Jacob Nikolajsen født 1919

Startet af Rune Sckerl, 06 Sep 2014 - 12:16

Forrige emne - Næste emne

Rune Sckerl

Er det muligt ud fra oplysningerne i kirkebogen for Århus amt, Hundslund sogn 1943 - 1952 opslag 33 øverst at finde hvor landbrugshjælper Jacob Nikolajsen kommer fra. Der er ingen yderligere oplysninger på dåbsattest og eventuelle oplysninger på adoptionsbevillingen af 5/1 1950 kan jeg jo ikke komme til endnu. Har Erik Peter Reiffenstein mulighed for selv at se adoptionsbevillingen og hvor gør han det?

Den eneste oplysning jeg har er at han på et tidspunkt har været medhjælper på sydfyn på et eller andet tidspunkt, hvornår vides ikke, hvor og hvornår han er død vides heller ikke.

Adoptivforældrene er døde og Erik Peter Reiffenstein har overhovedet ingen oplysninger.
Hans biologiske mor er også død og der var intet fra hende der kunne lede ham på vej.

Jeg har, syntes jeg, været gennem folketællingerne, men via dem er det heller ikke lykkedes, kan nogen komme med en god idé til at løse dette"lille problem"

mvh Rune Sckerl

Gitte Johansen

Prøv at se i

Odder, 1948-1954, opslag 23, nr. 37.

Der står, hvor Jacob er født.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Rune Sckerl

Gitte Johansen
Tak for dit svar, det er simpelthen for dårligt at jeg ikke tænkte på at Erik var født i Odder sogn, igen tak for din hjælp.

mvh Rune Sckerl

Gitte Johansen

Jeg synes, han er lidt svær at finde. Har du fundet ham?

Her er hans dødsdato.

1919-11-03   2001-10-14  Jacob Nicolajsen   Byvej 27   5892 Gudbjerg Sydfyn   st-2001-217   S20011114-xxxx   tom
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Rune Sckerl

Ja du har ganske ret , jeg har ikke fundet ham død, men har gravet i hans aner og fundet dem. igen tak for tippet med Jakobs død, det vil jeg kigge nærmere på.

mvh Rune Sckerl

Inger Toudal

#5

Det kunne måske være forældrenes respektive bopæle i 1949, der står i kirkebogen? Jeg kan nemlig ikke finde moderen født i Hundslund på den nævnte dato. Jf. Meddelelse om Faderskabet fra Politimesteren i Holstebro 8 Juni 1949.

Vedr. adoption:
http://www.sa.dk/content/dk/mest_brugte_arkivalier/sadan_bruger_du_de_mest_brugte_arkivalier/adoption_-_en_vejledning

Der kan søges om dispensation fra tilgængelighedsfristen på 75 år:
http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/det_ma_du_se_i_statens_arkivers_samlinger

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Rune Sckerl

Gitte Johansen

Jeg er i tvivl om hvor du har fundet Jakobs dødsdata.

Du skriver "st-2001-217   S20011114-xxxx   tom"
Hvad betyder det?

Inger Toudal.

Jeg vil bede Erik selv kontakte Statens Arkiver og nej moderen er ikke født i Oldrup, jeg mener han selv har de oplysninger om hende han har brug for, har truffet hende før hun døde.

mvh til jer begge Rune Sckerl

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Rune Sckerl

Gitte Johansen, igen tak for din hjælp
mvh Rune Sckerl

Jørn Busk Yde

Jacob Nikolajsen er født i Trabjerg, Borbjerg sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt, den 3. nov. 1919,
jf. Borbjerg kirkebog 1914-1937, opslag 33.

Jeg har tidligere for Erik Reiffenstein forgæves søgt at finde hans biologiske fars fødesogn, som vi formodede var nabosognet Ryde, og denne efterlysning fik mig til at søge på ny.

Venlige hilsener

Jørn Busk Yde
Hammel