Hvor bliver Kirsten Pedersdatter af?

Startet af Merete Skauge, 02 Okt 2014 - 13:33

Forrige emne - Næste emne

Merete Skauge

Hej med Jer

Efter en del arbejde begynder jeg at få lidt styr på de fleste af mine slægtninge, men der er stadig én som volder lidt besvær.
Det drejer sig om Kirsten Pedersdatter, som bliver født den 24. februar 1822 i Manderup, Slangerup sogn-Frederiksborg-Lynge-Frederiksborg.

Hun arbejder som tjenestepige i Roskilde i februar 1845, og da befinder hun sig hos Feldbereder Christoffer Kruse, Skomagergade nr. 42 i Roskilde. Her møder hun Søren Stephensen fra Skt. Jørgensbjerg sogn, som gør hende gravid.

Kirsten føder barnet hjemme hos sin mor i Slangerup d. 12. juni 1846.  Det er en datter, som får navnet Karen Kirstine Sørensen. Barnet bliver hjemmedøbt d. 15. juli, Formedentlig i Sygdom (tilsyneladende dør ingen af sygdommen). Søren Stephensen har ikke giftet sig med Kirsten Pedersdatter, men er blevet udlagt som barnefader i kirkebogen for fødslen/dåben. Datteren Karen Kirstine vokser op hos Kirsten Pedersdatters bror i Slangerup.

Den sidste oplysning om Kirsten er i afgangslisten for Slangerup og den fortæller, at hun allerede d. 18. september 1846 bryder op fra Slangerup sogn og flytter tilbage til Roskilde.

Her holder sporet op!!! Jeg kan ikke finde hende i tilgangslisten for Roskilde, og heller ikke nogen andre steder jeg har søgt.

(Et noget usikkert spor er dette. Men det er altså meget usikkert:

I folketællingen fra 1850 er en Kirsten Pedersdatter endt i København. Hun er 28 år gammel, ugift og arbejder som barnepige hos familien Krebs i Kronprinsessegade 395, 2. og 3. sal, sidebygningen, København, København (Staden), Sankt Annæ Vester Kvarter hos Conrad Peter Julius Krebs, 41 år og hans familie.  Der bor også en Kirsten Pedersdatter, som står opført som født i Manderup i Slangerup sogn).

Håber meget på at nogen af alle jer erfarne slægtsforskere kan hjælpe, så jeg kan genfinde min slægtning og forske videre i hendes gøren og laden! :-)

mvh Merete

Gitte Johansen

#1
Slettet, var fundet.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Hans Peter Christiansen

#2
Hej Merete.

Kan det være hende her?

frederiksborg, Strø, Alsønderup, Tulstrup By, Et Hus, 5, FT-1880, C6606

Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Jørgen Andersen   53   Gift   Husfader, Husmand      Annisse Sogn
Kirsten Peders Datter   58   Gift   Hans Hustru      Slangerup Sogn
Hans Peder Nielsen   15   Ugift   Fattiglem      Tjæreby Sogn
Anna Kirstine Jensen   4   Ugift   Plejedatter      Nyhuse Sogn
Peter Sørensen   53   Enkemand   Husmand, Arbejdsmand i Agerbruget      Alsønderup Sogn
Karen Marie Eline Pedersen   12   Ugift   Hans Datter      Tulstrup
Ole Jensen   29   Enkemand   Arbejdsmand i Agerbruget      Lillelønby Sogn
Niels Hansen   54   Enkemand   Husfader, Afbygger      København
Elen Magrethe Nielsen   17   Ugift   Hans Datter      Tulstrup
Anders Julius Andersen   28   Gift   Husfader, Avlsbruger      Ullerød By Tjæreby Sogn
Hanne F. Olsen   37   Gift   Husmoder, Hans Kone      Vejby By Og Sogn
?? Olsen   8   Ugift   Moderens Barn      Vejby By Og Sogn
Niels Christian Andersen   5   Ugift   Deres Barn      Frerslev Herlev Sogn
Oluf Carl Andersen   under et aar   Ugift   Deres Barn      Tulstrup
Jens Larsen Jensen   45   Gift   Husfader, Avlsbruger      Meløse Lillelyngby Sogn
Maren F. Nielsen   49   Gift   Husmoder, Hans Kone      Neiede Alsønderup Sogn
Jens Nielsen Jensen   11   Ugift   Deres Barn      Her i Sognet
Niels Nielsen Jensen   6   Ugift   Deres Barn      Her i Sognet
Mvh HP

Gitte Johansen

Jeg tror, den er rigtig god.


Frederiksborg, Strø, Alsønderup, Tulstrup By, Et Hus, 28, FT-1890, C5434
Navn:    Alder:    Civilstand:    Stilling i husstanden:    Erhverv:    Fødested:
Kirsten Petersen    67    Enke   Husmoder    Husejerske   Mannerup
Anna Marie Kirstine Jensen    14    Ugift   Barn    Pige   Nyhusene
Rosaline Karen Marie Emilie Hansen    2    Ugift   Barn    Pige   Tulstrup
Hans Peter Nielsen    25    Ugift       Under Fattigforsørgelse   Ullerød
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Merete Skauge

Tak skal I have :-) Jeg prøver at følge dette spor og ser om det holder vand! Mvh.

Merete Skauge

Hej igen.
Jeg har prøvet at finde belæg for at der er tale om den rigtige Kirsten Pedersdatter, men uden held. Der er godt nok et bryllup mellem en Kirsten Pedersdatter og en Jørgen Andersen i det pågældende sogn, men deres alder passer så ikke sammen med den oplyste alder i de to ovenfor nævnte folketællinger! Ved Jørgen Andersens død står der ikke noget om Kirsten Pedersdatter, kun at han var gift.
Jeg vil mægtigt gerne have lidt hjælp, hvis der er nogen som har tid! Er der mon nogen der kan hjælpe med at finde belæg/bevis for at det er den rette Kirsten Pedersdatter eller måske istedet at kunne dementere dette?
Mvh Merete.