Tydning af dåb i Gjerning sogn

Startet af Ulla Bente Hornbæk Hansen, 11 Feb 2011 - 12:26

Forrige emne - Næste emne

Ulla Bente Hornbæk Hansen

Viborg amt, Houlbjerg herred, gjerning sogn, 1695-1775, opslag 6

Jens Stougaards datter marens dåb.
Hvem er fadderne?

På forhånd tak
Ulla Hansen

Peter Kristiansen

1697

Fest. Circumc D 1 Janv. døbt Jens Stougaards datter af Borrid [?] nafnet Maren
Baaren af Kirsten Jespersdaatter i Lunden [?]. Fadderne Christin og Laus [?]
Therkilss i Stærkier, Moens [?] Christensss i Borrid. Ellistar..n [??] og Buoll [??] Thomasd. ibid.

Der er godt nok en del spørgsmåltegn...
M.v.h. Peter Kristiansen

Ulla Bente Hornbæk Hansen

Tak Peter. Ja det er en svær nød. Vi fik da løst en del af dem.

Hilsen
Ulla

Lars Bo Foller Larsen

Fest. Circumc D 1 Janv. døbt Jens Stougaards datter af Borrid [enig] nafnet Maren
Baaren af Kirsten Jespersdaatter i Lunden [enig]. Fadderne Christin og Laus [Jens]
Therkilss i Stærkier, Moens[?] Christenss i Borrid. Ell i storken[?] og Buoll[enig] Thomasd. ibid.
mvh
Lars Foller Larsen

Ulla Bente Hornbæk Hansen

Tak Lars.
Det er, hvad der må blive ført ind, indtil de færdige navne dukker op, hvis de nogensinde gør det.

Hilsen
Ulla

Hans Chr. Baagøe

Hej

Du finder vist den samme Ell et par sider længere fremme, da hun der bærer Jens Stougaards barn. Der skal vist en af de lokale til at gætte Ell's adresse, da jeg ikke kan finde noget i området, der ser rigtigt ud.

Det er måske den forkerte fader, der bliver nævnt til barnet i 1700, da Jens Stougaard på det tidspunkt er død og enken er blevet gift med Michel Stærkær. Hun får dog et barn som enke kort efter efter Jens Christensen Stougaard's død. Ellers må du også finde ud af, om der er flere, der kaldes Jens Stougaard!

Borrid er nok det vi i dag kender som Borridsø.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Ulla Bente Hornbæk Hansen

Tak Hans Christian!

Jeg forstår ikke, du skriver jens Stougaard er død 1700.
Jeg har ham født ca. 1653 og død i Borritsø 1749, 86 år gammel og begravet fra Gjerning kirke
Hans hustru Maren Thomasdatter dør 1744 i borritsø 84 år gammel.
Så jeg forstår ikke det med enken.

Har jeg noget forkert?

Hvor har du Jens Stougaard i kirkebogen. Det må jeg undersøge nærmere.
Jeg har børnene til Maren Thomasdatter og Jens Nielsen Stougaard på opslagene 5,6,7,8,12 + dem jeg har overset.
Det er Thomas Jensen Stougaard, født 1700, der er min direkte ane.

Jeg må ind i Gjerning kirkebog igen. Den er rimelig læselig.

Elle er jo et pigenavn, jeg ofte støder på, så måske skal der stå Elle/Else.

Hilsen
Ulla

Hans Chr. Baagøe

Hej

Se på det næste opslag, 4. dåbsindførsel! Der får Jens Stougaards enke, Anna Thomasdatter, en søn døbt Thomas den 4. søndag efter trinitatis 1698.

Igen en side frem: Jens Christensen i Borrid Stougaard begravet 18. maj 1698, 53 år gammel.

Endu en side frem: 2. påskedag 1699 viet Jens Stærkier og enken Anna Thomasdatter fra Borrid Stougaard.

Når du har Jens Stougaard's hustru til at hedde Maren, så var der formodentlig, som jeg også skrev sidst, en sandsynlighed for, at der var flere, der blev kaldt Jens Stougaard i Gerning sogn. Det bliver jo ikke nemmere af at de to hustruer også hed Thomasdatter.

Du skal så nok ikke bruge Jens Stougaards enkes barn på opslag 7! Der er til gengæld vist en del efter opslag 8, du ind til videre har overset, bl.a. Niels på opslag 10. Det ville jo være meget nemmere, hvis der altid stod om det var Jens Christensen Stougaard og Anna Thomasdatter eller Jens Nielsen Stougaard og Maren Thomasdatter, der havde et barn til dåben.

Pigenavnet Elle er vist det, der senere blev til Ellen. Det har jeg i det mindste flere eksempler på i sognene på den modsatte side af Gudenåen.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe