Straffefange Niels Frandsen Damgaard f. Sahl sogn 1870

Startet af Annette Damgaard Hansen, 05 Okt 2014 - 15:15

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Jeg leder efter oplysninger om en Niels Frandsen Damgaard fra Sahl Sogn, Ringkjøbing.  
Niels optræder i Folketællinger over fængsler. Han er 19 år og indsat i Vridsløselille Straffeanstalt og står anført som tyende.
http://www.h58.dk/KIP/

Jeg vil mene, det er den Niels Frandsen jeg finder i KB 1870 - 1890, Sahl, Ginding, Ringkøbing - opslag 4, nr. 2. - Her ser man at han er "ugæte" barn af ugift Anne Marie Nielsen i Bjert og ungkarl xxxxxxx Frands Christensen i Salling.

Desværre kan jeg ikke finde faderen og håber at nogen kan hjælpe. Jeg vil også høre om der er nogen der ved, om man kan finde politirapport over Niels Frandsen Damgaard?

Det er mit mål at finde ud af og denne knægt er efterkommer af Margrethe Mikkelsdatter Damgaard, f. ca. 1668 i Sevel og Niels Frandsen, der af uvisse årsager forlod familien.

Koppeattest 1705 Sevel Bye.
Margrete Damgaard, som er forladt af sin Mand, 1 liden Søn og Datter.

Jeg er nået frem til at Niels Frandsens bror må være min forfar Lass Frandsen, der må være trådt svigerinden til hjælp, hans søn Christen Lassen Damgaard bliver nemlig fæster af Damgaard i Sevel.

vh. Annette Damgaard

Jane Valkær

Hej

Din tidligere tråd:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=82946.0

FT 1890, hvor Niels er i Vridsløselille.
http://test6.ftb-forum.dk/index.php/ressourcer/folketaellinger-fra-faengsler/details/6/748

Samtlige personer i husstanden:
Ringkøbing, Ginding, Sahl, Svenstrup, et Hus, 12, FT-1880, C3205
Ane Marie Nielsen 46 Ugift Hus Moder. Skræder  Sahl Sogn, Ringkjøbing Amt 
Niels Frandsen 9 Ugift hendes Søn  Sahl Sogn, Ringkjøbing Amt 

Konfirmation - hvor der står, at Frands Christensen er ungkarl og snedker fra Salling:
KB Ringkøbing, Sahl 1870-1890 opslag 172 nr. 4 næstnederst
Frands Christensen står ikke i Alm. Jævnførelsesregister (samme kb opslag 273), altså ikke gift eller begravet i sognet. Heller ikke i Til- og Afgangslisterne 1860-1871.

Men hvor er Salling? Ikke nævnt i denne oversigt over lokale stednavne:
http://da.wikipedia.org/wiki/Sahl_Sogn_(Holstebro_Kommune)
Sallinge ligger på Fyn.
Så er der halvøen Salling i Viborg amt - stort område, men starter jo tæt ved Sahl.
Måske det store job med gennemsyn af kirkebøger.

Mvh
Jane

Annette Damgaard Hansen

#2
Hej Jane.

Mange tak for din hjælp. Jeg har også haft bøvl med Salling - men jeg tror, at du har ret i, at jeg er nødt til at gå kirkebøgerne i gennem. Så må jeg se om det lykkes mig at finde ud af, hvad der skete med Niels Frandsen og hans efterslægt.

I forhold til min gamle tråd, kan jeg fortælle, at jeg er kommet en løsning nærmere ved at gennemgå hele den ældste kirkebog fra Sevel. Her fandt jeg følgende indikationer for, hvordan Niels Frandsen og Margrethe Mikkelsdatter fra Damgaard i Sevel hænger sammen med min slægt. Følgende er, hvad jeg har fundet ud af i går nat, hvilket måske kan være andre til gavn.

Damgaard i Sevel var fæstet af Mikkel Nielsen, 1620-1705, hvis datter Margrethe Mikkelsdatter Damgaard, f. ca. 1668 blev på gården. Margrethe blev i 1690 gift med Niels Frandsen. Ved en Koppeattest i 1705 i Sevel Bye, står der at Margrete Damgaard er forladt af sin Mand og har en en liden Søn og Datter. Det kunne tyde på, at Niels Frandsen enten var soldat eller strejfede om.

