Straffefange Niels Frandsen Damgaard f. Sahl sogn 1870

Startet af Annette Damgaard Hansen, 05 Okt 2014 - 15:15

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

#30
Hej igen

Har kigget lidt på Frands Damgaard igen. Han var i 6. Fæstningskompagni - i følge linket her tolker jeg de som om at fæstningskompagnierne hørte under 6. Dragon regiment eller tolker jeg skemaet forkert?

http://www.heltborgfoto.dk/Oversigt%20over%20de%20Danske%20tropper%20i%20krigen%201864-6.pdf

Jeg er meget lidt kyndig i militære enheder, men han hørte til 9. batteri, som jeg satser på er et sted, fx på skanse eller vold, hvor artilleri er opstillet, og i dette tilfælde skanse 8, hvilket får mig til at mene, at han må have stået med en kanon eller et gevær og ikke siddet på en hest. Jeg er dog noget i vilrede.



vh Annette

John Damm Sørensen

Citat fra: Annette Damgaard Hansen [19054] Dato 05 Jun 2017 - 21:22
Det anede mig - Gitte Johansen fandt dette opslag til mig:

Frands Christensens ansøgning om erindringsmedalje

Frands Damgaard deltog i krigen i 1864, blev taget til fange ved skansen i Dybøl 18. april 1864 og lå på lazaret i Prøjsen/Polen. Så min formodning om at hans senere drikfældighed skyldes eftervirkninger og krigstraumer fra 1864, er nok ikke helt af vejen.

VH Annette
Angående krigstraumer fra 1864 kan jeg anbefale Tom Buk-Swientys bøger om Karen Blixens far Adolph Wilhelm Dinesen kaldet Wilhelm Dinesen. Han deltog som 18-årig i krigen i 1864, og senere i andre krige. Han faldt aldrig rigtig til ro og endte med at hænge sig på et hotel i København. I det hele taget på ene gang en tragisk og fantastisk historie.


Med hensyn til tjenestested for Frands Christensen var jeg noget forvirret, da jeg ikke helt har styr på de militære inddelinger herunder batteri/kompagni, som viser sig at være navne for nogenlunde ens enheder i henholdsvis artilleriet og infanteriet.
Frands har således været udskrevet til 2. (artilleri)regiment 1. brigade 2. bataljon 6. batteri. Det står der også i ansøgningen om erindringsmedaljen, men under krigen i 1864 er 6. fæstningskompagni oprettet, hvor Frands så var rent fysisk.
Med til forvirringen hører også, at man på nettet kan læse, at 2. artilleriregiment, der var Holstensk, blev nedlagt under 3-års krigen i 1848, da regimentet tilsluttede sig de Holstenske oprører. Efter samme kilde skulle regimentet først være gendannet i forbindelse med Hærloven af 1867.

Jeg har bestilt stam-, befalings- og rapportbøger for 6. fæstningskompagni, så må vi se, om der står noget om Frands.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

#32
Lige præcis John  

CitatMed til forvirringen hører også, at man på nettet kan læse, at 2. artilleriregiment, der var Holstensk, blev nedlagt under 3-års krigen i 1848, da regimentet tilsluttede sig de Holstenske oprører. Efter samme kilde skulle regimentet først være gendannet i forbindelse med Hærloven af 1867.

- det samme har også forvirret mig. Jeg er sikker på at Frands vidste hvor, han var, men jeg er ikke så sikker på at det er nemt for eftertiden at finde ud af.

Spændende om du finder noget, jeg vil se om jeg kan hente noget hjem om hans mulige erindringsmedalje.

Vh Annette

Annette Damgaard Hansen


Så har jeg sendt en ansøgning til Ordenskapitalet for at se om der skulle ligge en levnedsbeskrivelse fra Frands Damgaard i arkiverne.

Inge Busck Andersen

#34
Hej Annette og I andre bidragsydere til trådene.

Tusind tak for guldoplysningerne om mine forfædre. Denne gren af familien har jeg selv knapt forsket i endnu.

