Karoline Frederikke Johansen, Ribe

Startet af Karin Olesen, 08 Sep 2014 - 19:14

Forrige emne - Næste emne

Karin Olesen

Jeg leder efter Karoline Frederikke Johansen.

Karoline er født 4. sept. 1834 i Ørslev, Kerte, Odense.

Fra 1. maj 1857 til 26. november 1867 er Karoline tjenestepige hos forskellige hus-/gårdmænd i hhv. Ørsbjerg og Gelsted, ifølge til-og afgangslister.

I 1863, Ørsbjerg, får hun en uægte søn Hans Henrik Johansen, med ungkarl Jørgen Nielsen. De gifter sig aldrig.

Herefter rejser hun til Viuf, Brusk Vejle, uden sønnen.

Den 2. maj 1869 rejser Karoline til Vonsild, Nr. Tyrstrup, Vejle.

Siden finder jeg hende i Vorbasse, Slavs, Ribe, 48 år, hvor hun gifter sig med ungkarl og husmand i Nebel Hans Peder Jensen 30 ½ år den 17. november 1883.

Herefter kan jeg ikke finde hverken Hans Peder eller Karoline i Ribe Amt. Jeg har heller ikke fundet nogle børn (måske hun også er blevet lidt for gammel til det). Jeg har også ledt i folketællingen 1890 uden resultat.

Hvor pokker er de flyttet hen? Er der en der kan hjælpe mig på sporet igen?

På forhånd mange tak.
Venlig hilsen
Karin Olesen