Efter alt at dømme havde Niels Frandsen en bror ved navn Lass Frandsen, hvis efterkommere senere bliver fæstere af Damgaard i Sevel. Lass Frandsen ses i Sevel kirkebog, hvor han i 1691 får datteren Sidtzell døbt. Her fremgår det, at han bor i Trandum, der ligger 8,5 km syd-øst for Sevel. Det er muligvis også ham, der optræder i Sevel Kirkebog 1705 ved dåben af en Jens Damgaards søn Laurids. Barnet bliver båret af Margrethe Damgaard med fadderne Søren og Lars Damgaard. Navnet Lass er en afledning af Lars / Laurids, så det er øjensynlig Lass Frandsen, der her kaldes Lass Damgaard. Det indikerer, at han kort efter gårdfæsteren af Damgaard Mikkel Nielsens død i 1705 er trådt til som fæster af Damgaard i broderen Niels Frandsens fravær.

Den anden fadder Søren Damgaard er givetvis også en bror til den omstrejfende Niels Frandsen. En indikation herfor er, at Lass Frandsen tilsyneladende har to sønner ved navn Søren og Christen Lassen.
I 1703 får Søren Lassens i Sevel en søn Niels døbt, som fadder ses bl.a en Christen Lassen. At de to må være sønner af Lass Frandsen (Damgaard), underbygges af, at Christian Lassen på det tidspunkt nævnes på Stubbergaard i Trandum, netop i den by hvor den formodede fader Lass Frandsen får sin datter Sidtzell døbt. Herved kan man tilnærmelsesvis konkludere, at også Christen og måske Søren er født her. (Søren kan dog også være en bror til Margrethe Damgaard).

I 1706 døbes Christen Lassen Damgaards søn Frantz, og som fadder står Søren Damgaard. Chrisens Lassen, synes derfor at have fulgt faderen Lass Frandsen til Damgaard i Sevel efter Mikkel Nielsens død i 1705.

Min slægt ser sådan ud:
Tip 6 oldefar: Lass Frandsen Damgaard, Nævnes i Tandrup
Tip 5 oldefar: Christen Lassen Damgaard (f. før 1686) ses i KB ved sønnens dåb nævnes på Stubbergaard i Trandum.
Tip 4 oldefar: Frands Christensen Damgaard (f. 11.juli 1706 – d. 1790) KB + FT Sevel
Tip 3 oldefar Christen Frandsen Damgaard (f. ca.1730  - d. eft. 1801) FT Sevel – omtales i Holstebros Historie af J. Aldal
Tip 2 oldefar: Jens (Christensen) Damgaard (f. ca. 1773, Sevel – d.14. juni 1837, Holstebro) mangler i Sevel KB. Omtales en del i Holstebros Historie af J. Aldal. Han kaldes kun Jens Damgaard.

Herfra ses slægten ikke mere i Sevel, men i Holstebro, Borbjerg og Aulum.

Vh. Annette


Jens-Christian Emborg

Mit bud på Niels udlagte far:

Ved Niels Frandsen's fødsel i 1870, er hans mor 36 år, den udlagte fader er måske på samme alder og står som snedker. Jeg læser at han er "f. til Salling", hvor f kunne stå for flyttet (eller flygtet).
I nabosogn til Sahl sogn er Sevel sogn, her er denne hjemmeboende tømmermand Frands Christensen, der har samme alder som Niels mor.

Her ser du ham i FT-1860:
Ringkøbing, Ginding, Sevel, Sevel, , , FT-1860, B1405
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Christen Frandsen 66 Gift Husf. Lever af sin jordlod Sevel S.  
Johanne Christensdatter 60 Gift Hans kone  Sevel S.  
Frands Christensen 26 Ugift Søn Tømmermand Sevel S.  
Maren Cathrine Christensen 17 Ugift Datter Tjener forældrene Sevel S.  