Min 4 x tipoldefar Christen Frandsen Damgård (ca. 1730- død efter 1801) er ligeledes din 3 x tipoldefar, Annette. Min linje er gennem hans søn Frands Christensen (f. ca. 1762) og dennes søn Christian Frandsen (1800-1874).
Christian ses konfirmeret 13.4.1817 i Sevel. Faren var da død og Christian i tjeneste på Østergaard og seksten et halvt år gammel.

Christian Frandsen blev 8.2.1830 i Mejrup udlagt som barnefader til min tipoldefar Anders Christiansen (1830-1922), moren var Ane Jensdatter 'af Ejsing' (født i Roest?) boende i Mejrup ved sønnens fødsel. Blandt fadderne er en Ane Kirstine Fransdatter af Sevel, der kunne være den udlagte barnefars søster.
Ved Anders' konfirmation 30.3.1845 bor han hos moren Ane Jensdatter, indsidder i Agerhuus, Mejrup. Anders angives at være født i S. Kirkested, Mejrup. Anders' halvbror Frands Christiansen konfirmeres samme dag.
Murermester Anders Christiansen (Roest) (min tipoldefar) blev i nov. 1862 gift med Kirstine Jensdatter /Stine Jensen (29.7.1837 Ferring-begr. 20.11. 1901 i Mejrup ved Holstebro Valgmenighed) og fik i Mejrup min oldemor Judith. Anders angives at have boet i Lille Thoustruphus i Mejrup.

Christian Frandsen blev gift med Ellen Rasmusdatter fra Madum (1792-11.1.1849). 1830 ses Christian Frandsen som husmand i S. Skougårdhus i Mejrup.
Christian og Ellen får i Mejrup sønnen Frands Christiansen 8.3.1831. Frands rejste 5.3.1857 til Haderup med sin 2. kone Christiane Olesdatter og to børn, 57 år gammel. Frands døde 6.7.1874 som 'Huusmand af Højsgaard' i Haderup.

Oplysningerne år 1700- ca.1870 skal nok checkes, da det ikke er min egen, men mine forældres tidligere forskning - uden kilder. Jeg har foretaget enkelte kirkebogsopslag og de var gode nok. Og- der er vist flere medlemmer af denne familie, der har været ude på dowdi 😉.

Bedste hilsener og tak igen fra
Inge.








Annette Damgaard Hansen

#35
Kære Inge.

:D Gode oplysninger du kommer med  - , den linje må da siges at have haft en skæv vinkel på livet med såkaldt "uægte børn". Det er min tiptip oldefar Jens Damgaards bror Frands Christensen Damgaards linje du er efterkommer af, kan jeg regne ud.

Frands Christensen Damgaard havde børnene Christen Frandsen, Ane Frandsdatter, Ane Marie Fransdatter og Christian Frandsen, Jeg vil skyde på at Ane, må være den Ane Kirstine, der står fadder

Vores fælles udgangspunkt Christen Frandsen Damgård havde 5 sønner i nævnte rækkefølge: Frands, Christen, Christian, Iver og Jens.

Frands må som ældste søn være den, der skulle overtage Gammel Damgaard Boel i Sevel efter Christen Frandsen Damgård

Christen Frandsen Damgård havde nogle jordlodder i Holstebro, og jeg har en fornemmelse af, at lillebror Jens er rendt med den del af arven, siden han ender som købmand i Holstebro og efterlader sine sønner Christen Skjærlund Damgaard, møller i Borbjerg (min tipoldefar) og Niels Bigum Damgaard, konditor i Holstebro, med en pæn formue - så pæn at de gifter sig ind i velhavende familier Lundsgaard og Cortnum.

Jeg skal vist have fundet Christen Frandsen Damgårds skifte.

VH Annette


Inge Busck Andersen

#36
Kære Annette.

Tak for dit svar med nye oplysninger.

Og en dyb (fælles?) undren: Ved Anders Christiansens dåb i 8.2.1830 i Mejrup er den udlagte barnefar Christian Frandsen og den ugifte mor er Ane Jensdatter. Fadderne er:

Ane Kirstine Christensdatter af Sevel
Ane Kirstine Frandsdatter af Sevel
Peder Christian Jacobsen, Mejrup
Søren Dyhrmose.

