Spørgsmål i forbindelse med Skadesløsbrev fra 1837

Startet af Helle Rossini Hansen, 27 Aug 2014 - 00:43

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Jeg har et spørgsmål I forbindelse med nedenstående Skadesløsbrev. Ifølge ordnet.dk  betyder et Skadesløsbrev: 

"Et pantebrev som giver sikkerhed for hvad udstederen måtte komme til at skylde panthaveren, for at kunne tinglyses må et skadesløsbrev angive et maksimumbeløb."

Skadesløsbrevet jeg er i besiddelse af siger følgende:

Jeg underskrevne Borger og Galanteriehandler
Anthon Rossini af Helsingøer, som efter Panteobligtion af 24. Juli
1830, læst inden [= indenfor, i, ved] Helsingøers Byetingsret, den 2den Aug. næstefter er skyldig til Hr.
Alexander Rossini Kiøbmand i Hillerød den Summa 6000 rbd rede Sølv, siger Sex
Tusinde Rigsbankdaler rede Sølv er tilforpligtende for denne Summa, deraf gaaende
Renter, og i Søgsmaals Tilfælde alle skadesløse Omkostninger, at give min Hr. Cre-
ditor, den størst muelige Betryggelse, derfore udstæder og meddeler velbemeldte
Hr. Alexander Rossini dette mit Skadesløsbrev, og derved tilsiger ham foruden
den ham ved fornævnte Obligation givne Sikkerhed, Prioritet og Panteret udi
alt mit ejende Ind og Udboe, Guld og Sølv derunder indbefattet, af hvad Navn
det end have kan, og hvor det end maatte befindes, udestaaende Giældsfor-
dringer, kort sagt alt hvad ieg ejer eller ejendes vorder [= eller bliver ejer af], intet i nogen somhelst
maade undtagen, efter de Fordringer som derpaa for Tiden maatte hæfte, og i
hvis Sted Creditor for sin Fordring skal træde op og nyde Sikkerhed efterhaanden
som Udbetaling af samme finder Sted; desuden underkaster ieg mig i Søgs-
maalstilfælde denne Pantefordring betræffende den ved Forordningen af 25de
Janv. 1828 hiemlede hurtigere Retsforfølgning. – Skulde Renten af meerbemeldte
Capital til rette Tiid udeblive, Pantet forrenges (=forringes), [Rette]?* eller Afgivts Restance
paadrages: da har dette til Følge, hvilkensomhelst af delene der maatte indtræffe, ?
Capitalen strax, og uden at nogen Opsigelse er fornøden til skadesløs Betaling er
forfalden. – Oprykkelsesret i Henseende til denne Pantefordring, skal ogsaa finde Sted
naar noget udbetales af det som hæfter paa den pantsatte i Obligationen benævnte
faste Eiendom, saaledes at altsaa intet kan optages¤
som Laan i denne Eiendom istædet for det som udbetales til Præjudice
for den Fordring, hvorpaa indeværende Skadesløsbrev og deri ommeldte Panteobligation
gaaer ud, forinden skadesløs Betaling af samme er skeet. –

Dets til Bekræftelse med min Underskrivt i Overværelse af medundertegnede
Vitterlighedsvidner, og kan dette mit Skadesløsbrev i Retten læses uden mig dertil
at varsle. –
            Helsingøer d. 16. d. Mai 1837


Mit spørgsmål er, er dette et ekstra lån på 6000 Rigsbankdaler eller er dette skadesløsbrev vedrørende den Obligation han fik 7 år tidligere? Hvis det er det samme, hvorfor vil der så være et skadesløsbrev også, og så så lang tid efter?. Jeg kan forstå hvis det er et ekstra lån, for han var skyldte til høje og venstre, men jeg forstår ikke rigtig sammenhængen, hvis dette har noget at gøre med det lån han fik 7 år tidligere af sin onkel Alexander. Jeg håber der er nogen der kan forklare det for mig.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Helle Rossini Hansen

Hej igen

Jeg prøver at spørge igen, med spørgsmålene formuleret på en anden måde.

Er det muligt at have både en obligation og et skadesløsbrev for det samme lån? og så med så mange år imellem. Kan det være yderligere et lån som han har taget med onkelen, som et skadesløsbrev, med pant i indbo, da han allerede har flere obligationer der dækker mere end hvad ejendommen er værd.


Jeg håber der er nogen der kan svare, for jeg ved ikke hvor jeg ellers kan få et svar.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh
Helle
Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Ole Bech Knudsen

Hej Helle,

Såvidt jeg kan læse ud af skadesløsbrevet, er det blot en ekstra prioritet og sikkerhed for det oprindelige lån.

"og derved tilsiger ham foruden
den ham ved fornævnte Obligation givne Sikkerhed, Prioritet og Panteret udi
alt mit ejende Ind og Udboe, Guld og Sølv derunder indbefattet, af hvad Navn
det end have kan, og hvor det end maatte befindes,"

Han stiller yderligere sikkerhed i "alt mit ejende ind- og udbo, guld og sølv derunder indbefattet"

Hvis du ser på ordlyden af den oprindelige obligation, er der sikkert kun stillet sikkerhed i selve ejendommen.

Mvh.
Ole Bech Knudsen
Ole Bech Knudsen

Helle Rossini Hansen

Hej Ole,

Tusind tak for dit svar, måske betalte han heller ikke onklen hans renter, så onklen ville have ekstra sikkerhed, selvom han egentlig ikke havde noget af værdi. Han skyldte gud og hver mand i Helsingør og flere Handelshuse i København og Udlandet, han havde ry for ikke at betale sin gæld. Så fordelen med  skadesløsbrevet kan jeg ikke rigtig forstå, med mindre det var et ekstra lån.

Mvh
Helle

Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"