Ejendomsoplysninger

Startet af Niels Andersen, 11 Sep 2014 - 08:43

Forrige emne - Næste emne

Niels Andersen

Kære Forum, ønsker et godt foreslag til hvodan man kan finde ud af hvem der i en given periode har ejet en ejendomf.eks. fra 1908 til 1925.Matrikkelnummer og ejerlav kendes, skøde og pantegenparter på rulle er ulæseligt.


mvh Niels Andersen.

Henning Vandkrog Jacobsen

Hej,

I FT 1906 - 1911 - 1916 - 1921 - 1925, kan
du i de fleste sogne finde ejendommens Matr. nr.
i indtil flere af FT og hermed også ejerens navn.
Når du søger i sognet, skal du sikre dig, at du er
i det rigtige ejerlav.

Du kan også prøve Ejendomsoplysninger på AO.

venlig hilsen
Henning V Jacobsen
7730 Hanstholm

Else Skovbo Jensen

Hej

Du skriver ikke, hvilket sogn det drejer sig om.
Prøv realregistrene her
http://www.denjyskekirkebog.dk/FT/RealBS.htm
http://www.denjyskekirkebog.dk/FT/RealEP.htm


mvh
Else

Karen Greve Straarup

Tingbøgerne for det meste af 1900-tallet er lagt på nettet på Arkivalier Online, de kunne også være en mulighed.
Du går ind i region-retskreds og ejerlav og finder derefter tingbladene på ejendommen.
Meget læsevenligt.

Venlig hilsen
Karen

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Tingbøgerne på AO er "startet i perioden 1927-1950'erne" så de er nok desværre ikke så brugbare lige i dette tilfælde.

Derimod kan der findes realregistre i Daisy, og en mængde af dem kan faktisk ses i deres nye viewer. De findes under retsbetjenten for området (som regel birkedommeren, herreds- eller byfogeden).

Tilfældigt eksempel:

Nykøbing Mors Byfoged har to interessante arkivalier der begge kan ses i den nye viewer:
- Navneregister til realregistre (1865 - 1963)
- Realregister (1845 - 1963)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986