At denne Frands Christensen er i Sevel sogn ved Niels fødsel, ses af at han er at finde i afgangslisten i Sevel sogn i foråret 1870, opslag 132 nr. 1092, hvor han er ungkarl, 36 år og tager til Grinderslev kloster der ligger i Salling.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Jens-Christian Emborg

Niels' farfar er her i FT-1801, 6 år gammel:

Ringkøbing, Ginding, Sevel, Sevel by, Sevel by, 4, FT-1801, A4081
Navn:  Alder:  Civilstand:  Stilling i husstanden:  Erhverv:  Fødested:
Frandts Christensen 39 gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer 
Mette Christiansdatter 30 gift Kone   
Christen Frandsen 73 enke Huusbondens Fader Faar sit ophold af Gaarden 
Christen Frandtsen 6 ugift Deres Børn   
Ane Marie Frandsdatter 4 ugift Deres Børn   
Ane Frandsdatter 4 ugift Deres Børn   
Christian Frandtsen 1 ugift Deres Børn   
Christen Christensen 36 ugift Tjenestefolk   
Johan Knudsdatter 24 ugift Tjenestefolk   
Cathrine Frandsdatter 68 ugift Huusbondens faster  

og "Christen Frandtsen 6 år"'s far er vel storebror til din tip 2 oldefar og din "Tip 3 oldefar Christen Frandsen Damgaard" er vel ham vi har på 73 år i folketællingen.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Annette Damgaard Hansen

Tudsind tak Jens Christian Emborg - sikke en masse spændende.

Leder fortsat i Sevels Kirkebøger og har nu fundet noget jeg ikke kan tyde, men det kunne måske være den gamle Niels Frandsen, der forlod Margrethe Mikkelsen på Damgaard, som dør her i 1705?

I KB 1686 - 1710 Sevel, Ginding, Ringkøbing opslag 156 - mellem to døbte maren og Anne læser jeg:

begravet en soldat; Frandsen xxxxgaard, Christen Iversen ......

Jeg er dog langt fra sikker, da jeg ikke synes, der står Damgaard og da det også nævnes at Margrethe er forladt af sin mand i 1705 - men han kunne jo være vendt hjem i en kiste samme år.

vh Annette


Annette Damgaard Hansen

#6
Kære Jens Christian Emborg.

Frandts Christensen Huusbonde Bonde og Gaardbeboer  og Mette Christiansdatter  er min tip2 oldefar Jens Christensen Damgaards storebror og svigerinde, så var den unge forbryderspire Niels Frandsen Damgaard viser sig at være betydeligere tættere på min slægtslinje end jeg troede.

Fkt-1787; Sevel - Sevel by ; 4;
32; Frands Christensen; m; 82; enke,1; ; ; Husb. / Gdb.
33; Christen Frandsen; m; 57; gift,1; ; ; Søn af l. ægteskab
34; Ane Chierstine Christensdatter; k; 47; gift,1; ; ; Kone
35; Frands Christensen; m; 24; ugift; ; ; Søn / Nationalsoldat
36; Christen Christensen; m; 22; ugift; ; ; Søn
37; Christian Christensen; m; 20; ugift; ; ; Søn
38; Jens Christensen; m; 13; ugift; ; ; Søn


Mange tak for hjælpen.

VH Annette

Jane Valkær

#7
Hej
Frands Christensen i tilgangsliste i Viborg amt, Grinderslev sogn 1860-1875 T/A opslag 22 nr. 23.
Forlader Grinderslev sogn i 1872 (opslag 58 nr. 2) og tager hjem i Sevel.

Niels Frandsen - måske kan du få nogle oplysninger på Landsarkivet (Sjælland osv.) - se dette link:
På Landsarkivet fandt jeg Vridsløse fængsels protokol, hvor jeg med undren kunne læse, at min oldefar var blevet dømt for brandstiftelse, assurancesvig, bedrageri. Herunder følger en afskrift af fængselsprotokollen.
http://www.ibellegaard.dk/rapp.html

Mvh
Jane

Annette Damgaard Hansen

#8
Hej Jane.

