valg af web-baseret løsninger til slægtsforskning. Men et DIS-medlem spurgte om jeg ville lave et indlæg. Så det gør jeg så :)

For ca. en 10-er om måneden, kan du have dit eget domæne med din slægtsforskning, ved brug af webtrees standard eller kiwitrees versionen (systemet er gratis). Du kan kombinere det med joomla/wordpress/drupal og andre internet systemer.

Så overvejer du at skifte software mhb på at videndele på nettet, kunne webtrees/kiwitrees jo så være en mulighed. Her i "sandkassen" kan du prøve at lege lidt med systemet: www.host-siden.dk/sandbox (venligst ikke ændre på brugere og forsiden - er lidt "træt" af at nulstille)

Hvis du synes, det kunne være noget for dig, finder du en passende udbyder og vælger et domæne navn.
Ønsker du at dine data skal ses fra udlandet, bør du undgå danske bogstaver i dit domæne. Når din aftale er på plads med en udbyder - kan du downloade den pakkede installationsfil og installere det på dit domæne. I min "sandkasse", finder du også vejledninger.

Personligt har jeg brugt systemet, siden juli 2010 og mener jeg har været rundt ved næsten alle problemer. Samtidig er jeg også rigtig glad ved det. Skulle du undervejs støde på problemer eller spørgsmål, vil jeg mene jeg kan dække de fleste. Er du på facebook - kan du evt. blive medlem af den danske support-gruppe.

Med venlig hilsen
Jamie Jaconelli

P.S.
Det kan også installeres lokalt - via egen NAS server eller brug af winamp, som skal installeres på din pc før du kan installere webtrees/kiwitrees. (jeg har dog ingen erfaring med winamp)




Jørgen Sørensen

Hej

Citat fra: Jamie Jeanett Jaconelli [924] Dato 12 Okt 2014 - 16:51
(klip)
Hvis du synes, det kunne være noget for dig, finder du en passende udbyder og vælger et domæne navn.
(klip)

Du skulle måske lige tilføje, at du skal vælge en udbyder, der tilbyder at hoste den type filer, der benyttes.
Det er vist php-filer, og så du'r en Windows IIS server ikke...

Hilsen
Jørgen


Jørgen Sørensen

Hej Dan

Ok, jeg var så ikke helt præcis i mit indlæg.  ;)

Bestil ikke domæne på en ASP.Net server, hvis du vil hoste php-filer.
Bestil ikke domæne på en PHP-server, hvis du vil hoste asp.net-filer.

Jørgen

Jamie Jeanett Jaconelli

Hej Jørgen,
Langt de fleste danske udbydere - tilbyder php. Men tak :) Så kom vi også lige rundt om de tekniske krav :)

Jamie Jeanett Jaconelli

Citat fra: Jamie Jeanett Jaconelli [924] Dato 12 Okt 2014 - 16:51
Det kan også installeres lokalt - via egen NAS server eller brug af winamp, som skal installeres på din pc før du kan installere webtrees/kiwitrees. (jeg har dog ingen erfaring med winamp)

Kan lige tilføje at Ole Henrik Madsen, er ekspert på dette område, hvis en lokal løsning ønskes!