Hvor i Odense er faste Ninna konfirmeret - 1943

Startet af John Thomsen, 19 Sep 2014 - 20:52

Forrige emne - Næste emne

John Thomsen

Min faster Ninna Thomsen skulle være konfirmeret på hendes forældres, Frits Marius Thomsen og Kirstine's sølvbryllupsdag, den 28/3 1943.
De boede dengang på Fælledvej i Odense, lige overfor vandværksgrunden og som nabo til sukkerkogeriet, og familiens kirkelige handlinger blev sædvanligvis forrettet i Ansgar kirke.
Blot ikke denne konfirmation - af uvisse årsager. Den skulle være foregået i en mindre kirke i omegnen, måske et sted ud af Rugårdsvej.
Jeg synes at have afsøgt alle muligheder på ArkiverOnline, dog kan jeg ikke finde noget arkivalie for Skt. Lukas kirke, som også er i "nærheden".
Ninna selv blev født 4/6 1928. Hun er død for en halv snes år siden.
Kan nogle hjælpe, evt. med et spor at følge? Gerne et direkte svar.
Venligst
John Thomsen
sir_john@vip.cybercity.dk

Klaus Guldager

Hvor blev hendes forældre gift?
mvh
Klaus

Anne Mortensen

Har været inde på siden med hendes fødsel og der mener jeg der står hvor forældrene bliver gift.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Knud Erik Balle

Hej John

Ninnas forældre blev viet 28. marts 1918 i Hellerup Kirke.
(AO: Svendborg, Vindinge, Hellerup, 1918-1941, opslag 67, nr. 2)

Men Ninna er ikke konfirmeret der.

Med venlig hilsen
Knud Erik Balle

Gitte Johansen

Hvad med Odense Valgmenigheds Kirke.

Ligger i nærheden af Rugårdsvej på Dronningensgade 1.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

John Thomsen

Tak for tips og idéer - so far

Det er korrekt, at hendes forældre blev viet i Hellerup 28/3 1918, hvor moderen var fra.

Ninna havde to ældre brødre; Ernst (min far) født og døbt 1918 i Kølstrup, hvor faderen var fra, men konfirmeret i Odense, Ansgar; Laust John (som jeg blev opkaldt efter) født 1927 og døbt i Ansgar; og så altså Ninna født 1928 og døbt i Ansgar, hvor siden både Ernst og Laust blev konfirmerede, jeg selv sidenhen døbt i 1947, og hvor Ninna blev viet i 1948.

Laust døde i 1947, en måned før jeg blev født; deraf opkaldelsen.

To traditioner er holdt i hævd i familien, nemlig at Ninna blev konfirmeret samme dag som Frits og Kirstine havde sølvbryllup, altså 28/3 1943. Og at det IKKE var i Ansgar, men en mindre kirke, måske omkring Rugårdsvej.

Jeg har ikke kunnet finde Odense Valgmenighed på AO, som Gitte foreslår, men kan man også uden videre komme ind dér, som medlem af Folkekirken? AO synes heller ikke at have noget om Sct. Jacobs kirke, som jeg kan se på et gammelt bykort, ligger lige på den anden side af vandværksgrunden. Men den er måske katolsk? Burde den ikke være med alligevel?

Mystikken består!

Venligst
John

Inge Hedal


Henrik Brandt

#7
Hej,

Sct. Jacobs Kirke tilhører Odense Metodist Menighed, kirkebøgerne er på AO under Diverse Menigheder, men kun til 1933.

Valgmenighederne hører under Folkekirken, så hvis man melder sig ind der, er man stadigvæk folkekirkemedlem.

Jeg tror Hans Tausens Kirke er et godt bud. Hans Tausens Kirkesal blev taget i brug i 1930, men kirkebogen starter først 1.7.1943, så kirkelige handlinger fra de første år må findes i andre sognes kirkebøger. Jeg kan se på digdag.dk, at Hans Tausens Sogn er udskilt fra Fredens Sogn og Sct. Knuds Sogn. Måske findes Ninnas konfirmation i Sct. Knuds kirkebog, men konfirmationer fra 1943 mangler på AO.

mvh Henrik

Regelsen

Hej

De almindelige konfirmationsdage for Odense var 04 & 11 april i 1943.
Venlig hilsen
regelsen

John Thomsen

Jeg har kigget i Hans Tausens, men de starter først i oktober 1943 (selvom kirken er fra 1922!)

Og ja, jeg har lagt mærke til, at de "almindelige" konfirmationsdage, i hvert fald i Ansgar, var 4. og 11. april.

Hvis vi holder fast i 28/3 1943, så er det præcis ugedagen før 4/11 og altså ikke nogen umulig dag, men heller ikke nogen almindelig K-dag. Så måske har de gjort krumspring i familien for at få det til at passe.

Indførelsen i kirkebogen burde vel stadig være der...?  Men hvor?

Venligst
John