Det vil jeg da helt sikkert prøve. Niels Frandsen Damgaard i Virdsløselille må jo være min bedstefars granfætter i andet led (eller hvad det nu kaldes).

Det kunne være interessant at vide, hvorfor han nu sad der. Det kan jo være, der ligger et eller andet i generne, for min farbror røg med ekspresfart til Canada, fordi han legede Robin Hood som 18 årig ved at stjæle flæsk og småpenge og give det væk til de fattige koner. I Canada blev han til gengæld storvildtjæger og urangraver og klarede sig ganske storartet. Man kan da håbe at Niels Frandsen Damgaard forbrydelse er lige så charmerende :)

Vh. Annette

Jens-Christian Emborg

Niels Frandsen bliver indskrevet i tilgangsrullen i Sahl sogn (lægd 188, 5. udskr.kreds) i 1888 året hvor han fylder 18 år.
Her ser du ham, lb. nr. M1:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16480946#19912,1652647
som du kan se står der, at han er straffet for tyveri.

Da han ikke er streget over i tilgangsrullen, skal han kunne findes i den omskrevne rulle i 1899 under samme lægd:
http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16480946#19914,1653782
som det ses har han aldrig været indkaldt og bliver slettet af rullen i 1909.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Annette Damgaard Hansen

#10
Hej Jens-Christian Emborg.

Det er meget nyt og spændende for mig. Jeg har absolut ingen erfaring med lægdsruller, og kan kun gætte mig frem.

CitatNiels Frandsen bliver indskrevet i tilgangsrullen i Sahl sogn
Vil det sige, at han skulle have været soldat på det tidspunkt, men sidder i spjældet?

CitatDa han ikke er streget over i tilgangsrullen, skal han kunne findes i den omskrevne rulle i 1899 under samme lægd
Hvad ville det betyde, hvis han var streget over? - vil det være ensbetydende med, at han så havde aftjent sin værnepligt?

Citatsom det ses har han aldrig været indkaldt og bliver slettet af rullen i 1909.
Hvordan ser man, at om han har været indkaldt eller ej? Vil der f.eks være en bestemt afmærkning eller tekst, hvis han havde været indkaldt?

mvh Annette


Annette Damgaard Hansen

#11
Hej Jens-Christian Emborg.

Det havde været fint med en lille delete knap i forbindelse med alle mine forvirrede spørgsmål om lægdsrullen. Jeg overså højre kolonne med møde og hjemsendelsesdatoerne, da de står tomme hos ham, og så gav det hele pludselig mening  :-X  - men som sagt, det er helt nyt for mig.

Og så kom der oven i købet styr på, hvad den unge mand sad inde for. Tak for det.

vh. Annette

Annette Damgaard Hansen

#12
Kære alle

Jeg tager lige en gammel tråd op, da jeg forsøger at komme videre med straffefange Niels Frandsen Damgaards far Frands Christensen Damgaard, så her kommer en opsummering:

Frands Damgaard Christensen er født 1834 i Sevel af Forældrene Christen Frandsen damgaard og Johanne Christensdatter i Sevel.

I foråret 1870 er Frands Christensen at finde i afgangslisten fra Sevel sogn. Han er på det tidspunkt 36 år  og ungkarl, og tager til Grinderslev kloster, der ligger i Salling.

7. april fødes et "ugæte" barn af ugift Anne Marie Nielsen i Bjert. Han får navnet Niels Frandsen og udlagt barnefader er ungkarl snedker Frands Christensen f. til Salling. Om f. står for flyttet eller flygtet til Salling er usikkert. I tilgangsliste i Viborg amt, Grinderslev sogn ses det at Frands Damgaard igen forlader Grin-derslev sogn i 1872 og tager hjem i Sevel.

Da Niels er 6 år ernærer Anne Marie sig som skrædder i Svenstrup i Sahl sogn. Ved den unge Niels kon-firmation ser man at den udlagte fader Frands Christensen stadigvæk nævnes som ungkarl og snedker fra Salling. Om det bare er en gentagelse af teksten fra dåben, eller om han er tilbage, er usikkert, men Frands Christensen er på det tidspunkt, hverken er at finde i Alm. Jævnførelsesregister eller Til- og Af-gangslisterne, som hverken gift eller begravet i sognet.

Mit nye spørgsmål
Frands Damgaard virker jo nærmest som en rodløs mand, der rejser rundt og forlader en gravid kvinde, og så er det jeg spekulerer om det er krigen i 1864, der gør man rodløs? Det er nemlig lykkes mig at finde mere om ham fra tiden før 1864 i Jeppe Aakjærs bog "Fra min bitte-tid". Han skriver nedenstående i forbindelse med faderen Jens Peder Jensen og kri-gen i 1864:

CitatEn dag kom lægdsmanden med den blå seddel, far pas. Kort forinden havde han været der for at hente en anden af mors ungdomsvenner, den muntre snedker, Frants Damgaard, forøvrigt ham der havde lavet "kassen" hvori jeg sov som spæd, og en af de forsvorne forriddere ved mors bryllup, hvis hest havde sprun-get både grøfter og kåldiger for at komme tidsnok til at gøre sine reverenser foran brudevognen, før den under klarinetlyd og hornenes tuden forsvandt bag hjemmets gabende gårdsled.

Det er lykkes mig at finde ham i lægdrullerne fra 1964, men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal tolke det, og hvad der står i bemærkningen. Jeg har heller ikke været i stand til at finde mere, da jeg ikke er vandt til at søge i lægdsruller. Mon nogen kan hjælpe mig. Han står her i Sevel sogn, opslag 9, øverst til venstre.

(har spurgt i opslag i bøger arkiver, men der er ingen, der har kunnet hjælpe, men jeg tror, der er flere der kigger på denne side)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=19864#19864,1632784

Mvh
Annette Damgaard

Annette Damgaard Hansen

Rettelse:
CitatDet er lykkes mig at finde ham i lægdrullerne fra 1964
Der skal naturligvis stå 1864

John Damm Sørensen

#14
Hej Annette,

Noget kunne tyde på, at Niels Frandsen Damgaard fortsatte den kriminelle løbebane.
Her er en artikel om en med samme navn, der straffes med 6 års tugthus for ca. 50 indbrudstyverier.
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab033ccbf-f938-4c8c-b8ed-333a746c1179/query/%22niels%20frandsen%20damgaard%22

Angående hans ophold i Vridsløselille i 1890, så er han her som fange nummer 335 med domsnummer 9331:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284483#213033,40384932

Han har tidligere være indset under domsnummer 8551 som fange nummer 386. Stamrullen er ikke på AO.

Jævnfør dette navneregister:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284494#213039,40387645
Har han afsonet flere domme:
domsnummer 9709 og indsat i celle 92
domsnummer 11970 og indsat i celle 39.

Rigsarkivet har også et fotoarkiv fra Vridsløselille, hvor han sikkert optræder. Dette arkiv er organiseret  efter domsnummer.

De 6 års tugthus har han formentligt afsonet i Horsens Statsfængsel.

For at få et komplet billede af hans kriminelle karriere bør du få fat i strafferegisteret for Hjerm-Ginding Herred/Holstebro Politi. Ud fra dette registers oplysninger, kan man danne personens straffeattest. Registeret indholder oplysninger om alle domme og føres af politimesteren i den politikreds, hvor den dømte er født.
Da alle retsakter ender hos politimesteren i den politikreds, hvor personen er dømt sidste gang, skal man have fat i den sidste dom for at se alle sagerne.
For Niels Frandsen Damgaard drejer det sig utvivlsomt om hundrede vis af dokumenter.
Du kan formentligt kun få adgang til strafferegisteret på landsarkivet i Viborg, da de normalt ikke fjernlånes. Hvis du tager til Viborg, vil jeg være meget taknemmelig for en kopi af navneregisteret.

Du kan se, hvad du skal lede efter efter her, hvor jeg har offentliggjort nogle navneregistre til Københavns Amts Nordre Birks straffeaktregister (også kaldet aktjournal).
http://stenkrogen.dyndns.dk/nordre-birk/

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

Kære John Damm Sørensen

Tusind tak for spændende information og en utrolig indsigt i, hvordan man kommer videre. Han var da en værre en ham Niels, og overraskende er det, at det stod så slemt til med ham.

Det bliver spændende at grave i og komme videre, men som tiden og arbejdet er lige nu, skal vi dog ind i 2018 før jeg får tid til at tage til Viborg.

De bedste hilsener
Annette Damgaard

John Damm Sørensen

#16
Her er lidt mere om Niels Frandsen Damgaards ophold i Horsens Statsfængsel.

I Horsens Statsfængsel i 1895 til afsoning i 4 år. Domsnummer 4255 fangenummer 512:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284525#213088,40395142
Stamblad:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284535#213115,40400871
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284531#213100,40396747
Faderen, som var drikfældig, døde for 3 år siden. Altså 1891-92.



I Horsens Statsfængsel i 1897 til afsoning i 4 1/2 år. Domsnummer 4536 fangenummer 512:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284525#213088,40395142
Stamblad:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284535#213116,40401127



I Horsens Statsfængsel i 1907 til afsoning i 6 år. Domsnummer 6330 fangenummer 60:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284525#213088,40395135
Stamblad:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284535#213123,40403026



I Horsens Statsfængsel i 1917 til afsoning i 6 år. Domsnummer 9034 fangenummer 60:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17284525#213088,40395135
Fangeregister:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19609676#257062,47956347


Hilsen
John


Annette Damgaard Hansen

#18
Hej John og Elin

Er lige vendt hjem fra en længere søndagstur til Himmerland og sikken en guldbunke af oplysninger, at kommen hjem til. Tak for det.

Det er sjovt at se hvordan Niels Frandsen Damgaard så ud, og jeg glæder mig til at dykke ned i alle de spændende links.

Faderen var meget drikfældig, står der, og det fører mig tilbage til udgangspunktet - gad vide om han deltog i krigen i 1864 og led af post traumatisk stress, som vi vil kalde det i dag, og af den vej røg i druk. Før 1864 beskriver Jeppe Aakjær følgende om Niels Frandsen Damgaards far Frands Damgaard Christensen og andre bønder:

CitatBøndernes egen drøje fortællinger kunne være fulde af de værste plumpheder, selv i kvindernes, ja, hustrus og børns overværelse. Jeg må dog sige, at de bedste fortællere, jeg har kendt, var aldrig plumpe; Gamle Johannes, Iver Larsen, Frants Damgaard og Jens Daalum - , deres beretninger var fulde af malende enkeltheder, deres fremstillingsform kunne være djærv og stærk, men man tog dem aldrig i en sjofelhed. De var "digtere" der kælede for sproget; de slegede for det, men voldtog det aldrig.

Det virker i det heletaget som om, at han var en vellidt og munter mand før 1864.

Det er som nævnt lykkes mig at finde ham i lægdrullerne fra Sevel 1964 opslag 9, men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal tolke det, og hvad der står i bemærkningen. Jeg har ikke været i stand til at finde mere om ham indtil videre, da lægdsruller ikke er noget jeg har erfaring i - endnu.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=19864#19864,1632784

VH Annette






John Damm Sørensen

Det ser ud til, at Niels har været konstabel i 2 artilleriregiment i 1857 og så overgået til forstærkningen i 1865.

Hvis han har været indkaldt, skulle der gerne være noget i regimentets stambøger og eventuelle rapportbøger.

Hvis du ikke selv har tid til at komme på arkivet, kan jeg godt prøve at lede efter ham.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

#20
Hej John

Det var da noget af et tilbud må man sige, det vil jeg da være taknemmelig for. Jeg arbejder pt. i forbindelse med Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad, som indtil lidt ind i 2018 er en tidsrøver. Pinsen har lidt tid til slægtsforskning lige nu til at komme videre :)

Frands Christensen Damgaard (ikke Niels) er født 19 maj 1834 i Sevel.

Hvor har du fundet oplysningen om at han var i 2 artilleriregiment i 1857 og overgået til forstærkningen i 1865?

VH Annette

Annette Damgaard Hansen

Hej John

Du skrev følgende
CitatFaderen, som var drikfældig, døde for 3 år siden. Altså 1891-92.

Nu har jeg fundet ham. Han er død 10 juli 1891 og han endte åbenbart sine dage som ugift fattiglem. Det er noget af en historie.

Frands Christensen Damgaards farfar, der også hed Frands Christensen Damgaard var bror til min tiptipoldefar Jens Damgaard - så den drikfældige snedker og tømrer er altså min oldefars grandfætter. I min linje gik det fuldstændig anderledes. Jens oparbejdede en velfungerende købmansdforretning i Holstebro og hans sønner giftede sig ind i temmelig velhavende slægter. Spøjs historie egentlig, men også en historie, der peger i retningen af at Frands kan have været påvirket af krigen i 1864 og derfor har ladet Niels og hans mor i stikken?

VH Annette

Annette Damgaard Hansen

Hej John.

Nå jeg var vist lidt uopmærksom, nu kan jeg jo se at du har kunnet læse det jeg ikke kunne "2 artilleriregiment i 1857 og overgået til forstærkningen i 1865" - i det link jeg selv har lagt ind  ;D

vh Annette

Annette Damgaard Hansen

Det anede mig - Gitte Johansen fandt dette opslag til mig:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=123139&side=22&height=615

Frands Damgaard deltog i krigen i 1864, blev taget til fange ved skansen i Dybøl 18. april 1864 og lå på lazaret i Prøjsen/Polen. Så min formodning om at hans senere drikfældighed skyldes eftervirkninger og krigstraumer fra 1864, er nok ikke helt af vejen.

VH Annette

John Damm Sørensen

#24
Det var er god oplysning. Det var dog i Posen i Preussen, han var fange.
Se denne fortegnelse over krigsfanger, hvor han har nummer 80. Fortegnelsens oplysninger stammer fra afskrifter fra Berlingske Tidendes offentliggjorte lister over krigsfanger, og er vist forvekslet med nummer 60(se nederst på siden), som oplyst i ansøgningen om erindringsmedaljen.
Fortegnelse angiver også, at Frands skulle have været i 6. batteri, så der kan være lidt forvirring omkring kompagni/batteri i oplysningerne.

I følge Tom Buk-Swientys bog "1864 Slagtebænk Dybbøl" rykkede 2. og 22. regiment ud i skanserne dagen før slaget den 18. april 1864. Frands Christensen Damgaards kompagni har været opstillet i 9. batteri/skanse i den nordvestre del af forsvarsværket i Dybbøl.
Sammenholdt med oplysningerne i ansøgningen om erindringsmedaljen, lægdsrullen og denne oversigt over tropperne ved Dybbøl, må Frands have været i 2. regiment 1. brigade 2. bataljon 6. kompagni.

Her er en rapport om 6. fæstningskompagnis deltagelse i slaget ved Mysunde.

Hilsen
John

Ole Ingvordsen

Hej

Som det fremgår af ansøgningen om erindringsmedalje var Frands Christensen Damgaard i 6. fæstningskompagni som var direkte underlagt overkommandoen* i Dybbøl, og det fremgår også af ansøgningen, at han var i skanse 8 ved stormen 18. april.

*   http://www.military-history-denmark.dk/Slesvigske-krige/Dansk_OOB_april_DK.htm

Venlig hilsen
Ole

John Damm Sørensen

Tak Ole, der fik jeg vist blandet batteri og skanse.

Hilsen
John

Annette Damgaard Hansen

#27
Hej John og Ole.

Det var dog et imponerende stykke arbejde i har gjort for mig - tusind tak skal i have. Det er virkelig spændende.
Jeg fandt vedhæftede foto af 6. fæstningskompagni.

https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/10801836443

vh Annette

[vedhæfting slettet af admin]

John Damm Sørensen

Det ser ud til, at de fleste krigsfanger kom retur i august 1864. Vedlagte udklip er fra Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. august 1864.

Hilsen
John

[vedhæfting slettet af admin]

Annette Damgaard Hansen

Tak for artiklen John.

Der tegner sig efterhånden at ganske godt billede af Frands og Niels Damgaards dramatiske liv må man sige.

vh Annette