Christen Hansen (Møller) Marstal Mølle 1723

Startet af Lisbeth Kistrup, 18 Sep 2014 - 11:37

Forrige emne - Næste emne

Lisbeth Kistrup

Hej. jeg mangler svar på følgende spørgsmål:

1.Jeg søger efter en Christen Hansens fødselsdag, fødested og forældre.
2. Var det ham der byggede / og eller forpagtede Marstal mølle i 1723 og overdrog forpagtningen til Dunkærfamilien i 1732?
3. Købte han Stensigmose i Skelde by 1730, som senere blev flyttet til Skelde mark?
4. Blev han gift med tredje gang med Cathrine Philipsdatter f. 1724/25, datter af Philip Hansen og Maren Jensdatter boende i Store Rise , Ærø?
5.Døde han enten 23/7 1760 eller 1761? Hun blev gift med Johannes Andersen 1762 og døde i 1806.
6.Hvor boede han da han dør og hvor er han begravet?
7.Er han far til Philip Christensen Møller født den 2/9 1753, døbt 27/9 1753 i Broager ?

En Hans Rasmussen overtager en gård efter en Philip Hansen. Kan han være far til Christen Hansen?
Der findes et skrift hvor en Christen Hansen, der var skipper i Marstal bliver omtalt som havende bygget Marstal Mølle? Kan det være samme person?
Vi har altid hørt i familien at han tog Møller navnet efter at have haft Marstal Mølle, det var jo nok det man gjorde den gang.

Mvh.
Lisbeth


Winnie Mortensen

Hej Lisbeth,

Sjovt nok sidder jeg lige i dag og arbejder med mine aner i Marstal, bl.a. Philip Ernst Eriksen (Møller), som levede ca. 1714 - 1786. I 1740 var han mølleforpagter i Marstal. Om han var forpagter af Marstal Mølle og dermed "afløste" din Christen Hansen (Møller) har jeg endnu ikke styr på. Måske var der flere møller i Marstal.

Jeg ved ikke, om du kender www.marstallere.dk, men ellers er det en virkelig god database, som jeg har haft stor glæde af.

Jeg prøvede at google "marstal mølle 1723", og der kom en del hits, måske kan du på den måde få svar på nogle af dine spørgsmål.

mvh Winnie

Lisbeth Kistrup

Hej Winnie.
Tak for dit svar. Jeg har søgt denne Christen Hansen  både på Marstallere og gennem Dunkær Mølle for at se om jeg kunne finde ham. Alt fortoner sig ud i mørket synes jeg. Han bliver blot nævnt som den der havde fået koncession og har opført Marstal mølle 1723. Hans kone nr.3 Cathrine Philipsdatter ses født i Store Riise i 1725. Om han var fra Ærø eller måske Broagerland vides ikke. Skulle du støde på noget der kan hjælpe mig vil jeg blive meget glad.
Mvh. Lisbeth

Winnie Mortensen

Hej Lisbeth,

Jeg har også måttet sande at Christen Hansen (Møller) er svær at få styr på,
og jeg har heller ikke kunnet finde ud af, hvor han er født og hvad der blev af ham, efter at
min ane Erich Rasmusen (Møller), far til Philip Ernst, købte Marstal Mølle af ham.

Men jeg fik en idè, som i bedste fald kan give lidt mere info.
Marstal Søfartsmuseums Lokalarkiv ligger måske inde med koncessionen og andre oplysninger
om møllen.
Jeg ved ikke om du har haft kontakt med dem, men det er måske et forsøg værd at spørge dem.

Jeg krydser fingre.
Winnie

Lisbeth Kistrup

Hej Winnie.
Tak for dit svar. God ide' med Søfartsmuseets Lokalarkiv i Marstal, vil jeg prøve !
Det er mærkeligt at Christen Hansen kun bliver nævnt så kort i din familie intet før og intet efter.
Håber det bedste.
Lisbeth