Mon Ane Kirstine Christensdatter er den samme som den udlagte barnefar Christian Frandsens hustru? Hvornår blev de gift?!
Og mon Ane Kirstine Frandsdatter er Christians søster? Hm...
Man kan i særdeleshed spekulere på, hvad der i virkeligheden er foregået i Mejrup i år 1829. Og hvordan relationerne har været mellem de implicerede 😳.

En mindre rettelse: Anders Christiansen var tømrermester.
Til beroligelse mht. din skumle ane Jens, der måske arvede mere end en broderpart (eller giftede sig godt?):
Anders Christiansens datter Judith (min oldemor) giftede sig med murerermester Niels Andersen. Han klarede sig godt og byggede store huse i Holstebro centrum, der står endnu. Altså indtil han blev begyndende dement og hans forretningsforbindelser snød ham. Men det er en anden historie 😀.

John Damm Sørensen

Citat fra: Annette Damgaard Hansen [19054] Dato 07 Jun 2017 - 11:38

Så har jeg sendt en ansøgning til Ordenskapitalet for at se om der skulle ligge en levnedsbeskrivelse fra Frands Damgaard i arkiverne.

Det skal du ikke forvente, da de gik til grunde ved Christiansborgs brand.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

#38
Hej Inge og John

INGE:

Vores fælles forfader Christen Frandsen Damgaard (1729 - 1810) var gift med Anne Kirstine Christensdatter i Sevel, men hun døde vis i 1792 - så jeg bliver dig svar skyldig, hvem fadderen af samme navn kan være, da der er så mange ved samme navn.

Min skumle ane Jens, var nok ikke så skummel endda, men som den yngste, der nok ikke var bundet til gården kan han have haft andre muligheder, eksempelvis i forhold at benytte slægtens jord i Holstebro. Byjorden i Holstebro står beskrevet i Holstebros Historie:

Af Byjorderne var 1 Td. 2. Skp. Paa udenbys Hænder, idet Chr. Frandesn Damgaard i Sevel havde arvet en del markjord efter sin fader, der købte Jorden af Jomfruerne Fasterling, - den havde tilhørt deres Fader Byfoged Cordt Jacobsen ....


Om Jens arvede dele af jorden eller hele jorden ved jeg ikke, men det kan nok ses i et skifte eller skøde, hvilket må blive næste skridt for mit vedkommende.

Jeg tror ikke at Jens giftede sig til penge, men derimod at han oparbejdede en købmandsforretning, som så mange på hans tid, der solgte uldvarer fra hedebønderne. Hans hustru var hosekræmmerdatter og hed Christine Agerskov. Hendes bror Christen Agerskov Christensen solgte ligeledes  uldvarer og skabte en købmandsforretning i Holstebro og var Jens Damgaards kompagnon. Det sammen gjorde Christines halvbror Christen Christensen Agerskov i København.

JOHN:

Det er tidligere lykkes mig at skaffe levnedsbeskrivelse fra Ordenskapitalet, nemlig fra min mormors farfar, der også deltog i krigen i 1864. Han var en af dem der stred sig gennem frost og kulde med heste og kanoner, og derfor ikke var med i slaget på skanserne i Dybbøl.

Så måske er der håb - vi må se, om der dukker noget op eller ej.

VH Annette



Annette Damgaard Hansen

#41
Hej John

Jeg har kigget videre på alle de gode oplysninger og søgte videre. Vi ved at Frands tages til fange på Skanse 8 og at han tilhører 6. fæstningskompagni.

http://www.military-history-denmark.dk/Slesvigske-krige/Stormen.htm står følgende:

Skansene VIII, IX og X blev forsvaret af 17. regiment (under Oberst AS. Benstorff)
Skanse IX blev angrebet af ni fjendtlige kompagnier. Det blev forsvaret at det 6. Kompagni, og kampen endte først da det meste af kompagniet var faldet. Skanse X blev først forladt da ordren til at trække sig tilbage kom, og alle kanonerne nåede at blive fornaglet.

Medens 8. brigades modangreb var undervejs, blev skanse VIII stadigvæk holdt af 5. kompagni. 28 preussiske kanoner lagde en heftig ild over den, to gange forsøgte de preussiske infanterister at storme skansen, og begge gange blev angrebet slået tilbage. Tredje gang  lykkedes det og skansen faldt. Tilbage af forsvaret var kun af nogle få mænd

Frands Damgaard må således som del af 6 kompagni have forsvaret skanse X , men være blevet taget til fange på skanse VIII.

Vh Annette

Ole Ingvordsen

Hej

Jeg er bange for at du blander infanterikompagni og fæstningskompagni sammen.
6. fæstningskompagni var et af flere artillerikompagnier som stod for betjening af skansernes kanoner,
mens infanterikompagnierne stod for forsvaret med håndvåben.
Så Frands Damgaard har sikkert deltaget i forsvaret af skanse VIII med betjening af kanoner i skansen.
Det 6. kompagni som forsvarede skanse 9 var et infanterikompagni under 16. regiment.

Om artilleriet i Dybbølstillingen, herunder 6. fæstningskompagni:
http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020580438.pdf  opslag 230/641

http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020580438.pdf opslag 473-474/641
Om skanse VIII den 18. april:
"Denne var ved 17. Regiments Tilbagegang bleven isoleret. 5. Kompagni (Sekondlieutenant Galster) af 17. Regiment udgjorde Infanteribesætningen **). Skandsen raadede d. 18. Morgen over 8 brugelige Kanoner nemlig 4 24 Pd.'s K. K., 1 12 Pd.'s riflet K. (noget beskadiget), 2 12 Pd.'s G. K. og 1 4 Pd.'s riflet K. Sekondlieutenant A. Tillge var Kommandør over Skandsens Artilleri. Som tidligere berettet, var Skandsen strax, efter at VI var tagen, bleven beskudt foruden af Batterierne i Fronten tillige fra denne Skandse af Kardæsk- og Geværild; da VII var tagen, aabnedes kort efter Geværild fra den. De to ovennævnte, fjendtlige Kompagnier forsøgte fra VII at storme Skandsen, men vege foreløbigt tilbage for Infanteriilden i Forbindelse med Ilden fra den 12 Pd.'s G. K., som beskød Terrainet bag Skandsen. Efter nogen Tids fortsat Beskydning lykkedes det Fjenden fra den Side af Skandsen, som vendte mod VI og VII, at nærme sig Graven og at bestige Brystværnet. De Kanoner, der kunde komme til Skud, betjentes til det sidste, og Skytset blev
derfor ikke fornaglet. Konstabel Nr. 293 af 4. Batteri, Fredriksen, gjorde sig særlig bemærket ved Uforsagthed. Infanteribesætningen samlede sig paa den mod Syd vendende Flanke og i Struben og fyrede til det sidste mod den over Graven og op ad Brystværnet fremstormende Fjende. Klokken c. 1130 faldt Skandsen i Preussernes Hænder."


Om skanse IX:
http://www.kb.dk/e-mat/dod/130020580438.pdf opslag 474/641

Venlig hilsen
Ole

Annette Damgaard Hansen

Hej Ole.

Tak for korrektionen - det hjælp på forståelsen.

Nu har jeg så fået styr på, at der både var  infanterikompagni og fæstningskompagni. Men så er det jo, at jeg igen bliver forvirret, da han hørte til 2 artilleriregiment, men skanse 8 blev forsvaret af 17. regiment, hvordan hænger det så sammen, der må jeg have været grader af regimenter eller lignende? Hvad er forskellen på regimenterne?

Jeg har prøvet at samle informationerne:

Frands Damgaard var konstabel i 2 artilleriregiment i 1857 og overgik til forstærkningen i 1865. Han blev indkaldt i forbindelse med 2. Slesvigske Krig i 1864 fra 26. december 1863 til 18 april 1864. Frands Damgaard var tilknyttet 6. Fæstningskompagni, 9. batteri.

2. februar 1864 deltog 6. fæstningsregiment i slaget ved Mysunde nær Slesvig by, hvor det lykkedes danskerne at afvise et preussisk angreb.

6. fæstningskompagni var et af flere artillerikompagnier som stod for betjening af skansernes kanoner under slaget ved dybbøl 1864. Frands Damgaard må have deltaget i forsvaret af skanse VIII med betjening af kanoner, da han blev taget til fange på skanse 8 ved Dybøl. Skansene VIII, IX og X blev forsvaret af 17. regiment (under Oberst AS. Benstorff)

Efterfølgende lå han på Lazeret i Posen i Prøjsen, hvilket er det, der i dag hedder Posnan i Polen.

VH Annette






John Damm Sørensen

Jeg fandt lige denne kronologiske oversigt over hærens formering i 1864, hvoraf der fremgår, at 6.fæstningskompagni kun eksisterede i 1864.

11-01-1864 - Hæren
5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dannevirkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2. november samme år og indgår i 1. Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlægges december samme år og indgår i 3. Fæstningskompagni (se 28/10 1863).

Rent organisatorisk har Frands altså henhørt til 2. artilleriregiment 9. batteri, som det fremgår af ansøgningen om erindringsmedaljen. Når det i oversigten over krigsfanger fremgår, at Frans kom fra 6. batteri, skulle det altså have været 6. fæstningskompagni.

Forhåbentlig står der noget om formeringen af 6. fæstningskompagni i kompagniets rapportbøger, som jeg sikkert får i næste uge.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

Jeg John.

Den kronologiske oversigt over hærens formering i 1864 er god og overskuelig. Spændende om du finder mere i rapportbøgerne.

Selv fandt jeg ud af at Frands Damgaards fætter Peder Pedersen (søn af Frands Damgaards faster) var tjenestegørende fra 31. maj - 9. nov. 1864 i 12. infanteriregiment, 3. kompagni og ligeledes søgte erindringsmedajle, som han fik. Så jeg håber også at  Ordenskapitlet har lidt om Frands.

VH Annette

Annette Damgaard Hansen

#46
Hej John og Ole

Jeg fik denne besked fra Ordenskapitlet:

CitatDesværre kan jeg ikke hjælpe dig. Ordenskapitlet har kun oplysninger om personer, der er dekoreret fra Kongehuset. Jeg kan ikke se, at din slægtning har modtaget en sådan dekoration. I dette tilfælde vil jeg tro, at han kunne have modtaget Dannebrogsmændenes Hæderstegn (Dannebrogsmand). Anmodning om indsendelse a levnedsberetning for Dannebrogsmænd blev først indført i 1904.

Det vedhæftede er en ansøgning til det daværende krigsministerium om at modtage krigsmedaljen for deltagelse i krigen 1864.

Frands døde i 1891, så det var jo langt tidligere end levnedsberetning for Dannebrogsmænd blev indskrevet, men måske jeg kan finde ham som modtager af Dannebrogsmændenes Hæderstegn eller som modtager af en krigsmedalje et eller andet sted.

Til gengæld har jeg fundet Frands søster Trine Gade f. Maren Cathrine Christensen. i Sevel. Hendes sønner blev så rige, at de forærede Sevel by et klokkespil, et alderdomshjem og grunden dertil, samt en kunstnerisk udsmykning. De blev købmænd og grosserer i hhv Sevel og København. Trine Gade døde i 1935 - 92 år gammel.

Det vil jo så sige, at Niels Frandsen blev forbryder, hans fætre blev formuende grosserer, mens en tredje fætter (min tipoldefar) blev møller og ejer af Borbjerg Mølle...... og så fremdeles til højre og venstre i en pærevælling af fattig og rig - svigt, smerte og store visionære tanker og handlekraft - inden for én og samme slægt  ;)

Faderen Christen Frandsen Damgaard druknede i 1863 i åen ved Trandum Kirkegård på grund af uforsigtighed.

VH Annette


John Damm Sørensen

6. fæstningskompagnis arkivalier kom i denne uge.

De bekræftede min teori om, at Frands var udskrevet i 2. artilleriregiment 9. batteri. Under formering af 6. fæstningskompagni tilgik der mandskab fra flere forskellige batterier (batterierne 1-12 mindst).

Frands er ikke nævnt ved navn ret mange steder, faktisk fandt jeg ham kun i stamrullen og et par andre steder.

Jeg skannede hele befalingsbogen, oversigten over undermunderingspenge og den del af rapportbogen, som havde med de daglige meldinger at gøre. Det hele kan hentes her.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

Hej John

Det er et imponerende stykke arbejde du har gjort, det er jeg taknemmelig for. Jeg har også fundet ham et par steder nu, så der er ved at være temmelig godt styr på både Niels og Frands. Tak for hjælpen John og alle I andre.

VH Annette

Annette Damgaard Hansen

Hej Inge

Du spurgte:
Citat
Ved Anders Christiansens dåb i 8.2.1830 i Mejrup er den udlagte barnefar Christian Frandsen og den ugifte mor er Ane Jensdatter. Fadderne er:

Ane Kirstine Christensdatter af Sevel
Ane Kirstine Frandsdatter af Sevel

Peder Christian Jacobsen, Mejrup
Søren Dyhrmose.

Mon Ane Kirstine Christensdatter er den samme som den udlagte barnefar Christian Frandsens hustru? Hvornår blev de gift?!
Og mon Ane Kirstine Frandsdatter er Christians søster? Hm...
Man kan i særdeleshed spekulere på, hvad der i virkeligheden er foregået i Mejrup i år 1829. Og hvordan relationerne har været mellem de implicerede.

Jeg har fundet svaret:
Ane Kirstine Frandsdatter af Sevel er den udlagte barnefars søster, hun er født Aug 2. 1804 i Sevel.
Ane Kirstine Christensdatter af Sevel er den udlagte barnefaders kusine, datter af Christen Christensen (Damgaard). Hun er født Aug 28 1804 i Sevel.

VH Annette.

Inge Busck Andersen

#50
Kære Annette.

Tak for fint detektivarbejde. Og det er interessant, hvad du også fandt: at min tipoldefader Anders Christiansen, søn af pigen Ane Jensdatter og udlagt barnefader Christen Frandsen ses i folketællingen 1834 i Avlum, Rottevig (!) hvor Anders er 5-årigt plejebarn hos sin faders søster Ane Frandsdatter og hendes familie. Hos dem bor også Anes søster, Anders' fadder og faster Ane Kirstine Frandsen, 28-årigt ugift almisselem.
Måske har du ret i at Ane Frandsdatter således har taget sig af sin familie. Nu spekulerer jeg på om Ane Kirstine var handicappet, da det er usædvanligt at en ung kvinde er almisselem.

Venligst Inge.

Annette Damgaard Hansen

Hej Inge

Det du henviser er følgende sendt til dig som PB.

Fkt-1834; Avlum - Rottevig; 2;
645; Søren Jensen; m; 38; gift; Gaardmand
646; Ane Frandsdatter; k; 37; gift; hans Kone
647; Mette Sørensdatter; k; 6; ugift; deres Datter
648; Anders Christiansen; m; 5; ugift; deres Pleiesøn
649; Johanne Jensdatter; k; 68; enke; Aftægtskone
650; Ane Kirstine Frandsdatter; k; 28; ugift; Inderste, Almisselem

Ifølge afgangsliste flytter de 14 okt. 1836 til Haderup men uden plejesøn og søster, som jeg ikke kan finde i afgangslisten.

Fkt-1840; Haderup - Feldborghede ; 1; et Huus
1; Søren Jensen; m; 44; gift; ; ; Huusmand, lever af sin Jordlod
2; Ane Frantsdatter; k; 43; gift; ; ; hans Kone
3; Mette Sørensdatter; k; 12; ugift; ; ; deres Børn
4; Johanne Sørensdatter; k; 6; ugift; ; ; deres Børn

Hvad der er blevet af Ane Kirstine Frandsdatter; k; 28; ugift; Inderste, Almisselem ved jeg ikke, hvordan man kan hitte ud af? Men der kan vel være flere grunde til at man bliver almisselem så tidligt: Handicap, vanskeligt sind, dårlige evner, ingen job og enlig....

vh Annette

Annette Damgaard Hansen

Jeg tager springet med et nyt spørgsmål.

Krigsveteranen Frands Christensen Damgaard havde en farbror ved navn Christian Christensen Damgaard. Denne ses død i Sevel kirkebog i 1795, hvor der står:

( Dom 1ma p Trinit) Christian Christensen Damgaard gl 28 aar 2 m.(måneder)
Han var Constabel i Kiøbenhavn.


Nederst til højre:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126160#168658,28319478

Dom 1ma (=prima) p Trinit 1795
= første søndag efter trinitatis 1795
= 7. juni 1795 ifølge Bauers Calender.

Københavns brand 1795 begyndte fredag den 5. juni 1795 og stod på til 7 juni 1795. Jeg har derfor fået tanken, at han kan være omkommet som følge af branden.

Jeg har surfet rundt i lægdsrullerne (Sevel sogn), men mangler viden om metoden til at finde de rigtige ruller. Hvordan gør jeg?

mvh Annette

Annette Damgaard Hansen

#53
Hej alle

Så kommer den gamle tråd op igen, så jeg har tingene samlet.

Jeg har efterhånden nogenlunde styr på Niels Frandsen Damgaard og hans kriminelle løbebane. Han var lommetyv – og bedrager og plattenslager, som det så smukt står skrevet i en af protokollerne. Her er en opsummering:

I hans stamblad fra Vidsløselille er det beskrevet således:
1) 2/3 år i Forbbedringshuset som Tyv , 1887
2) 6 x 5 dage på vand og brød for tyveri, berdrag og falskneri, 1888
3) 4 x 5 dage på vand og brød for tyveri, 1889

Og efter at han kom til Horsens, har vi ham her:
4a. 1 års forbedring - tyveri (december 1989)
4b. 1. mdr. forbedring (tillægsstraf) - tyveri
5.   3 års forbedring - tyveri (1891)
6.   4 års forbedring - tyveri (1894)
7.   4½ års forbedring - tyveri. (1897 -1901)

I stambladet fra Horsens står der:

Tog ved Løsladelsen til Forældrene i Sal et Par Dage og fik derefter Arbejde ved Aaregulering ved Skjern, indtil han lidt før Jul 1901 fik Hyre som Søfyrbøder fra Esbjerg. Derfra sejlet som saadan til Sommeren 1905, da han blev afmønstret i København.


D. 10/2 1913 ses Niels Frandsen i løsladelsesprotokollen, hvor det står, at han rejser til Aarhus for derfra at få hyre.

Er der nogen, der har styr på, hvor man evt. kan finde lister over påmønstring fra Esbjerg og Aarhus?

I Fangeregister (1914 - 1937) fra Horsens ses han igen indsat d. 17. juni 1929 (nr 117), hvor han har fået 4 år for Tyveri, Bedrageri og Falskneri. Her henvises til hans gamle fange nr. 60. som han havde ved løsladelsen i 1913. Meget tyder derfor på, at han enten har holdt stien ren, eller måske overført livsstilen til andre farvande i 16 år, der er gået.

Han løslades igen d. 29. dec. 1932, men d. 14. maj 1933 figurerer atter igen i Fangeregistret fra Statsfængslet i Horsens, hvor han skal afsone 4 måndere + rest. Han løslades d. 19.januar 1934 og er nu næsten 64 år gammel og med 9 fængselsstraffe bag sig.

Herefter forsvinder han desværre. Jeg ved ikke, hvor jeg skal søge efter hans død, da det kan være hvor som helst i Ginding Herred, Skive, Ringkøbing, Horsens eller Nordsjælland, da det er de steder han har huseret mest. Jeg spekulerer på, om der findes lister over vaneforbrydere, der er afgået ved døden? - Nogen, der har et bud?

VH Annette


John Damm Sørensen

Hej Annette,

Ja, nogen holder aldrig op. Niels havde et generalieblad, hvoraf det kunne fremgå, hvor han døde. Problemet med det kan blot være, at det ikke er over 75 år gammelt.
Han står jo også i strafferegisteret i den politikreds han er født, her kunne der også stå noget.

Der findes vist ingen registre over på- og afmønstring. Det gælder i hver fald for søfartsbøger. Hvis hans søfartsbog er inddraget i forbindelse med en straffesag, kan du muligvis finde den i domssagen. Jeg faldt for nylig over en nordmands søfartsbog blandt akterne i en straffesag.

Hilsen
John

John Damm Sørensen


Annette Damgaard Hansen

#56
Hej John

Mange tak for svaret. Jeg må se om der findes et generalieblad med hans dødstidspunkt. Jeg har godt tænkt på, at han sagtens kan have levet til en gang i 1950'erne måske længere, så der er nok ikke gået de obligatoriske 75 år siden han afgik ved døden, som du nævner. Så det bliver nok svært at afslutte hans historie.

Her til morgen fandt jeg nogle artikler om ham i Mediastream. fra 1906, 07 og 18 blandt andet fra Dagens Nyheder, Sydfyns Tidende, Randers Amtsavis og Jyllandsposten. Han har virkelig været en storbedrager og plattenslager. Spørgsmålet er, om han nogensinde har været ude at sejle, eller om det er en titel han har opdigtet, som Fængslet er hoppet på. I Dagens Nyherer fandt jeg dette (udpluk):

Indbrudstyven Frandsen Damgaard vil endnu være i vores læseres erindring; det var ham der i sommer ferierede ved Kysternes badesteder dels under titlen "Fudmægtig Jansen" ved Belysningsvæsvæsnet, dels - ved højtidelige Lejligheder - som "Kontorchef Jansen under Magistraten". ............, men man har også faaet opklaret henimod 100 Tyverier, hvoraf nogle er eksempelløst frække. Han lod baade tage aftryk af Nøgler og disse eftergøre, vidste at skaffe sig adgang overalt, og Udbyttet var i de fleste Tilfælde stort. Om en Ugestid vil Undersøgelsen være helt afsluttet og Sagen gaa til Dom.

Han fik 6 år for ca. 50 tilståede tyverier.

Hvis min lovlydige og arbejdsomme bedstefars, har kendt til sin 2xgrandfætters tvivlsomme bedrifter, så er han gået meget stille med dørene. Jeg har aldrig hørt om ham før, men han var jo også såkaldt ugæte, så måske har han været fortiet fra starten.

God søndag fra Annette

John Damm Sørensen

Hej Annette,

Nu husker jeg ikke, om vi har fundet noget om ham i Dansk Politi Efterretninger, men her vil man i forbindelse med efterlysning have oplyst om et evt. generalieblad.
Hvis du kan dokumentere, at Niels ingen nulevende efterkommere har, vil du formentlig kunne få dispensation til at se generaliebladet.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

#58
Hej John

Jeg tror, ikke jeg kan bevise, om han har efterkommere, men hvis han har, kan det være hvor som helst i landet. Hvis man ser på hans stamblad fra Horsens, står der 0/1 ved børn. Jeg ved ikke hvordan man skal tolke det?

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284535#213123,40403026

Jeg kan levende forestille mig, at han har flere børn uden for ægteskab, men det meste af hans voksenliv foregik inden for murene.

Tænker også, at det måske er for tæt på nutiden til, at det er rimeligt, at bede om indsigt i Dansk Politis Efterretninger, selv om det kunne være spændende, da hans livshistorie er temmelig usædvanlig.

Men han var en af de fanger fra Horsens Tugthus, der var med til at opdyrke heden ved Gedved og Kølsen, lige som Horsens Statsfængsel havde en aftale med tekstilvirksomheden Crome & Goldschmidt, om at deres fabrikker kunne bruge fangernes arbejdskraft, hvor han også var med. Så synes, hans historie er værd at sætte sig ind i.

Men ved du hvor Dansk Politis Efterretninger ligger gemt?

VH Annette

John Damm Sørensen

Hej Annette,

Umiddelbart ville jeg tolke 0/1 som eet barn ingen levende, men jeg ved det dog ikke.

Dansk Politi Efterretninger findes på Københavns Stadsarkiv.

Niels bør også findes i strafferegisteret for Holstebro Politi. Her er du heldig, fordi der er et strafferegister, som ender i 1942, så det burde du umiddelbart kunne få adgang til.
https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?a=&b=&c=&d=&e=&f=&g=&h=&ngid=526953&ngnid=&heid=13684423&henid=13684423&epid=13684423&faid=11&meid=13724631&m2rid=13724632&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Her kan du se, om han har fået senere domme end dem, du allerede kender.

Hilsen
John